10 GODE TING, JEG HAR GJORT FOR MIG SELV

HVAR, KROATIEN

Reklame.

Det er jo blevet lidt af en klichè, det der med, at tiden går frygtelig hurtigt. Men lige hvad den her sommer angår, så har jeg det faktisk lidt modsat. Jeg føler at den har varet i EVIGHEDER og jeg forstår slet ikke, at det kun er lidt over en måned siden, at jeg kom hjem fra den skønneste ferie i Kroatien.

Jeg var afsted sammen med min veninde, Julie og det var 10 magiske dage. Vi besøgte også Kroatien for to år siden og forelskede os så meget, at vi faktisk ikke var i tvivl, da vi skulle finde årets sommerferie-destination. Faktisk gjorde vi noget så voksent, som at købe flybilletter tilbage i Januar og fik dem også forholdsvis billigt. Vi var afsted i 10 dage i alt og tilbragte de første 5 på øen Hvar og de sidste 5 på fastlandet, i feriebyen Makarska. Af de to steder, var det klart Hvar, som gjorde det bedste indtryk og mon ikke vi også ender med at tage afsted igen næste år.

Som jeg efterhånden har nævnt en del gange, så besluttede jeg mig for at holde rigtig ferie i år og derfor har jeg heller ikke voldsomt mange billeder derfra. Lidt blev det alligevel blevet til, for der er simpelthen så pænt, at det næsten er umuligt, ikke at forevige det. Jeg har samlet en lille håndfuld af dem her og selvom jeg ikke kommer til at lave en decideret rejseguide derfra, så får I da lige et par tips og tricks. For det er altså en helt unik lille perle i middelhavet 🖤

HVAD

Kroatien har et fantastisk ø-rige og en af de største er Hvar. Den er meget lang og meget lidt bred og har kun en enkelt “stor” by og den hedder noget så logisk, som Hvar Town. Stilen og stemningen er det aller bedste fra middelhavet med gamle bygninger, klipper, små bjerge og kystalklart vand.

HVORDAN

Den nærmeste lufthavn ligger i byen Split, som er en af de største byer i Kroatien. Der er flere flyselskaber, som flyver dertil og om sommeren har Norwegian en direkte rute og selve turen tage kun 2 timer fra København. Er man ude i god tid, kan man sagtens få billetter på den pæne side af 2000 kr.

Når man ankommer til Split lufthavn, skal man finde ned til havnen, hvor man skal med en færge videre til Hvar. Her kan man sagtens tage en bus (dog skal man lige gå et pænt stykke med sine kufferter fra stoppestedet til færgen). Der går mange færger og en returbillet koster lige omkring 200 kr. Vi bookede hjemmefra med det her selskab og det fungerede uden problemer.

HVOR SKAL MAN BO

Modsat mange øer i Middelhavet, så er Hvar ikke fyldt med hoteller og store resorts. De fleste bor i små lejligheder eller på Camping pladser. Især sidstnævnte er meget brugt. Selvom jeg egentlig er stor fan af konceptet, så endte vi med at booke os ind i Villa Huerte, som Julie fandt på Airbnb og det var altså en perle uden lige.

Det er et lille familiedrevet bed and breakfast, hvor der kun er omkring 8 værelser. Derfor skal man også tidligt ude. Man bor midt i den smukkeste lagune, hvor det er umuligt ikke at komme helt ned i gear. Jeg startede hver dag med at hoppe i det krystalklare vand og svømme en lang tur. Rent magi.

Værten, Lovorka, er den mest hjælpsomme Airbnb-værter, jeg nogensinde har mødt og efter 5 dage, følte man sig nærmest som en del af familien. Det eneste negative ved Villa Huerte er, at det er placeret nogle km væk fra Hvar by. Det lyder jo ikke af meget, med landskabet gør, at man ikke kan gå. Heldigvis kan man bare hyre Philip, Lovoka’s bror, som kan hente og bringe. Det koster 70 kr. for hver tur og hvis man skal derind hver dag, så løber det jo op. Men ellers er det et af de skønneste steder, jeg har boet.

GODT AT VIDE

● Hvis man gerne vil feste i Kroatien, så er Hvar stedet. Egentlig troede vi, at vi skulle have et par helt rolige dage, men der tog vi fejl. Der er ikke fordi det vælter med klubber og barer, men til gengæld er der virkelig gang i den, på dem der er.

● Priserne er i den dyre ende, både hvad angår mad og overnatning. Mest af alt er de nok ret meget, som vi kender dem herhjemme. Dog snakker vi kun om Hvar, for da vi kom ind til fastlandet, var det noget helt andet.

● Som tidligere nævnt, så vælter øen ikke i hoteller og Airbnb’s, så man skal være tidligt ude. Vi bookede i Marts og allerede på det tidspunkt, kunne vi ikke få alle de nætter, som vi oprindeligt gerne ville have.

● Taxa’er er dyre, så hvis man gerne vil have hurtig adgang til butikker og byliv, så skal man ikke placere sig alt for langt ude på landet. Der snakker vi i hvert fald simple living fuldt ud.

Villa Huerte

Villa Huerte

Havnen i Hvar Town

Villa Huerte

Bryder dine rejsemål dine økonomiske mål? Tag et lån

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 GODE TING, JEG HAR GJORT FOR MIG SELV