BROCCOLISALAT MED RØDLØG, TRANEBÆR, PEANUTS OG EN CREMET DRESSING

Broccolisalat – måske min nye livret 🖤

Jeg ved ikke med jer, men jeg har aldrig spist og lavet så meget hjemmelavet mad, som jeg har gjort de seneste seks uger. Normalt er det noget af det, jeg savner i min hverdag fordi rejser og et travlt liv i byen ofte byder på restaurantbesøg og take away. Nu er det til gengæld to ting, som jeg virkelig savner. Især førstnævnte. Hold nu op hvor jeg glæder mig til at sidde med et menukort i hånden og have svært ved at tage en beslutning 😉

Men nok om det, for det skal jo egentlig handle om en af de mange mange retter, jeg har lavet den seneste tid. Dog en af de aller bedste og faktisk også nemmeste. Det er ikke noget som helst raketvidenskab over den og alle kan være med. Endnu bedre er, at den på en og samme tid er sprød, frisk, sød og salt og så kan den spises hele året og ikke kræver, at noget er i sæson. Når det så er sagt, så smager alt jo bedre i solskin og jeg kan med sikkerhed sige, at den kommer til at servere den som tilbehør mange gange i løbet af sommeren. Især nu, hvor udsigterne til mange mange hjemmedage.

Prøv den med kød, med falafler, med et godt brød, ved siden af en pizza eller lad den udgøre hovedretten. Mulighederne er mange 🖤

Prøv også: Blomkålssalat med mango, spinat og den lækreste dressing

BROCCOLISALAT MED RØDLØG, TRANEBÆR, PEANUTS OG EN CREMET DRESSING

BROCCOLISALAT

Det skal du bruge (tilbehør til 3-4 personer)

• 1 1/2 broccoli

• Et rødløg

• 1/2 dl tørrede tranebær

• 1/2 dl peanuts

Dressing

• 1 dl creme fraiche

• 1 spsk hvidvinseddike

• 1 tsk honning

• Salt og peber

Sådan gør du

• Skyl broccolien og skær den i mindre stykker

• Hak rødløget i små fine tern

• Bland broccoli og løg i en skål og tilsæt tranebær og peanuts

• Rød alle ingredienser i til dressingen sammen og slut af med at fordele den jævnt over salaten

Bon appetit 🖤

BROCCOLISALAT MED RØDLØG, TRANEBÆR, PEANUTS OG EN CREMET DRESSING

Prøv også: Bønnesalat med ristet sesam

BROCCOLISALAT MED RØDLØG, TRANEBÆR, PEANUTS OG EN CREMET DRESSING

Prøv også: Nemme fladbrød, lavet med tre ingredienser

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

Blomkålssalat! Ja, det lyder måske ikke som det mest interessante i hele verden, men det kan det altså sagtens være. Blomkål er faktisk en af de grøntsager, som jeg holder aller mest af. Især når det kommer i en rå version. Det er sprødt, friskt og fyldt med smag. Desuden kan det også anvendes på et hav af forskellige måder og fungerer som tilbehør til de fleste retter.

I går biksede jeg den her omgang sammen herhjemme og serverede den ved siden af en pastaret og og de nemmeste fladbrød. Den var et kæmpe hit og jeg kommer helt sikkert til at lave den igen meget snart. Det sprøde blomkål, der møder det rå løg og den bløde og søde mango. Ja tak. Og så er der spinaten, der tilfører lidt fylde og en fin grøn farve.

Vigtigst af alt er dressingen, som giver det der magiske touch. Den er tyv-stjålet fra min veninde, Julie, som er lidt af en masterchef, når det kommer til det der med at få simple ting til at smage af meget. Den er salt, sød og syrlig på en og samme tid og så tager den sådan ca. et minut at bikse sammen.

Så næste gang du står der også tænker “hvad skal jeg servere til” så er svaret blomkålssalat.

Prøv også: Simpel og nem rødkålssalat

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

Blomkålssalat med mango, spinat og den lækreste dressing

DET SKAL DU BRUGE (Tilbehør til 3 personer)

● Et lille blomkål (eller et halvt, hvis det er et af de helt store)

● En mango

● Et rødløg

● En lille pose frisk spinat

DRESSING

● 1 spsk sesamolie

● 1 spsk friskesauce

● Saften fra en lime

● 1 tsk honning

SÅDAN GØR DU

● Skær blomkålen i mindre små stykker, mangoen i tynde skiver og rødløget i tynde ringe. Bland det hele sammen i en skål.

● Rør alle ingredienser til dressingen godt sammen og hæld den oversalaten, så den er jævnt fordelt

● Klar til at blive spist. Evt. sammen med kød og de lækreste fladbrød

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

Prøv også: Bønnesalat med rødløg og ristet sesam

BLOMKÅLSSALAT MED MANGO, SPINAT OG DEN LÆKRESTE DRESSING

MEXICANSK COLESLAW MED RISTEDE MAJS

Mexicansk ColeslawMexicansk Coleslaw

I weekenden købte jeg noget ret vildt, sammen med min familie. Faktisk intet mindre, end en rejse til Mexico. Der er først afgang til November, men jeg glæder mig allerede som et lille barn og er i fuld gang med forberedelserne. Mexico har været på min rejse-bucket-list i evigheder og noget af det, som jeg glæder mig aller mest til, er maden. Næst efter det mellemøstlige, så tror jeg faktisk, så tror jeg faktisk, at det mexicanske køkken, er min favorit. Fyldt med friske grøntsager, smagfulde krydderier og flotte farver.

Da rejsen var bestilt, skulle det naturligvis fejres og selvom hjemmerullede tortillas er en evig (og god) klassiker, så følte jeg alligvel, at vi skulle prøve noget lidt andet. Det endte med en frisk lækker coleslaw, med et mexicansk twist. Vi spiste den sammen med kylling og hjemmebagt brød og det smagte simpelthen himmelsk. Derfor skal I naturligvis ikke snydes for opskriften 🖤

Mexicansk Coleslaw

DET SKAL DU BRUGE (Som tilbehør til 3 personer) 

● Et halvt spidskål (hvidkål kan også sagtens bruges)

● Et halvt rødt spidskål (almindelig rødkål er også helt fint)

● 2  gulerødder (groft revet)

● 1/2 rød peberfrugt

● En halv dåse Majs

● En halv dåse sorte bønder

● En håndfuld frisk korriander

DRESSING

● 1 dl Creme Fraiche

● 1 spsk god mayonaise

● Et halvt brev taco-mix-krydderi

● Salt og peber

Mexicansk Coleslaw

SÅDAN GØR DU

● Start med at riste majsene på en pande. Gerne i lidt olie eller smør. Ikke mere end så de bare lige får en gylden overflade.

● Snit alle grøntsagerne fint og fordel dem i en stor skål.

● Tilsæt bønner og ristede majs

● Rød dressingen sammen og fordel den jævnt over salaten.

VOILA

Mexicansk ColeslawLæs også: Simpel og nem rødkålssalat

BØNNESALAT MED RØDLØG OG RISTET SESAM: SIMEPL, NEM OG SUND

Bønnesalat

Bønnesalat med rødløg – uden tvivl noget af det bedste grønne tilbehør, hvis I spørger mig.

I går kom jeg igang i mit køkken igen og det var SÅ godt. Selvom madlavning er en af mine ultimative yndlingsbeskæftigelser, så er det bestemt ikke det, jeg har gjort mig specielt meget i, det sidste lange stykke tid. En blanding af mange dage på farten og en tæt-pakket kalender har gjort, at den enten har stået på nemme løsninger, take away og restaurantbesøg. Men det skal der laves om på nu og det betyder også, at der forhåbentlig kommer lidt flere opskrifter herinde.

Salaten her, var en del af det der blev serveret i går, hvor det var blevet min tur til at holde madklub. Det er en af dem, som jeg har lavet et utal af gange. Den er yderst velsmagende og tager sådan ca. ingen tid at lave. Desuden kan den jo varieres på et hav af forskellige måder. Næste gang tror jeg f. eks, at jeg vil tilføje til feta. Opskriften her er lavet med bønner fra frost, men hvis man er så heldig at kunne få frisk i en pose af de helt friske, så vil jeg klart anbefale, at man bruger dem.

Opskriften får I selvfølgelig lige her 🖤

Bønnesalat med rødløg og ristet sesam

DET SKAL DU BRUGE (som tilbehør til 3-4 personer)

▪️ En pose grønne bønner fra frost (haricot vert)

▪️ Et rødløg

▪️ En spsk ristede sesamfrø

DRESSING

▪️ En spsk sesamolie

▪️ To spsk frisk lime eller citronsaft

▪️ En knivspids salt

SÅDAN GØR DU

▪️ Kom bønnerne i en gryde og dæk dem til med vand. Når de koger, skal de ca. have 6-7 minutter

▪️ Hak løg, rist sesam og bland dressingen.

▪️ Når bønnerne er kølet af og fordel efterfølgende dressingen over dem og top af min rødløg og sesam.

Læs også: Sommerlig agurkesalat

Bønnesalat

Bønnesalat

2 NEMME OG FRISKE SOMMERSALATER

Jeg er tilbage i København, efter flere fantastiske uger Fyn. Jeg har næsten fået ordnet alt det jeg havde planer om, jeg har slappet af, jeg har kedet mig og så har jeg simpelthen spist helt fantastisk. Det gør jeg nu altid, når jeg er der, for min mor interesserer sig også rigtig meget for madlavning og vi har en kærlighed til mange af de samme råvarer.

Mine forældres have er lidt af et makka for tiden og jeg har nærmest levet af agurker, tomater og bønner, den seneste tid. Det er næsten ikke til at forstå, hvor godt hjemmedyrkede grøntsager kan smage.

Jeg har lavede et utal af salater mens jeg var der, men de her to, var nogle af dem, der gik igen og igen. I skal selvfølgelig ikke ikke snydes for opskrifterne. Eller jeg ved ikke om jeg vil kalde det for opskrifter, for det er jo egentlig bare lidt forskellige grøntsager, som er blandet. Men her får I dem – om ikke andet kan de måske bruges som inspiration til sommermaden <3
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Frisk og crispy bønnesalat

Det skal du bruge

  • En skål bønner (antallet er selvfølgelig afhængig af hvor stor en salat man ønsker). De er selvfølgelig optimalt at bruge de friske, men bønner fra frost kan også sagtens bruges.
  • Et rødløg
  • En håndfuld revet parmesan

Dressing

  • 1 spsk sesamolie
  • Saften fra 1/2 citron
  • lidt salt

Sådan gør du

  • Kog bønnerne i ca. 4 min
  • Lad dem køle af og fordel løg dressingen over dem.
  • Slut af med at tilføre den friske parmesan

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Frisk og crispy sommersalat

Det skal du bruge (som tilbehør til 3-4 personer) 

  • 1/2 blomkål
  • 1 agurk
  • 3-4 håndfuld frisk spinat
  • 2 majskolber

Dressing

  • 1 Spsk sesamolie
  • 1 Saften fra 1/2 citron

Sådan gør du

  • Start med at koge majskolberne og når de er kølet af, skal majesene skæres fra i mindre klaser.
  • Snit blomkålen, hak agurken og bland dem sammen med spinat og majsene
  • Fordel dressing jævn
  • Voila <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA