Så er det blevet tid til den 3. omgang af “året der gik”. I dag handler det om sommeren og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg blev en smule vemodig, da jeg sad og bladrede alle mine indlæg igennem. Sommeren 2013 var uden tvivl den bedste sommer i mit liv. Jeg lavede sådan ca. ikke andet end at nyde livet i 2,5 måned, og billedet I ser herunder, beskriver temaet meget godt…
Sommerens første rejse gik til Barcelona. Det var en ret spontan tur, sammen med min veninde, men også en helt fantastisk tur…
Vi lavede alt det man nu laver, når man er i Barcelona; Vi shoppede i Zara, tog på stranden, gik rundt i de smalle gader, spiste aftensmad efter midnat og drak en masse stærk kaffe.
Vi boede i en lejlighed midt inde i byen og havde en tagterrasse, som var på størrelse med min lejlighed hjemme på Frederiksberg. Not bad.
Et af årets bedste køb er min Rika taske. Jeg bliver stadig glad hver eneste gang jeg kigger på den. True love.
Peugeot var så søde at låne mig den her fætter. Mit mål med sommeren var, at jeg skulle se så meget af Danmark som muligt og jeg kan godt fortælle jer, at vi fik nogle fine oplevelser sammen. Heldigvis tager jeg på endnu et lille eventyr med Peugeot om et par dage. Stay tuned.
Vi kørte bl.a up north, hvor jeg tilbragte et par dage på Borupgaard. Et sted som jeg klart kan anbefale.
Vi var også et smut i Dragør. Muligvis den smukkeste danske by jeg nogensinde har set.
Et billede fra en af årets første sommerdage. Paw og jeg hoppede på cyklerne og brugte en hel dag på at udforske Amager. Igen noget, som jeg virkelig kan anbefale.
Jeg tilbragte også en del uger på Fyn. Tiden gik med at binde blomsterkranse til håret (?!?) bade i havet, grille og hvad man nu ellers laver, når den danske sommer viser sig fra sin bedste side.
Selvfølgelig var jeg også et smut forbi Roskilde Festivallen. I år blev det kun til en enkelt dag, men det passede mig også meget godt. Jeg må nok indse, at jeg er ved at blive for gammel til at bo i et telt på en mark, og leve af øl i en hel uge.
Endnu et billede fra mit barndomshjem på Fyn. Endda med en mave, som blev forbrændt af en brandmand. Shit happes, som man siger.
Ingen sommer uden jordbærkage og den her smagte helt fantastisk. Opskriften finder I lige HER (Held og lykke med at opdrive jordbær 😉
Summer dressed.
I August var der modeuge og det var en rigtig god en af slagsen. Billedet her er taget lige efter min TV debut. Jeg var nemlig i Go morgen Danmark og fortælle lidt om de tendenser der var blevet vist.
Jeg var iført DANSK fra top til tå hele ugen og jeg er stadig forelsket i det her fine blomstrede sæt.
August måned bød også på en lille rejse og denne gang gik turen til Rom sammen med Paw. Vi lejede en lille bungalow på en campingplads lidt uden for byen. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg har været på sådan en ferie. Campinglivet er totalt undervurderet.
Så kom sensommeren, efteråret nærmede sig og jeg gik tilbage til livet som brunette. Det ser vi nærmere på i næste afsnit af “året det gik”.