WEBSHOP FAVOURITES

ET SIGNATUR-OUTFIT, EN LILLE GETAWAY OG TIPS TIL HAMBURG

StrikvestReklamelinks: Vest: Arket (on sale) Shirt: Ganni (similar hereJeans: COS Bag: Boyy Shoes: Gucci

Glædelig tirsdag 🖤

Det er atter blevet tid til en omgang outfitbilleder og de her stammer fra i fredags, som var endnu en af de der magiske forårsdage. Desuden viser de vist også det tætteste jeg kommer på at have et signatur-outfit. Alle styles har jeg efterhånden vist mange gange herinde.  Dog i forskellige kombinationer. Men det er altså også nogle af mine ultimative garderobefavoritter og . den der Ganni-skjorte har altså vist sig at være et genialt køb. Jeg elsker den så meget, at jeg er ude i at måtte tvinge mig selv til ikke at hoppe i den hver eneste morgen 😉 Den er vist udsolgt over hele linjen, men jeg har ladet mig fortælle, at den vist nok skulle komme igen til Maj. Og ellers har H&M altså lavet et ret pænt alternativ.

Min vest fra Arket er jeg også blevet meget mere glad for, end jeg havde spået jeg at jeg ville blev. Af en eller anden grund var jeg sikker på, at den ville blive udsolgt på nul komma fem fordi der lige pludselig opstod en slags vest-trend i modebilledet og derfor spurtede jeg ind i butikken og fik mig et eksemplar, da jeg spottede den online. Jeg tror måske ikke at alle var helt så imponerede som mig, for nu er den i hvert fald kommet på udsalg 😉

Men nok om i fredags og det tøj, jeg havde på – I dag er nemlig en endnu bedre dag. Jeg har været alt for tidligt oppe for at nå det tog, som jeg i skrivende stund har sat mig på. Kursen går hele vejen mod Hamburg, hvor jeg skal tilbringe de næste to dage med min mor. En lidt spontan tur som først faldt på plads for et par dage siden.

Det er ikke min første gang i Hamburg og forhåbentlig heller ikke den sidste. Af alle de tyske byer er det klart min favorit og så vidt jeg husker er det lidt af et mekka, når det kommer til shopping og god mad. Dog er det ved at være et par år siden, at jeg sidst aflagde et besøg og jeg kunne forestille mig, at der sikkert er sket en del siden. Så kære jer, hvis I ligger inde med et godt tip eller to til lækre restauranter, gode vintagebutikker eller noget helt tredje, så vil jeg elske at høre fra jer!

Ellers må I have en helt vidunderlig dag 🖤

4 kommentarer

  • Katrine Holtemann

    Kære Mie, her får du lige min note om Hamborg, hvor jeg har samlet yndlings steder fra da jeg var på udveksling i byen 🙂 Håber, I får en god tur!

    Alnatura- bio supermarked
    Sternschanze – hyggeligt område med fine gemte parker, spisesteder og små butikker
    Marktstrasse – stå af på feldstrasse og gå ned af marktstrasse, der består af mange hyggelige butikker og cafeer. Gå til Sternschanze området herfra.
    Altona- område med danske aner, gå gennem gå gaden (ned mod rain cafeatery og zeit für brot) til lidt hyggeligere gader og videre rundt i området, hvor man kan støde på den gamle farverige danske arkitektur lidt ala Nyhavn.
    Eppendorf – Hamburgs Frederiksberg

    
Kimo – god falafel, den billige til omkring 2,5 EUR (Sternshanze)
    Il Buco – lille italiensk med meget dejlig mad (uden menu kort) i en lidt snusket del af Hamburg – husk at bestil bord (tæt på Hovedbanegården)
    Ottos burger – bedste burger i Hamburg (Sternshanze og Altona)
    Luiciella – sjove kombinationer af is eks. Mælkesnitte is (Sankt Pauli)
    Rain cafeatery – hyggelig cafe (Altona)
    Zeit für brot – godt bageri med vamsede chokolade snegle (Altona)



    Gode kaffe steder:
    Less political (Sternschanze)
BLACK DELIGHT (Eppendorfer)
BALZ UND BALZ (Eppendorfer)
PUBLIC COFFEE ROASTERS (Wextstrasse)
    Nord coast – meget instagramvenlig mad, god cappuccino (tæt på Ephilharmonie)
    Elbgold – større kaffe sted (Sternschanze)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Katrine!!
      Hold da fast for en lækker omgang. Hvor er det bare sødt af dig og det er en kæmpe hjælp! Tusind tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamille

    Er netop på vej hjem fra en forlænget weekend i Hamborg.
    Løbe ture ved außenalster, besøg karolineviertel og schanzenviertel!!
    Elbgold cafe er et must, hvis man er til kaffe og kage i coole omgivelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Kamille!!
      EJ hvor skønt med tips. Tusind tusind tak. Jeg elsker at du også lige deler en løberute 😉 Sidst jeg var i Hamburg løb jeg også rundt om søen. Tak fordi du lige mindede mig om det. Det vil jeg glæde mig til at gøre igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES