ET OUTFIT OG EN CHITCHAT

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 1Reklamelinks: Blazer: ARKET T-shirt: H&M Shorts: Monki Sneakers: New Movements Taske: Adax

Reklame (indeholder sponsorerede produkter)

Glædelig tirsdag, alle zusammen 🖤

Bedst som jeg lige har sat mig ved tasterne, går det op for mig, hvor længe siden det faktisk er, at der har været sådan et helt ægte outfit-indlæg herinde. Det er jo nok ikke nogen hemmelighed, at Instagram har taget lidt over på den front og platformen herinde, er mere til alt det, som Instagram ikke rigtigt kan. Og der er altså stadig en del, hvis I spørger mig.

En del af mig synes også at det er lidt ærgerligt, for noget af det, som jeg selv ret godt kan lide vi de her indlæg er, at de også giver spalteplads til lidt chitchat og helt almindeligt hverdagssnak. Så sådan en omgang kan I da få i dag. Men vi kan også lige starte om at snakke lidt om mit outfit. Det er nemlig fra i går, hvor jeg var hoppet i en god kombination af gamle gaderobefavoritter og lidt nye tilføjelser.

Min blazer er fra ARKET og den har I efterhånden set en del gange herinde og det bliver bestemt heller ikke sidste gang. Den perfekte oversize blazer, hvis I spørger mig og det er også derfor, at den findes i flere forskellige farver herhjemme. Min t-shirt snakkede jeg også lidt om i går, henne på Instagram, hvor jeg også fik en del henvendelser omkring den i min DM. Den er fra H&M og er lavet i den lækreste og bløde silkeblanding. Desuden har den den der helt perfekte hvide “knækkede” farve, som gør, at den passer til det hele. Jeg bruger den i hvert fald så flittigt, at jeg overvejer at investere i et par stykkere mere.

Og så er der mine sneakers, som er helt nye i min samling. De er en gave fra det norske brand New Movements (så #reklame) og er lavet af naturligt og genanvendeligt materiale. Det gælder i øvrigt alle deres styles. De dukkede op på et helt perfekt tidspunkt, hvor jeg var begyndt at lede efter et par afløsere til mine Veja Sneakers, som jeg mere eller mindre har slidt op, over de seneste par sæsoner. Jeg skal nok blive rigtig fine venner med dem her.

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 2

Og så lige til den der famøse smalltalk og status på livet og hverdagen. Det går ganske godt her og som jeg har givet udtryk for herinde flere gange i løbet af den seneste tid, så indrømmer jeg gerne, at jeg måske har trukket mig lidt herinde. Ikke at der ikke har været opdateringer, men det har været de mere overfladiske af slagsen. Hvis det giver mening?

Jeg plejer egentlig altid at involvere jer i hvad der sker i mit liv og deler gerne det meste. Men de seneste uger har lysten bare ikke helt været der. Eller “lyst” er måske ikke det rigtige ord. Mine tanker har været et helt andet sted – i det virkelige liv, kan man sige. Juni har været en skør og ret særlig tid. Men på den gode måde. Men nu skal jeg nok stoppe med at “tease” mere for det er da noget af det mest irriterende, en blogger kan gøre 😂

I det lidt mere simple hjørne, så er det jo også en helt særlig dag i dag. Skt. Hans. Det er en dag, jeg altid har holdt enormt meget af og der er bare noget helt særligt og smukt over den. I år bliver jo, som alt andet, en del anderledes og jeg ville da lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke kommer til at savne bålet og en lille smule. Mine planer er heller ikke helt faste, men jeg tror at det bliver noget med et koldt glas hvidvin og godt selskab.

Har I noget særligt på programmet?

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 3

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 4

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 5

ET OUTFIT OG EN CHITCHAT 6

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments