SES VI PÅ SØNDAG??

MORNINGS IN REEBOK

Reklamelinks: Sweatshirt fra Reebok // Shorts fra Reebok

Reklame for Reebok

Hola Amigas!!

Her kommer et af de indlæg, som jeg har glædet mig rigtig meget til at dele med jer og som jeg har set frem til at arbejde på. Sagen er nemlig den, at jeg har været så heldig at indgå et lille samarbejde med Reebok i forbindelse med deres helt nye MEET YOU THERE-kollektion. Et samarbejde, som jeg glæder mig til at kaste mig ud. Både fordi det er lidt anderledes end mange af dem, jeg tidligere har lavet og fordi det handler om sportswear, som skal mikses og matches ind i en hverdagsstil. Noget, som jeg rent faktisk ikke dyrker specielt meget i min normale påklædning, men som jeg godt at blive bedre til og jeg synes at det kan give et ret sejt look. Med andre ord, så bliver det også en lille udfordring for mig og sådan en er jeg altid klar på 😉

Over de næste par uger kommer jeg til at kigge ind og vise lidt af de forskellige styles fra kollektionen frem. Nogle af dem ligger lige til højrebenet. Bl.a de helt klassiske hvide sneakers, som jeg non vil style med et par løse beige bukser (evt. dem her). De seje tracksuit-bukser tænker jeg at sætte sammen med en hvid løs skjorte, en beige trenchcoat og måske min klassiske Gucci-taske. Lidt mere udfordret bliver jeg nok, når det kommer til at de lidt hurtige tights. Men en løsning skal jeg nok finde 😉

Men til at starte med vil jeg selvfølgelig vise mine favoritstyles fra kollektionen. Et virkeligbehageligt sporty-homewear-sæt, som består af et par yderst behagelige shorts med bindebånd og en løs sweatshirt.  Det findes faktisk også i grå, men dengang jeg skulle bestille tøj, var det endnu ikke kommet på lager. Ellers havde jeg nok valgt det. Billederne her er dug-friske og skudt i morges på mit værelse på Marienslyst Strandhotel. Kan vi i øvrigt snakke lidt om hvor pænt det badeværelse er?

Jeg synes faktisk at billederne viser stemning ganske fint. Vi havde den skønneste og mest rolige morgen, hvor vi blev vækket af sollyset, med god tid i morgenmadsbuffeten og jeg nåede endda også at løbe mig en lang tur i Helsingør. En lille tur ud på Kronborg og derefter et godt stykke op ad Strandvejen. Selvom vi kun var 45 minutter fra København, så føltes det som en helt andet verden. Der er altså bare noget helt særligt over Nordsjælland.

Og med den afslutning endte det vist med at blive et lidt rodet indlæg. Men det skal der jo også være plads til engang imellem.

Kan I have en smuk aften 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SES VI PÅ SØNDAG??