NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT

NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT 1Reklamelinks: Frakke: & Other Stories Strik: Machè Bukser: ARKET Sko: & Other Stories Taske: Hvisk Hat: & Other Stories

Reklame (enkelte ting er modtaget i gave)

Hola chicas 🖤

Så tjekker jeg lige ind med en håndfuld helt klassiske outfitbilleder fra i søndag, som også var en helt almindelig søndag. Og lad os lige blive lidt ved det der almindelige og trivielle.

Siden i sommers har jeg ikke været på en eneste rejse, jeg har ikke været på en eneste date, jeg har ikke haft et eneste skænderi eller en eneste krise. Dagene, ugerne og nu månederne ligner hinanden. Mere end de har gjort de sidste mange år i mit liv.

Jovist er der sket ting og sager den seneste tid. Jeg er flyttet i en ny lejlighed og jeg har lanceret min egen webshop. Med andre ord, har der været nok at se til og jeg har bestemt ikke kedet mig. Men de udfordringer der har været, har mere været praktiske ting ala “hvordan får jeg hængt den lampe op” eller “hvordan opretter jeg en ny kategori på min webshop”. Ikke ligefrem emner, som man bringer op, når man sidder over middagsbordet med sine veninder.

Jeg har sågar taget mig selv i at sige “at jeg bestemt ikke har noget spændende at fortælle” når førnævnte veninder har spurgt ind til mit liv. I lang tid, har jeg været hende, der lige er kommet hjem fra en rejse, med den ene efter den anden skøre oplevelse at berette om eller eller en kikset (eller god) date der skulle gennemanalyseres eller hende der skulle bruge lidt hjælp til at få tidskabalen til at gå op, fordi der pludselig kom et spændende tilbud ind fra højre, når jeg sad i den anden ende af verden.

Mit efterår 2019 har budt på alt andet end udfordringer ala dem. Det har været praktisk, fyldt med arbejde og fyldt med forandringer. Der har bestemt været udfordringer, men langt størstedelen har været de fysiske af slagsen og mentalt har jeg ikke rykket mig en millimeter. Jeg har ikke oplevet det store og den seneste tid, har jeg endda taget mig selv i ikke at vide, hvad jeg skulle snakke om herinde.

Når alt det så er sagt, så vidste jeg godt, at det ville blive sådan og at jeg f. eks ikke har rejst en eneste gang, har været fuldt bevidst. Jeg var godt klar over, at jeg skulle kaste mig ud i nogle store ting, der ville kræve min fysiske tilstedeværelse og det har de i den grad også gjort. Selvom jeg er ved at komme til det punkt, hvor jeg savner eventyr og keder mig lidt i mit eget liv, så har det også været rart med lidt ro og mental stabilitet. At jeg så er begyndt at overveje at rejse langt væk i længere tid til vinter eller igen igen gør mig tanker om, om man burde tage et år eller to i udlandet, er en helt anden snak 😂

Hvis alt gå vel (og revolutionen ikke stikker helt af) bryder jeg min cirkel om et par uger og rejser til Beirut for at besøge min veninde. Kort tid efter går turen til vidunderlige Sri Lanka og inden jeg får set mig om, skriver vi 2020 og så må vi se hvad det bringer.

Jeg ved som sådan ikke hvorfor jeg deler det her med jer. Måske i mangel på bedre 😂 Eller måske fordi at forklare hvorfor der er lidt langt mellem de dybere indlæg herinde, nu hvor størstedelen af min fritid handler om opsætning af lamper og ture til Silvan. Måske bare for at dele det, hvis der skulle sidde andre derude, som også mærker hverdagen ekstra meget, her på en helt almindelig grå tirsdag i november.

NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT 2

Men nok om min kedelig og helt almindelige hverdag og lidt om det tøj, som jeg havde på i søndags. Et helt klassisk søndagsoutfit, som ikke larmer det mindste og som bare er tip-top-behageligt. De sorte cashmere-bukser fra ARKET har I efterhånden set et par gange herinde og det handler nok om, at jeg mere eller mindre bord i dem. Det er jo helt vindunderligt, når noget så rart og behageligt møder det pæne. Jeg kan anbefale dem på det aller varmeste, hvis nogen af jer skulle være på buksejagt.

Men nu vil jeg alligvel takke af og lukke ned for i dag og komme igang med min “ret trivielle hverdag”. Jeg vil næsten ikke engang kede jer med hvad den kommer til at bestå af, for den ligner på mange måder alle de andre.

Må jeres tirsdag også blive skøn, god rar og helt igennem hverdagsagtig 🖤

NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT 3

NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT 4

NÅR HVERDAGEN GÅR I RING OG DET ALMINDELIGE BLIVER ALMINDELIGT 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments