ÅRET DER GIK, PART 1

Som bekendt nærmer vi os slutningen på året og traditionen tro, vil jeg dedikere et par indlæg til et tilbageblik. I de situationer værdsætter jeg virkelig at have en blog – en slags online visuel dagbog. Da jeg bladrede arkiverne igennem, gik det op for mig, at 2014 har været et yderst begivenhedsrigt år, for mit vedkommende. Der er sket store ting og ændringer. Det var bl.a. året hvor jeg blev moster, flyttede ind i en ny og meget bedre lejlighed, rykkede ud af Bloggers Delight, sagde mit job op og blev “fuldtids-blogger” med lidt hjælp fra SU.

Jeg deler tilbageblikket op i 4 dele over de næste par uger og starter med året første kvartal (okay, det lyder virkelig økonomi-agtigt, men I ved hvad jeg mener). Det er jo ingen hemmelighed, at de danske vintermåneder ikke er specielt flatterende og derfor er den første omgang her, heller ikke proppet med flotte billeder og spændende fortællinger. Det gemmer vi til senere 😉


 photo a8_zps47a040a2.jpg

Lad os starte med årets første outfitbillede. Faktisk er det taget på årets aller første dag – D. 1 Januar. I min verdens er dagen også kendt som årets værste dag (godt at den er hurtig overstået) Hele verden er død, alle sover og man har sådan en mærkelig fornemmelse i kroppen.

 photo a7_zpsbc7028b4.jpg

Jeg synes lige at det her billede også skulle med. Det er nemlig taget en iskold vinterdag hjemme på min gamle vej på Frederiksberg. Jeg troede faktisk, at jeg ville komme til at savne Frederiksberg uendelig meget, men jeg må indrømme, at jeg næsten er begyndt at elske Nørrebro endnu mere.

 photo a4_zpsb5e743a8.jpg

Vinter betyder hjemmebag og jeg kreerede de her lækre bananmuffins. Jeg havde faktisk glemt alt om dem, men bliver nødt til at prøve dem igen snart. Måske man kunne lave en juleversion ved at tilsætte lidt kanel og putte dem i forme med julemotiver 😉 Opskriften findes HER.

 photo a6_zpse45cd44f.jpg

Heldigvis var vinteren mild, men lidt sne kom der. Jeg er ikke specielt stor fan og som I kan se, står jeg lige og surmuler med armene over kors 😉

 photo a5_zps562866d3.jpg

I Januar skete det her. Min nevø, lille Vilfred, kom til verden. Han er afgjort det bedste der er sket I år og den kærlighed man får til sådan et lille menneske, har jeg aldrig oplevet før. Jeg har et rigtig tæt forhold til min søster og derfor fylder han også enormt meget i mit liv. Men kun på den gode måde og han bliver sjovere og sjovere for hver måned der går.

 photo a3_zps2efa5912.jpg

Det var sørme også i 2014 at jeg opdagede min yndlings basisbluse. Den er fra ASOS og findes i en million milliard forskellige farver. Se bl.a. HER.

 photo a2_zps5cd3b32e.jpg

Gina Tricot er altid gode til at holde events. I Februar overgik de sig selv, da jeg og en håndfuld flotte bloggere var inviteret på middag i deres butik på Købmagergade. Som I kan se, handlede det også om jeans. De laver i øvrigt nogle fantastiske af slagsen.

 photo a1_zps9d5eb528.jpg

Det var også året hvor Alex kom til verden (ja, det er tasken vi snakker om). Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er det item der er blevet vist flest gange her på bloggen. Nogensinde. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er den fra Everie og kan købes HER.

Udover at jeg fik en ny yndlingsbluse og en pæn taske, så skete der også et par andre vigtige ting ude i den store verden i årets første del. Der var bl.a sagen om Giraffen Marius – husker I den? Der var et fly som sporløst forsvandt på en mystisk og uhyggelig måde. Er der andre ting I husker?

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments