UGENS BEDSTE BUDGETFUND

LIDT SØNDAGSSNAK OG NOGET, DER MINDER OM NORMALT

Reklamelinks: Jakke: Monki Bukser: MbyM Sneakers: Asics Gel 1090 Taske: Adax

Reklame for Monki

Glædelig søndag, kære jer 🖤

Det blev lige til en lidt senere indtjekning her på domænet, end normalt og egentlig havde jeg slet ikke troet, at I skulle høre fra mig i dag. Jeg vågnede op i morges totalt ideforladt og brugte lige et kvarterstid over morgenkaffen, på at samle lidt inspiration. Men lige lidt hjalp det og blev enig med mig selv om, at hvis man ikke har noget fornuftigt at sige, så skal man lade være.

Men så skete der det, at jeg lige lavede en spontan aftale med Kat og så kunne jeg jo lige få hende til at knipse et par billeder af mig og sådan et godt klassisk outfit-indlæg, kan man jo altid bruge. Desuden var det også en god mulighed for at få vist den gule jakke fra Monki, der har hængt og lyst op i min garderobe, den seneste måned. Den er lige på grænsen til at være neonfarvet og vi forsøgte også at skyde et par af billederne her med blitz, men det resulterede nærmere i, at jeg lignede en der var taget til techofest 😂Og selvom det måske ikke lige et den slags farver, der fylder mest i min garderobe, så er jeg faktisk gået hen og blevet rigtig glad for den.

Mine sneakers fortjener næsten også et par ord med på vejen. De er et af mine eneste køb her den seneste tid, men til gengæld er de et rigtig godt et af slagsen. Jeg har ikke haft andre sko på siden de kom med posten tidligere på ugen og jeg spår også, at vi får en god sommer sammen. Jeg er sikker på, at de kommer til at gøre sig rigtig godt sammen med et par brune ben og hvide strømper.

Har I haft en god weekend derude?

Min har været ganske fin og jeg har flere gange tænkt på, hvordan tingene begynder at føles mere og mere normale og de seneste par dage har været præcis som en weekend så ud pre corona. Fredag havde jeg min søster til middag, lørdag stod på rengøring, oprydning og andre kedelige ting og om aftenen var jeg sammen med mine veninder inklusiv store mængder og snak til de sene nattetimer. I dag har bare været søndag og jeg ved ikke helt hvor tiden er blevet af.

Måske er den forsvundet i den bog, jeg købte i en boghandel i går. Jeg er ikke stolt af at sige det, men jeg har ikke læst eller åbnet en bog siden sidste sommer og når jeg nu formår at få klemt diverse serier ind i min hverdag, så kan jeg nok også finde tid til lidt læsning. Sådan bliver det i hvert fald nu.

I morgen begynder en ny uge og for første gang i måneder, har jeg taget min kalender i brug. Jeg har faktisk aftaler og planer, der kræver, at jeg kommer på et bestemt tidspunkt. Det føles helt skørt. Det vildeste på programmet er faktisk, at jeg skal ud og spise. Allerede i morgen, selvfølgelig, når restauranterne åbner. Jeg kan.slet.ikke.vente. Det bliver vidunderligt at sidde med et menukort i hænderne, tage en fin kjole på og måske lidt læbestift, hvis det skal være helt vildt 😉

Kan I have en smuk aften derude 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS BEDSTE BUDGETFUND