EN LILLE HISTORIE OM MIN HUD

Hej venner! I dag skal det handle lidt om hudpleje og vejen til en sund eller sundere hud. Sagen er nemlig den, at min hud uden tvivl har været igennem sin værste periode denne vinter. Som I nok ved, befinder jeg mig efterhånden i det man kalder slutningen af 20’erne (oh shit) men min hud opfører sig, som var jeg 16.

Det skal lige siges, at jeg aldrig har haft verdens sundeste eller pæneste hud. Lige siden mine teenager år, har den haft tendens til at være uren. Nogle perioder har det været mere voldsomt end andre. For at holde det nede, har jeg de sidste mange år brugt apotektes Basiron (den mildeste version) i de perioder, hvor det har stået værst til. Men det er noget stærk noget. Huden bliver tør og det affarver alt hvad det kommer i nærheden af. Det kan i hvert fald tydeligt ses på alle mine håndklæder. Præcis derfor, bruger jeg den kun, når det er yderst nødvendigt.
 photo IMG_5911_zps5f667f1c.jpg

Her for et par måneder siden, omkring juletid og årsskiftet stak det altså helt af for min hud. Jeg lyver ikke når jeg siger, at der var enkelte dage, hvor jeg ikke havde lyst til at forlade min lejlighed. Hvad det præcis skyldes skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror, at det var en kombination af eksamensstress og det kolde vejr. Desuden blev det heller ikke bedre, da jeg udsatte den for en voldsom klimaforandring da jeg rejste til Israel over nytår. Desuden tror jeg også at det faktum, at jeg gennem bloggen her, tester en hulens masse forskellige produkter spiller en lille rolle. Ofte skrifter jeg produkter hver eneste måned og det har jeg altså aldrig hørt skulle være specielt sundt. Det var så slemt, at jeg selvfølgelig måtte gå tilbage til Basiron og denne gang kastede jeg mig faktisk ud i den stærke version. Den gjorde naturligvis sit arbejde, men har også tørret min hud helt ud.

 photo IMG_5966_zps3415384b.jpg

Bedst som jeg nærmest har besluttet mig for at kontakte min læge og bede om en henvisning til en hudlæge, bliver jeg kontaktet af Eucerin, som tilbyder mig at teste deres nye produkter. Den opmærksomme læser husker måske, at jeg tidligere har testet deres ansigtscreme og serum, hvor jeg var svært begejstret. Det er jeg stadig og vil gå så langt som at sige, at det til dato er de produkter, der har været bedst for min hud. Det er måske en anelse dumt, at jeg ikke bare er fortsat med at bruge dem. Det handler ganske enkelt bare om, at jeg er en pige, som er enormt glad for skønhedsprodukter og når man arbejder i en branche, hvor man konstant bliver introduceret for spændende nyheder, der alle lover at gøre mirakler for huden, kræver det altså en del mådehold kun at holde sig til et enkelt produkt.

 photo IMG_5929_zpsc7a69c6b.jpg

^^En anelse grænseoverskridende, men sådan ser jeg ud uden make up. Stadig ikke med verdens bedste hud, men i voldsom bedring^^

Jeg takkede naturligvis ja til at teste de nye produkter og betragtede det lidt, som et tegn oppe fra 😉 Seriens hovedfokus ligger på ansigtscremen, Ultrasensitive shooting care, som både kommer i en version til normal hud og tør hud. Cremens formål er at genoprette den stærke og sunde balance i huden og tilføje naturlig fugt. Uanset hvilket hudtype man har i forvejen. Cremen indeholder et ingrediens, som hedder Symsitive, som går ind og beroliger de små tegn på irritation. Vigtigst af alt, indeholder den ikke parfume.

For at få den fulde effekt af cremen, har jeg brugt den sammen med de andre produkter fra serien, som bl.a. indeholder en rensende toner, en rensemælk og en fugtgivende læbepomade.

 photo IMG_5959_zps8b49009d.jpg

Og har det virket? Absolut. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at min hud pludselig var blevet smukkere end nogensinde. Men den er i voldsom bedring. Som sagt havde jeg taget den stærkeste version af Basiron i brugt, da det hele var på sit værste. Den er yderst effektiv mod urenheder, men til sidst var min hud så tør på de udsatte steder, at den var begyndt at skalle. Derfor startede jeg med cremen til tør hud, som i løbet af 3-4 dage genskabte fugtigheden. Nu bruger jeg den til normal hud, da jeg ellers ikke lider af tør hud. Noget af det bedste er faktisk også konsistensen, som er let og lækker og ikke fedtende. Desuden er der et elle anden mildt og dejligt over den fornemmelse man får, når man påfører den på. Jeg føler i hvert fald at jeg healer med hud hver morgen og aften, når jeg smører den på.

De næste par måneder vil jeg forsøge at holde mig til den her og ikke udsætte min hud for andre stoffer. Jeg håber altså at det fortsætter i den rigtige retning, for det er bare ikke fedt at ligne en teenager, når jeg i princippet snart kunne være mor til en 😉

Produkterne kan i øvrigt købes hos apoteket.

Er der mon nogen af jer der har erfaring med samme problem? og hvad har I gjort for at løse det?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Eucerin men alle meninger, historier og holdninger kommer lige fra hjertet.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments