I sidste uge fortalte jeg lidt om nogle af de instagrammere jeg henter mest inspiration hos, når det kommer til mad. I denne uge skal det handle lidt om mine favorit Interiør-instagrammere. Det er nok ikke gået nogens næste forbi, at jeg har boligindretning på hjernen og det sted jeg henter aller mest inspiration, er uden tvivl gode gamle Insta. Her får I nogle af min favoritprofiler..
Frausvensson: Ulla mødte jeg på en pressetur til Belgien sidste år og jeg har glædeligt fuldt hende lige siden. Hun har også en blog, som jeg tidligere har anbefalet. Desværre er det ved at være et godt stykke tid siden at hun har opdateret den. Hun er gift med en fodboldspiller og bor derfor i Tyskland. Det bliver hendes smag ikke mindre pæn af og hver eneste dag, deler hun de fineste billeder fra sit hjem og resten af hendes liv. Desuden har hun tre sønner, som er så søde og flotte, at det i sig selv, er grund nok til at følge hende.
Simpeldagbog: en profil som flere af jer nok kender allerede og det samme angår bloggen af samme navn. Hvis man ligesom jeg, har en svaghed for pæn kaffe, fine planter og det bedste af Nørrebro, er det her en sikker vinder.
49kvadrat: En profil som jeg faktisk ikke ved noget som helst om ud over, at kvinden bag hedder Tine og er fra Göteborg. De fleste billeder er fra den samme lejlighed, fra et hav af forskellige vinkler. At dømme ud fra navnet, kunne man forestille sig, at det er en lille en af slagsen, på 49 kvadratmeter. Der er meget sort og hvidt, hvilket adskiller sig en smule fra mit farveglade sind. Alligevel elsker jeg at følge med og billedet på billedet (hehe) i venstre hjørne, har sent mig på jagt efter noget pænt papir med grønne planter.
Hanna Stefansson: Jeg kunne faktisk både placere Hanna under bolig, mad og stil. Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til hendes blog (nok også mere end en enkelt gang) og jeg har kun de samme fine ord at sige om hendes Instagramprofil. Alt er så fint, gennemført og skandinavisk når det er bedst. Hvis hendes liv bare er halvt så perfekt som hendes billeder, må hun være noget nær verdens lykkeligste menneske.
Igen, hvis I kender til nogle profiler, som jeg bør kende, skal I endelig ikke holder jer tilbage i kommentarfeltet..