Pludselig forstår jeg hvorfor, at alle forældre konstant beder nogen om at stoppe tiden. Små børn vokser jo simpelthen med lynets hast og deres personlighed kan nærmest udvikle sig fra dag til dag. Sådan har jeg det i hvert fald med min lille nevø, som med sine lidt mere end 1,5 år slet ikke er noget baby længere. I perioder hvor jeg ikke har set ham i en uges tid, har jeg oprigtigt kunne se og mærke en forandring.
Hvad der slet heller ikke er til at forstå er, at jeg snart tager hul på mosterlivet 2.0. Min lille nevø, Vilfred, får sig nemlig meget snart en pseudotvilling. Billedet af min højgravide storesøster skød jeg så sent som i fredags og der er faktisk under en måned til, at maven gerne skulle være væk og vores lille familie får endnu et medlem. Om jeg glæder mig til igen at holde sådan en lille klump af udskyldighed i armene? JA.
Ud over det der med tiden, så har jeg virkelig også lært mange andre ting af at blive moster. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok altid har været lidt irriteret de slags forældre, der fuldstændig glemmer alt om sig selv (og andre) når de får børn. Efter selv at have fået en baby så tæt ind på livet, er det gået op for mig, hvorfor sådan en pludselig fylder så meget og hvor nemt det er at flytte ind i den såkaldte babyboble. Det eneste jeg aldrig kommer til at acceptere er de langsomme christianiacykler på Gl. Kongevej 😉
Når man når op sidst i 20erne så fylder børn bare mere og mere og der kommer flere og flere af dem. Selv er jeg nok så langt fra som man kan være. Jeg elsker børn, virkelig, men hvis man gerne selv vil have dem, så er der jo også lige nogle ydre omstændigheder, der skal spille sammen 😉 Ofte tvivler jeg også på, at det nogensinde kommer til at ske og for mig vil det bestemt heller ikke være verdens undergang. Især nu hvor jeg har erfaret, hvor meget frihed man også bliver frarøvet. Med et barn ville jeg i hvert fald være nødt til at lægge min hverdag radikalt om.
Præcis derfor kan jeg skriver under på, at mosterlivet er for FEDT. Man får alt det gode og sjove; ubetinget kærlighed, gåture, de første skidt, de første ord og masser af kram. Derimod er der ingen søvnløse nætter, ømme bryster og det er ikke forbudt at give den videre, når bleen skal skiftes. En anden positiv ting ved at være blevet moster i en tid, hvor jeg kender flere og flere med børn er, at jeg sagtens kan være med i samtalerne om hvor frustrerende det er når de ikke vil spise, hvornår de gennemgår deres tigerspring og hvilken cykelstol der fungerer bedst 😉
Lille Vilfred lever i bedste velgående, og som I næsten kan fornemme på billederne, så er han blevet en lille laban med så meget krudt i røven, at han kan køre sin, forholdsvis aktive, moster død på 10 min. og vælte hendes lejlighed fyldt med planter og tips på 4 sekunder.
Men det er det hele værd og jeg glæder mig så ubeskrivelig meget til næste kapitel i mosterlivet.
