REJSEGUIDE TIL MALTA

Rejseguide til MaltaHavnen i Marsaxlokk

Indlægget indeholder reklame da jeg var inviteret på rejsen

MALTA

I sidste måned var jeg inviteret på en lille tur til Malta af deres turistorganisation og da invitationen tikkede ind i min indbakke, tog det mig ikke mange sekunder at takke ja. Det var et sted, som jeg aldrig har besøgt tidligere, men som jeg havde hørt så mange fine ting om. Det er en lille perle, placeret centralt i Middelhavet et godt stykke ud fra siciliens sydlige kyst. Det er et selvstændigt land, som oprindeligt var en engelsk koloni. Det mærker man hurtigt når man lander, for tales bl.a engelsk over alt og bilerne kører i venstre side.

Malta består faktisk af hele tre ø’er. Malta (som hoved-ø’en) Gozo (som er noget mindre) og Comino (en lille plet på godt og vel 3 km2). Som de fleste nok ved, så har Malta været en af de mest velbesøgte feriedestinationer i Europa de sidste mange år og det mærker man tydeligt når man er der. Ø’en har bestemt sine turistede dele og byer, men der er også en smuk og unik natur, et hav af små lokale perler og en hulens masse oplevelser at byde på. Der var fuld fart over feltet, de fire dage jeg var afsted og selvom vi så og oplevede så mange forskellige ting, så har jeg slet ikke følelsen af at have set det hele.

En del blev det alligvel til og her har jeg samlet mine bedste tips og tricks, hvis nogen af jer skulle planlægge en lille tur dertil i fremtiden.

HVAD SKAL MAN SE OG OPLEVE?

VALLETTA

Valletta er Malta’s hovedstad og det er en helt vidunderlig en af slagsen. Vi var så uheldige at have heldagsregn, den dag vi besøgte den og alligevel fremstod den smuk unik og som en skøn lille perle. Selvom vi snakker om en hovedstad, så har den en meget overskuelig størrelse. Man kan snildt se det meste på en enkelt dag og hvis man er til historie og kirker, så er der helt sikkert noget at komme efter. Det samme gælder, hvis man godt kan lide en god shoppetur. På hovedstrøget finder man et hav af forskellige highstreetbutikker og hvis man bevæger sig op i de små sidegader, så finder man alle de små lokale forretninger og hyggelige restauranter.

Rejseguide til Malta

Rejseguide til Malta

SHOPPING

Hvis man (ligesom undertagnede f. eks) godt kan lide at shoppe, når man rejser, så kan jeg varmt anbefale en lille tur til The Point Shopping Mall, som ligger i udkanten af Valletta. Her er der et rigtig godt udvalg af highstreetbutikker og også dem, vi ikke har herhjemme. Bla. Mango, Pull & Bear, Bershka, River Island og mange flere.

MARSAXLOKK

Man må ikke snyde sig selv for at besøge byen Marsaxlokk, som er en lille fiskerby, som er placeret på ø’ens sydøstlige kyst. Særligt havnen er noget af det fineste og er fyldt med farverige både, hyggelige restauranter og endda et lille marked, hvor man helt sikkert kan gøre et par gode fund.

Rejseguide til Malta

Rejseguide til Malta

BLUE GROTTO

Blue Grotto er en af Malta’s største attraktioner og det forstår man godt. Her kommer man helt tæt på naturens vidundere og som navnet også afslører, er det selvfølgelig en smuk grotte, omgivet af klipper og krystalklart blåt vand. Her kan man også komme på en lille 20-minutters sejltur, der taget en helt tæt på grotten.

Rejseguide til MaltaBlue Grotto

Rejseguide til Malta

Rejseguide til MaltaMarsaxlokk

Rejseguide til Malta

GOZO

Gozo er den anden største af (eller anden mindste) af de tre Malta-ø’er. Det er en lille perle, som bl.a er langt mere frodig en hovedøen, Malta. Stemningen på Gozo er laid back og yderst fedelig. Her er der ingen store byer og kun smalle og nærmest utrafikerede veje.

For at komme derover skal man tage en færge fra Malta og turen tager ca. 30 minutter. På Ø’en kan man bl.a opleve Hamra Bay, som er en smuk stor og bred sandstrand. Fra Calypso Cave kan man opleve en smuk udsigt over øen og på I’ll Kartell kan man nyde en lækker frokost helt ud til havnefronten.

På vores tur til Gozo besøgte vi også Kempinski San Lawrenz-hotellet. Et vanvittigt smukt sted, som jeg meget gerne vil tilbage til. Det er nærmest et lille slot, som er placeret midt i den smukke natur. Æstetikken er on point og man kan virkelig fornemme roen, når man er der. Under vores besøg fik vi også en massage i deres spa-afdeling og jeg vil gå så langt som at sige, at det er den bedste, jeg nogensinde har fået. 

Vi besøgte Gozo på en dagstur og det kan sagtens lade sig gøre. Ø’en er ikke større, end at man kan nå at se det meste. Næste gang kunne jeg dog godt tænke mig at blive lidt længere. Jeg har en idè om, at det er det perfekte sted at tage hen, hvis man trænger til ro, fred og tænketid.

Rejseguide til Malta

Rejseguide til Malta

Rejseguide til MaltaKimpinski hotel

Rejseguide til MaltaHamra Bay

Rejseguide til Malta

HVAD SKAL MAN SPISE?

Præcis som man kender det fra de andre ø’er i middelhavet, er Malta også fyldt med restauranter. Både de lokale og lidt mere moderne af slagsen. Temaet er også som man bedst kender det i det område. Masser af fisk, lækkert brød, vine, oste, oliven, friske tomater og andre grøntsager. Jeg kunne snildt tage tilbage og spise mig gennem ø’en for ingen af de steder vi var forbi skuffede.

Biancos

Biancos er placeret helt centralt i bydelen St. Julians og udefra ligner det en helt klassisk turistrestaurant. Indretningen er heller ikke noget vildt og revolutionerende, men menukortet er særdeles godt. Jeg vil nok bedst beskrive det som en god blanding af alle europæiske køkkener og der er bestemt noget for enhver smag.

Suruchi

En indisk restaurant, som også er placeret i St. Julians. Den har det hele; store tunge træmøbler, orange vægge og mærkelig farvesammensætninger. Men vigtigst af alt; noget af det bedste indiske mad, jeg har fået i rigtig lang tid.

La Nostra Padrona

La Nostra Padrona er placeret på havnefronten ved den lille fiskerby, Marsaxlokk. Ikke nok med at udsigten er breathtaking, så er maden også enormt lækker. Her byder menuen på alt det bedste fra Middelhavet; simple og salater, pastaretter, fisk og selvfølgelig brød, som man kan dyppe i den lokale olie.

TWO BUOYS

Two Buoys er placeret i en lille sidegade i St. Julians og består af et stort kælderlokale. I den ene ende af restauranten finder man en kæmpe terresse, der ligger lige ud til St. Julians Bay. Menuen er virkelig lækker og jeg vil nok bedst beskrive det, som et “moderne vestligt køkken”. De har også et særligt vegansk menukort, som jeg varmt kan anbefale, at man taget et kig på.

Rejseguide til Malta

Rejseguide til Malta

Rejseguide til Malta

HVOR SKAL MAN BO?

THE GEORGE HOTEL

Vi boede på The George Hotel, som er placeret i bydelen St. Julians, som er placeret et lille stykke ud fra Valletta. Et helt perfekt hotel, hvis man gerne vil kombinere oplevelser med afslapning. Værelserne er store, morgenmadsbuffeten er vanvittig lækker, indretningen er pænt og stemningen er afslappende.

Det er placeret centralt i bydelen med et hav af restauranter inden for få meter og tæt på busstationen, hvor man kan tage busser til andre dele af øen. Cherry on top er deres store rooftop, hvor der både er pool, liggerstole og en fantastisk udsigt.

Rejseguide til Malta

GODT AT VIDE

EN LILLE Ø

Malta er en lille ø og jeg blev overrasket over, hvor meget vi faktisk nåede at se på så få dage. Ønsker man at se andet, end det område man bor i, vil jeg klart anbefale at leje en bil.

VEJRET

Vejret er klassisk middelhavsvejr med meget varme, tørre og solrige somre og forholdsvis milde vintre. Vi var afsted i slutningen af Marts og allerede her, kom vi op omkring de 20 grader de fleste dage.

PRISNIVEAU

Malta er forholdsvis billig og man spiser, drikker og bor noget billgere end herhjemme.

LÆS OGSÅ

Rejseguide til Marrakech

Rejseguide til Albanien

Rejseguide til Beirut

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments