FEM PRODUKTER, DER GØR DIN HUD FORÅRSKLAR

11 TING CORONA-KRISEN HAR LÆRT MIG

Glædelig fredag, venner 🖤

Ja, det er faktisk fredag. Mon ikke der er nogle stykker, der ikke lige havde opdaget det endnu 😉 Dagene ligner hinanden og tiden går sin gang. Sådan er det i hvert fald her hos mig i mit fynske corona-eksil, hvor jeg snart har været i et par uger. På den ene siden føles det som om, at tiden er fløjet afsted og på den anden side føles det som evigheder siden, jeg forlod Nørrebro.

Hvornår jeg kommer tilbage, ved jeg stadig ikke. Det eneste jeg ved er, at det nok blivet et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Ikke for at blive permanent, men for at hente et par ting og pakke min kuffert om. Nu er jeg snart ved at løbe tør for spændende kombinationer af det tøj jeg har med og tilmed bliver dagene også varmere og varmere og jeg har f.eks ikke noget der minder om en forårsjakke med.

Og nu hvor vi snakker om min midlertidige garderobe, som vil jeg også lige tjekke ind og vise jer den eneste fine kjole, som jeg har med herover. Den er fra Monki’s nuværende kollektion og er simpelthen så fin. Lad os sige, at jeg skulle til en masse fødselsdage og andre fester i løbet af foråret, så ville den være et godt bud på et outfit. Heldigvis er den ligeså behagelig som den er pæn, så den fungerer også perfekt til dagene herhjemme. Og dem kommer der vist mange af i den nærmeste fremtid!

Men nu til det, som indlægget skulle handle om. Jeg har simpelthen strikket en lille liste sammen ud fra noget af den lommefilosofi, jeg får dyrket på min utallige løbe og gå-ture i naturen. Her kommer 11 ting, som corona-krisen har lært mig og i må meget gerne komme med tilføjelser i kommentarfeltet 🖤

Reklame for Monki

10 TING CORONA-KRISEN HAR LÆRT MIG

• Hvordan man siger corona-krise på tegnsprog

• At jeg virkelig godt kan li’ de der kædeopslag på Instagram. Både at læse andres og at dele dem selv

• Jeg er langt fra det eneste menneske, der udnytter en hver undskyldning for at snuppe et glas vin. Elsker hvordan der nærmest er fælles skål på de sociale platforme kl. 17 (sharp) hver eneste dag.

• At det faktisk er helt fint at tale i telefon. Har egentlig aldrig brudt mig om det, men den seneste tid har det meste af min kontakt med omverden foregået på den måde og det er der faktisk kommet noget ret fint ud af.

• At jeg under normale omstændigheder må bruge enormt mange penge på at leve, gå ud, spise ude, drikke kaffe, shoppe og alt det der. Her sidst på måneden, er min konto langt fra så tom, som den plejer at være.

• Hvor ualmindeligt priviligerede vi er her i Danmark, med en regering der gør alt hvad de kan, for at få så mange som overhovedet mulig, uskadte over på den anden side.

• At jeg sover langt bedre om natten, hvis jeg går en lille aftentur. Uden tvivl en ny vane, som jeg gerne vil tage med ind i den nye virkelighed, vi kommer ud til.

• Hvordan den store økonomi er en stor kæde og hvordan alle mere eller mindre er afhængige af at vi alle tjener penge. Måske lidt kringlet formuleret, men håber det giver mening?

• Hvor mange ting jeg egentlig rører ved, når jeg handler ind i Rema 1000 og hvor mange gange jeg rør mig selv i ansigtet på selvsamme indkøbstur.

• At jeg måske er lidt mere introvert, end jeg gik og troede. Som dagene går finder jeg mig mere og mere til rette i den nye virkelighed og der er faktisk en del af mig, som godt kan lide det. Selvfølgelig ikke alt det, situationen gør ved verden. Men det rolige liv i isolation, uden konstante indtryk og oplevelser, kan altså også noget.

• At surdej ikke bare er en surdej, men en hel videnskab

2 kommentarer

  • HS

    Wow hvor sidder den kjole smukt på dig! Må jeg spørge hvilken str. du har den i? Synes altså at du sælger den bedre end modellen gør, så hvis ikke at jeg havde set dig med den, ville jeg aldrig kigge på den selv 😮

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Haha…. ej hvor er du sød 🖤 Det var godt nok nogle fine ord.
      Jeg har bare en helt almindelig small 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FEM PRODUKTER, DER GØR DIN HUD FORÅRSKLAR