I FEBRUAR SKAL JEG

Holy moly! For første gang i noget der føles som flere år, har jeg ikke èn eneste rejse i sigte. I hvert fald ikke fastlagt. Jeg har selvfølgelig flere på tegnebrættet 😉 Præcis derfor, vil jeg også bruge den næste måned på at NYDE at være hjemme. Helt hjemme, uden at skulle forlade min lejlighed i mere end en uge og konstant tænke på at lukke og afslutte ting. Det bliver virkelig rart.

Januar er overstået og hurra for det. Selvom min kloge far altid siger til mig, at jeg skal nyde hver dag, så kan det dælme være svært i Januar. Kan vi ikke godt blive enige om det? Der er sgu ikke specielt mange positive ting at sige om den.

Februar har jeg derimod altid holdt af. Vejret kan stadig være dumt, træls og koldt, men lyset begynder så småt at vende tilbage, de første forårstegn melder deres ankomst og alt hvad der har været i vinterhi, begynder at dukke op til overfladen. De kommende uger er ikke specielt tætpakkede for mit vedkommende, så der bliver godt tid til at gå i dybden med flere ting, hvilket virkelig er tiltrængt. Hermed en lille liste over mine planer og ønsker. Måske I kan bruge det til lidt inspiration.

feb

I den kommende weekend skal jeg på en lille tur til Møn med min Veninde, Kassia. Det er et af de steder i Danmark, som jeg aldrig har fået besøgt, så jeg glæder mig rigtig meget. Vi fandt et virkelig godt tilbud på en overnatning henne hos Take Offer og det kunne vi naturligvis ikke modstå. 

På selvsamme tur skal jeg indvie min helt nye rejse(drømme)taske fra By Malene Birger

For første gang i flere år, vil jeg læse en fysisk bog. Min veninde anbefalede mig Papmachè-reglen af Hella Joof og den er nu bestilt og på vej til mig. Anbefalingen kom faktisk i forbindelse med alle mine tanker om alder og synet på livet. 

Jeg vil prøve Madklubbens helt nye Restaurant, Nørrebro. Deres menu ser simpelthen alt for lækker ud. 

Jeg vil rydde fuldstændigt op i min garderobe og derfor fortsætter jeg også med at sælge ud henne på min Tictail.

Hvis det går godt, så vil jeg købe lidt flere lyserøde ting. Måske denne fine fine strik

Jeg vil håbe på at solen solen titter frem, så jeg kan få brugt de flotte solbriller, som jeg fik i starten af Januar og som jeg glemte at tage med til Calfornien. 

Nu hvor vi er ved Calfornien, så vil jeg også lave en stor guide til området omkring San Francisco. 

Jeg skal også på endnu en lille weekendtur og denne gang er det sammen med min familien. Hele banden. Vi skal i et ægte ferie og Danland-center ved Bogense på Fyn. Det er virkelig mange år siden, at jeg sidst har været sådan et sted. 

Jeg skal helt sikkert også have Lavets Marias Blomkåls Hot Wings, som jeg har kravet siden hun delte opskriften. 

Jeg skal til fødselsdagsmiddag hos en af mine yndlingspersoner

To dage efter tager jeg selvsamme dame under armen, når vi skal til koncert med The Weeknd. En koncert, som jeg har glædet mig til i 4 år. 

Jeg skal et smut forbi Arndal spa i indre by og have lidt kvalitetstid med min søster. Jeg håber, at jeg kan lukke hende med ud og spise og drikke et glas vin efterfølgende. 

Kom endelig med tilføjelser til hvad jeres måned byder på <3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments