Adlinks: Coat: Envii Sweatshirt: Pieces (HERE) Trousers: Samsøe Samsøe Sneakers: Adidas Superstar (HERE) Bag: A.P.C (HERE)
Fredagens outfit var, paradoksalt nok, i den ret afslappede ende. Det var nu heller ikke fordi jeg havde gang i de vilde festligheder. Jeg startede dagen med morgenmad med min søster og mor på Møllers Kaffe og Køkken. Endnu et af de steder, som er blevet hypet på Instagram og som har været på min “to go-liste” i lang tid. Det er egentlig lidt sjovt, at det tog mig så lang tid at komme forbi, for den ligger jo kun et stenkast fra min lejlighed.
Om eftermiddagen hoppede jeg på (min nye og mega flotte) cykel og kørte ind mod byen, hvor Kat og jeg havde en fredagsvin-date med de skønne impression-piger. Et koldt glas hvidvin er noget nær det bedste jeg ved, sådan en fredag eftermiddag 🙂
I dag har jeg så været oppe på et tidspunkt, som jeg nok stadig vil beskrive som nat. Jeg sætter nemlig endnu engang kursen mod de sydlige himmelstrøg. Tuen går til Marbella i fornemt selskab med Simone og Michael. Det er helt skørt, for vi skal allerede tilbage til København i morgen formiddag. Formålet med rejsen er en sæson-afslutningsfest på Ocean Club Marbella og selvom det er kort tid, så glæder jeg mig til at få et et lille døgn med sol og sommer.
Jeg tjekker selvfølgelig ind igen når jeg er tilbage. Husk at I kan følge med på Insta og snapchat (Miekirstine)