TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE

TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE 1Reklamelinks: Skjorte: & Other Stories Shorts: Second Female Sneakers: New Movements Taske: Monki

Reklame (enkelte ting er modtaget i gave)

Glædelig lillefredag, kære jer 🖤

I dag begynder nedtællingen til min sommerferie for alvor og jeg er virkelig klar. Ikke fordi jeg som sådan har været overbebyrdet med arbejde den seneste tid. Men jeg trænger til at komme ud af byen og til at opleve noget nyt. Selvom jeg hverken har mistet job eller andre “vigtige” ting og i virkeligheden ikke må klage, så udfordrer 2020 (aka corona) mig stadig. Alt hvad jeg plejede er at fylde mit liv med, er mere eller mindre sat på pause og jeg må ganske enkelt bare erkende, at jeg begynder at kede mig lidt i mit eget liv. Hvis man kan sige det sådan? Og hvis det overhovedet giver mening?

Den kommende sommerferie kommer nok heller ikke til at byde på kæmpe store nye oplevelser, men til gengæld en masse afslapning. Jeg starter med et par dage på Fyn, så en tur til Ærø og til sidst Fyn igen. Udover en masse hygge, god mad, dansk natur og kølig hvidvin, så har jeg også ambitioner om at bruge dagene på at tænke lidt og samle mine tanker. Tanker om alt det, som 2020 har budt på. Det er jo ikke fordi, der ikke har været “tid” til at tænke og reflektere, over de seneste måneder, men nogle gange kan det altså være en god idè at gøre det i nye omgivelser og langt væk fra det man kender. Det kan der komme fine ting ud af, har jeg erfaret 😉

TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE 2

Men nok om den kommende tid og tilbage til nutiden. Eller datiden, om man vil. For vi skal jo også snakke lidt om billederne her. De er fra i går, som på mange måder var en helt almindelig onsdag. Hvis man lige ser bort fra, at jeg efterhånden føler mig som den eneste, der er tilbage i København. Sat på spidsen, naturligvis, men hvis I lige skal have en rapport herfra, så er køerne i Rema ikke eksisterende, cykelstierne forholdsvis tomme og man kan få en god plads på alle cafèer og restauranter. Ikke ligefrem hverdagskost 😉

Jeg var hoppet i min nye yndlingsskjorte fra & Other Stories, som jeg nærmest har boet i, siden den landede i min garderobe i sidste uge. Den har i hvert fald allerede redet et par tøjkriser. Jeg kan se, at den allerede er udsolgt på deres webshop, men mon ikke den er til at finde i butikkerne, hvis man er så heldig at komme forbi sådan en.

Så er der også min lille mini bitte taske fra Monki. Jeg kan huske, at jeg ikke helt kunne tage det serøst, da de der HELT små tasker begyndte at dukke op hist og her. Praktiske er de jo ikke ligefrem og i starten syntes jeg også, at de var lidt skøre. Men som det jo ofte går med den slags, så begyndte jeg stille og roligt at skrifte mening og nu er der altså flyttet en ind i min samling. Den kan lige præcis rumme mit visakort, en lip balm og min pudder. Men meget mere behøver jeg faktisk heller ikke, når jeg bare skal ud på en lille tur, som jeg var i går.

Hvad synes I om dem?

TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE 3TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE 4

TANKER, MINITASKER OG SOMMERFERIE 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments