Billederne er taget af Paw Ager
Jeg vil gerne indrømme, at jeg på dette års Roskilde, brugte meget mere tid på at hygge og feste, end på at høre musik. Jeg elsker musik og koncerter, men jeg vil ikke lægge skjul på, at årets program var noget nær en skandale (if you’re asking me)
En af de få koncerter, som jeg havde glædet mig rigtig meget til, var Lykke Li. Men for lige at give programmet lidt ekstra “ros” så skulle hun spille lørdag nat kl. meget sent. På det tidspunkt havde jeg festet hver dag i en uge og måtte derfor opgive Roskilde, til fordel for en nat i min egen seng.
Heldigvis skulle min yndlings fotograf dække de fleste koncerter, så jeg fik ham lige til at tage et par billeder af Lykke Li. Og så hende lige – totalt sej altså. Egentlig synes jeg ikke at hun er specielt smuk. Hun er bare så ekstremt karismatisk, at jeg bliver helt draget. Acne sko og helt sort tøj. Sådan! og længe leve Sverige.












8 reaktioner
how come is this year line up a scandale? I saw arctic monkeys was going to perform(and everything with AM is pefect for me!)
as I say; “if you’re asking me it was” We all have different taste in music. Im not a fan of Artic monkeys 😉
Jeg synes programmet var så fantastisk fedt med både reaggae, hip hop, trip hop, electronisk, massere af folk, indie, rock, alternative subgenrere, pop, soul, r&b og alt hvad mit musikhjerte begærer! Anyways, det er jo smag og behag 🙂 Du gik glip af noget dér, Lykke Li koncerten var den bedste af dem alle. Du har ret, hun er så sindsygt dragende – så sin egen, så aparte, så spirituel på en måde. Åh vi elsker hende!
hehe.. Ja, det er som om at programmet deler vandene. Nogen synes at det var fantastisk og andre synes det samme som mig. Men øv hvor træls at jeg gik glip af den koncert..
Jeg var heller ikke selv på Roskilde, dels pga. programmet, men en jeg virkelig gerne ville have set var netop Lykke Li.
I år var mit 15. år på festivalen, og jeg synes programmet var katastrofalt. Der var næsten ingen koncerter der kunne samle folk, der var en masse fejlplacerede koncerter, der var alt for mange has beens og for mange bands, der krævede flere timers lektielæsning for man kunne finde ud af hvem de var. Roskilde bookerne er blevet for arrogante uden at have noget at have det i, og deres argumenter er helt ude i hampen. Og hate to say it, men festivalen foregår jo ikke ude på campaingpladsen men til koncerterne. Eller sådan var det i hvert fald da jeg startede med at tage på Roskilde, og det synes jeg er ærgerligt, at det mere handler om aktiviteter derude end inde hvor musikken er.
Nej, Roskilde det er en ommer!
//Betina
Hej Betina..
Tak for din kommentar og tusind tak for den du har skrevet i et tidligere indlæg. Totalt sejt at møde dig. Jeg giver lige din mail videre til dem inde på bloggers delight kontoret. Det er dem som tager sig af alt den slags..
Jeg var på roskilde og jeg synes altså at programmet var super fedt! nemlig fordi jeg ikke kendte så mange af navnene, så jeg opdagede en masse nye fede kunstnere! 🙂 dog så jeg ikke Lykke Li, som jeg gerne ville ha set, da jeg var til den fedeste Deadmau5 koncert på Orange! 🙂