KUFFERTORDEN, NATTØJ OG MIN KOMMENDE REJSE

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Natskjorte / Sovemaske

Reklame for Hunkemöller

Så længe jeg kan huske, har jeg været ret glad for og fast kunde hos Hunkemöller og jeg tror heller ikke at jeg tager meget fejl hvis jeg siger, at 70% af mit undertøj er derfra. Priserne er rigtig gode, pasformen er lige efter min smag og kvaliteten er tip top. Faktisk har shoppet så meget derinde gennem tiden, at jeg har sparet rigtig mange point op i deres kundeklub og ender altid med at få nogle rigtig fine rabatter 😉

Af præcis samme grund tøvede jeg heller ikke med at takke ja, da de spurgte om jeg ville lave et lille samarbejde med dem. Et samarbejde, der har fokus på, at de faktisk sælger meget andet end undertøj. Det vidste jeg selvfølgelig godt i forvejen, nu hvor jeg tydeligvis er en glad og tilbagevendende kunde 😉

Som billederne også afslører, har jeg fået mulighed for at udvælge nogle af mine favoritter fra deres webshop og det tog mig sådan ca. ingen tid at finde dem. Min ultimative favorit er natskjorten, som I ser på billedet herover. Jeg har en lille svaghed for pænt og cute nattøj. Ikke på den der Nuser/Disney-måde, men på den feminine og simple måde. Det må man sige at skjorten her er.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASovemaske / Stofposer / hjemmesko

Så faldt jeg også over noget, som jeg slet slet ikke kan få nok af. Det er selvfølgelig de små stofposer, jeg snakker om. Nu sker det jo forholdsvis ofte, at jeg pakker en kuffert og hvis der er noget, der kan give mig ro i sjælen, så er det kuffertorden. Derfor forsøger jeg også at lave alle de systemer jeg overhovedet kan. Således, at undertøj kommer i sin egen pose, det samme gør sportstøj, sko, tasker osv. Når poserne så tilmed et pæne, så kan det jo næsten ikke blive bedre og det kan man jo ikke komme udenom, at de her er.

Så er der sovemasken, sådan en kunne jeg heller ikke drømme (hehe) om ikke at tage med i min kuffert. Jeg sover sjældent godt, når jeg er ude og er enormt følsom overfor lyde og ikke mindst lys. Så kan sådan en altså gøre underværker. Da jeg spottede en med  et “wanderlust-citat” så måtte jeg erkende, at der var tale om et match made en heaven.

hunkemoelller

Og nu hvor vi snakker om rejser, så er jeg atter på vej mod lufthavnen i skrivende stund. Jeg rejser til Frankrig, hvor jeg skal tilbringe de næste 5 dage. Først i et vinområde omkring Lyon og senere i Byernes By. Jeg skal rejse rundt sammen med min amerikanske vennegruppe, som jeg mødte, da jeg rejste rundt i Californien for nogle år siden og siden har besøgt flere gange, rejst gennem sydstaterne med og seneste Amsterdam tilbage i efteråret.

Som jeg også fik nævnt i går, så har jeg igen igen ikke formået at forberede indhold til bloggis, så der bliver nok lidt mere stille end normalt. Det håber jeg at i overlever. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kunne jeg også godt trænge til at få mine tanker hen på noget helt andet, være i nuet og nyde tiden med mine venner.

Men husk, at I selvfølgelig kan følge med henne på Instagram 🖤

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments