GLIMT FRA DEN SENESTE TID

Normalt vil jeg kalde det her indlæg for “glimt fra hverdagen” men de seneste mange uger, har jeg været en af dem, der ikke har haft noget som helst der minder om en almindelig hverdag. Eller den nye hverdag, kan man jo næsten fristes til at kalde det.

I skrivende stund sidder jeg faktisk på et tog i retning mod København. Det er næsten blevet til tre uger i corona-eksil på Fyn. Så længe havde jeg ærligt talt ikke forventet at jeg ville blive hængende, men som situationen udviklede sig, gav det bare mere og mere mening. At være isoleret fra det meste af omverden og se så få mennesker, som overhovedet muligt. Desuden har muligheden for frisk luft og natur hver eneste dag også været det der holdt mig.

Men nu, der trænger jeg til en lille pause. Jeg trænger til at ompakke min kuffert, se min lejlighed, måske gå en tur med en veninde og også bare til at få en lille bitte smule diversitet i tilværelsen. Det har der godt nok ikke været meget af. Men jeg klager ikke. Alene det at have muligheden for at kunne tage på eksil i naturen, jo en gave.

Det bliver også kun til et hurtigt visit i København inden jeg sætter kursen tilbage til min hjemstavn og så må tiden jo vise, hvor længe jeg bliver denne gang.

Men her kommer lige et par glimt fra de seneste dage. Selvom jeg ikke oplever noget som helst, så er min kamerarulle alligvel forholdsvis fyldt. Billeder af middage, rejser, kultur og ander spændende ting er skiftet ud med natur og fynsk forår. Men det har selvfølgelig også sin charme 🖤

En rolig forårsmorgen ved vandet iført en kjole fra Juna. Egentlig er deet en natkjole, men jeg synes den er så fin og kan sagtens fungere som en ægte kjole, her på de lune dage.

Fra en forårsmorgen til èn anden. Her en af de helt frostklare af slagsen. Jeg har startet hver eneste morgen i mit corona-eksil med en lang løbetur i naturen og stunder som den her, vil jeg ikke bytte for noget som helst andet. Det er rent magi

Reklame: Jeg har fået tilsendt den fineste taske fra HVISK’s nye kollektion og jeg er helt forelsket i printet. Det bliver SÅ godt, når livet igen byder på stunder, hvor det er fedt at have en pæn taske 😉

Der har heldigvis været godt gang i salget, siden jeg lancerede de nye print henne hos Windflower. Den helt lille version har også været yderst populær og det forstår jeg også godt. Det er verdens bedste make up taske og der er lige præcis plads til de mest nødvendige ting.

Reklame: Jeg har også fået tilsendt en yderst brugbar pakke fra Meraki med cremer og pleje til hænderne. Tænker at jeg ikke er den eneste, der går rundt med nogle meget tørre af slagsen, efter de mange daglige sprit-bade.

Reklamelinks: Jeg har stadig en mindre besættelse af de store kraver. Den her kommer fra en fin skjorte fra ARKET og er min favorit pt. Det kan være den får hård konkurrence, når jeg modtager den her fine sag fra Monki, som jeg kom til at klikke hjem i går.

Reklame: Af en eller anden mærkelig grund, havde jeg valgt kun at tage ET (!!!) par sko med til Fyn. Derfor havde jeg svært ved at få armene ned, da posten ringede på med en pakke fra Shoe Biz og så endda med nogle af de sejeste chunky støvler, jeg længe har set. Har nærmest også haft dem på lige siden 😉

Fyn når der er finest. Billederne her minder mig om, at jeg faktisk er ret tilfreds med at skulle tilbage igen om et par dage. Jeg glæder mig sådan til at gå endnu flere ture i naturen og til at se foråret springe ud.

Reklame: Min yndlingstaske fra Adax er kommet i den smukkeste farve

Reklamelink: Et lille hovedløst outfitbillede hjemme fra mit barndomsværelse. Blusen er fra & Other Stories og printet lyser langt væk af forår.

TORSDAGSTIP: RABATKODE TIL LINDEX

Skjorte: ARKET Strik: Lindex Jeans: Lindex

Reklame for Lindex

Hvad giver I mig? Hele to indlæg på en og samme dag. Det er godt nok længe siden, det sidst har været sådan herinde. I øvrigt en disciplin jeg udøvede dagligt i godt og vel 7 år. Selv her i corona-stilheden, kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg har fundet tid til det. Men de første mange år, var der selvfølgelig heller ikke andre platforme og medier, der skulle opdateres.

Men nok om det, for det var jo slet ikke det, som det skulle handle om. Som overskriften afslører, så tjekker jeg lige ind, fordi jeg har en ret lækker rabatkode, som jeg har fået lov til at dele med jer. Sagen er nemlig den, at mine venner fra Lindex har spurgt, som jeg ikke vil dele sådan en med jer til deres danske webshop. Og selvfølgelig vil jeg det.

Som så mange andre, så kæmper de jo også en lidt hård kamp i disse dage. Især fordi omstændighederne har gjort, at de midlertidigt har måtte lukke deres forholdsvis nyåbnede butik i Fields. Men heldigvis findes der jo online-muligheder. Og bare lige for slå det fast, så får jeg altså ikke en krone for at dele den. Jeg har fået tilsendt blusen og mine jeans, for at kunne vise mine favoritter fra den nuværende kollektion.

Koden er “miequist20” og giver 20% på hele udvalget

Så ja, det var egentlig bare det jeg ville sige, på sådan en helt almindelig ualmindelig torsdag. Kan I have en skøn aften derude 🖤

DAGENS GODE NYHED: NYE STYLES PÅ WINDFLOWER

Vi hører det her, der og alle vegne, de her dage; Det er en forfærdelig tid for små selvstændige og forretningsdrivende. Jeg kan desværre ikke komme udenom at være en af dem og ja, jeg bekymrer mig i høj grad også om fremtiden og hvad hele det her tragiske cirkus, kommer til at betyde for mig og min lille forretning.

Heldigvis er jeg fortrøstningsfuld for nu, for jeg kunne være noget dårligere stillet. Ganske enkelt fordi jeg tjener alle mine penge online og ikke er afhængig af en lille butik, der ikke må holde åbent eller ikke brænder inde med et stort lager af varer med en udløbsdato. Derudover er min forretning heller ikke en af dem, med store udgifter til lokaler, lønninger, bil osv.

Stadig kan jeg ikke på nogen måde se mig fritaget for at gå en enormt usikker tid i møde. Hverken når det kommer til mit virke som blogger eller til min lille webshop, Windflower, som jeg søsatte tilbage i efteråret.

Det er sidstnævnte, som det skal handle lidt om nu. Sagen er nemlig den, at der netop er landet lidt nyheder derhenne. Nærmere bestemt to nye print og en helt nye størrelse. Ironisk nok modtog jeg hele molevitten, bedst som corona-situationen begyndte at se alvorlig ud og lige siden, har jeg været i tvivl om, hvornår det ville være en god idè at lancere. Men nu skal det være og nu hvor de har ligget og kigget så fint på mig i et par uger, blev jeg enig med mig selv om, at de skal ud og leve. Alt andet vil altså være synd. De fortjener ejere, som får glæde af dem.

I denne omgang er det blevet til to nye print; Rihanna og Selena. I kan næsten selv gætte, hvem de er opkaldt efter 🙂 Personligt kan jeg slet ikke udpege en favorit, for jeg synes virkelig, at de er noget så fine, begge to og det er den slags print, som jeg ikke kan blive træt af at kigge på.

De kommer selvfølgelig i de to størrelser, som I måske husker fra den første kollektion. En stor udgave, som kan rumme alt hvad man skal bruge til lang tid på farten og en lidt mindre udgave, som er perfekt til en weekend get-away. Nu hvor de fleste af os, har lagt rejser og små weekendture på hylden for et stykke tid, skal jeg måske huske at nævne, at altså også gør det ganske godt hjemme på badeværelseshylden. Jeg bruger personligt mine til opbevaring af diverse beauty-produkter når jeg er derhjemme. Èn til hårprodukter, èn til diverse cremer og nu den nye mini-udgave til make up.

For ja, der er nemlig landet en helt ny størrelse i udvalget. En mini-version, som er noget så cute og næsten ikke til at undvære. Den er stor nok til at kunne rumme de mest nødvendige ting og lille nok til at kunne være i de fleste hverdagstasker.

Som noget helt nyt, kan man også købe et samlet sæt af alle tre størrelser, for jeg kan godt forstå hvis man har svært ved at vælge og endnu mere, hvis man gerne vil have fingrene dem alle.

Jeg håber at I tager ligeså godt imod dem som I gjorde sidst og hvis I har spørgsmål, skal I endelig ikke holde jer tilbage 🖤

P.s Husk forresten at holde øje med Windflowers Instagram, for det her er langt fra de eneste nyheder der bliver lanceret i den nærmeste fremtid.

UDE ER GODT, MEN DET ER HJEMME VIRKELIG OGSÅ

Reklamelink: Kjole fra & Other Stories

Hjemme.

Langt om længe, er jeg tilbage på dansk jord, tilbage på Nørrebro og sjældent har det føltes så godt.

Nu skal det bestemt ikke lyde som om, at jeg har haft en dårlig rejse. Den har været alt andet end dårlig og selvom der har været udfordringer på vejen, så har det været det hele værd. At opleve et helt nyt sted af verden sammen med min aller bedste barndomsveninde og skabe et utal af nye minder sammen, og samtidig samle op på de mange ting, der er sket i hinandens liv i løbet af de mange år, hvor vi mest har set hinanden over en kom kaffe i ny og næ, kan ikke sammenlignes med noget.

På mange måder føles det som om, at jeg har fået en helt ny veninde og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi på en eller anden måde, har fundet hinanden igen. Det er nærmest en historie for dig selv.

Når alt det så er sagt, så er det også første gang, at jeg nogensinde har været på en rejse, hvor jeg oprigtigt har fået nok og hvor jeg i mit stille sind har været tilbøjelig til at tænke “at jeg rejser aldrig igen”. Det kommer jeg selvfølgelig ikke til at holde. Men lige nu, har jeg det som om, at der skal gå rigtig rigtig lang tid, før jeg forlader mine trygge rammer igen.

Der har været udfordringer lig fra begyndelsen. Først blev vores flybilletter annulleret, så havde vi (eller jeg) et pokkers bøvl med at få godkendt mit visum og da vi langt om længe skulle afsted, eskalerede hele corona-situationen i Europa og pludselig føltes verden ikke så sikker og tillokkende. Vi havde aldrig alvorlige overvejelser om ikke at tage afsted og på afrejsedagen ringede jeg sågar til Udenrigsministeriet, for at høre en menneskestemme sige, at vi ikke skulle været så bekymrede.

Afsted tog vi og det fortryder jeg på ingen måde. Vi havde to fantastiske uger. Virkelig. Selvfølgelig med udfordringer hist og her, men ingen så store, at vi ikke kunne grine af dem og skrive dem ind i vores fælles historie.

Den første tid forsøgte jeg at holde mig fra at læse nyheder, for jeg kunne fornemme på de sociale medier, at der var en gennemgående opfattelse blandt den danske befolkning om, at corona-situationen blev kørt en anelse op af medierne. Og hvis der er en, der godt kan være tilbøjelig til at lade sig påvirke af den slags, så er det undertegnede. Med andre ord, forsøgte jeg at lave en god klassisk out of sight, out of mind. Jeg holdte mig opdateret gennem min familie, når de tjekkede ind i ny og næ og stolede på, at de nok skulle give mig besked, hvis det skulle stikke helt af.

I begyndelsen, havde de mærket meget lidt til virusen i Indien og derfor var det heller ikke noget, der fyldte i det store billede dernede. Vi var ekstra forsigtige med hygiejnen og brugte vores sunde fornuft – det føltes som den eneste rigtige beslutning.

Hen mod rejsens sidste dage, begyndte jeg at se sider af mig selv, som jeg ikke helt brød mig om og som jeg ikke kunne genkende. En lille form for angst, vil jeg nok kalde det. Det kom snigende i takt med, at der kom flere og flere tilfælde i Inden, at den danske regering satte alvorligt ind på situationen og da Udenrigsministeriet begyndte at sende beskeder til os om ændrede rejseanbefalinger.

Samtidig var mine forældre rejst til Madeira og da de søndag morgen tjekkede ind med en besked om, at de havde oplevet i jordskælv om natten, så føltes verden lige pludselig ikke som min yndlings-legeplads længere.

Jeg ville bare gerne hjem. Heldigvis havde jeg verdens bedste støtte ved min side – altså min barndomsveninde – og vi fik det aller bedste ud af de sidste dage, fordi vi besluttede os for det.

Hjemrejsen var hård. To mellemlandinger, et forsinket fly, en mistet kuffert og i det hele taget udtrykheden ved at stige ombord på et fly. Men hjem kom vi og da vores sidste fly lettede fra Delhi og satte kurs mod København, kunne jeg mærke hvordan min puls, for første gang i et døgn, var normal. Jeg fejrede det med et glas vin og den lettelse jeg følte der, kan jeg leve længe på.

I alt det her, er det egentlig ikke det at blive smitte med virusen, der har gjort mig bage (selvom jeg selvfølgelig helst ser mig fritaget). Det, der har skabt den største frygt var situationen i verden. Tanken om, at jeg på nul komma to, kunne ende i en situation, hvor jeg ikke vil have nogen som helst kontrol. Lande og samfund kan lukke ned, luftrum kan lukke, flyselskaber kan stoppe flyvninger og regeringer tager pludselig beslutninger, som man ikke lige havde set komme.

Jeg er på ingen måde uenig i, at det er den slags der skal til, men tanken om at strande et sted som Indien, hvor sundhedsvæsenet ikke ligefrem er som vi kender det herhjemme og hvor autoriteterne måske heller ikke er de mest behagelige, jeg har oplevet, det trickede altså noget i mig. For første gang blev jeg oprigtigt bange for verden og kunne sket ikke finde den frygtløshed og eventyrlyst, der plejer at holde mig kørende.

Jeg håber (og tror) at den kommer igen, men lige nu, der er hjem, det bedste sted i verden og så skidt pyt om det regner og blæser lidt for meget. I dag føles det næsten rart.

Rigtig god dag til jer. Jeg tjekker ind igen, når jeg er landet ordentligt, har fundet mig selv og pakket alle mine souvenirs ud 🖤

COACHING – SÅDAN FIK JEG EN BEDRE STRUKTUR I MIN HVERDAG

Som den opmærksomme læser nok har bemærket, så har jeg, over de seneste måneder, gennemgået et forløb med coaching og et helt vidunderlig en af slagsen. Min coach hedder Zuzan og jeg har næsten ikke ord der beskriver, hvor godt det har været for mig. Gennem forskellige sessions, har vi været omkring meget forskellige emner. Dog med det tilfælles, at de forhindrede mig i at være 100% størstedelen af tiden og i altid er den bedste version af mig selv.

Her efter vores forløb, er det heller ikke fordi jeg er 100% i mål og går og griner alle min vågne timer, eller har det for vildt over mig selv, i alle de relationer, jeg indgår i. Der er stadig fejl og ting, der kan blive meget bedre end de er. Men jeg er kommet enormt langt og der går ikke en time, hvor jeg ikke tænker over de ting, som jeg har fået med fra forløbet. Vi har bl.a snakket om nogle af de sider af mig selv, som jeg virkelig ikke bryder mig om og om den der alderskrise, der virkelig har tynget mig, de seneste år. Begge punkter fylder langt mindre nu og når de gør, så ved jeg også hvordan jeg skal håndtere dem. Coaching virker – det er sikkert og vist.

Coaching og struktur i arbejdslivet

Når arbejdslivet udfordrer

Til hver session har jeg, som udgangspunkt, bestemt hvad min coaching skulle handle om og til vores seneste, var jeg faktisk ikke i tvivl om hvad temaet skulle være; Mit arbejdsliv og det der med rent faktisk at få GJORT alt det jeg gerne vil, i stedet for blot at drømme.

Ser I, jeg har egentlig altid set mig selv som lidt af en do’er og som forholdsvis handlekraftig. Når jeg ville noget, så gjorde jeg det. Eller jeg gjorde i hvert fald et forsøg. Det er også ganske rigtigt i flere af livets aspekter. I hvert fald af dem, hvor løsningen er nem og hvor jeg præcis ved, hvordan jeg skal komme frem til den.

Det bliver langt værre, når jeg kaster mig ud i lidt mere komplicerede ting og hvor løsningen nok nærmere skal findes i processen eller hvor det kræver meget af mig – hvis det giver mening? Det er især i mit arbejdsliv, at det bliver en udfordring. Lad mig prøve at komme med et eksempel, hvis det lyder som sort snak:

Jeg har SÅ mange ting jeg gerne vil. Idèerne til nye blogindlæg står i kø, jeg vil gerne oppe mit game på Instagram og jeg vil også gerne arbejde endnu mere på min webshop og udvide forretningen. Alle nogle forholdsvis store ting, som kræver en del. Skulle jeg nå det hele, vil jeg være nødsaget til at omstrukturere min måde at arbejde på – for tiden skal jo findes et sted. Men det hænger jo ikke sammen med, at jeg også gerne vil opdatere herinde dagligt og tilmed pleje mine relationer ved f. eks at deltage i møder og events. Derfor ender jeg altid i den klassiske “jeg gør det i næste uge-situation” og når det så bliver næste uge, så var der sørme heller ikke tid til at sadle om også gøre alt på en ny måde.

Jeg ender med at tage den nemme løsning og bruge min tid på det jeg VED at jeg kan finde ud af og som jeg VED fungerer. Det kan godt være at jeg ikke revolutionerer og fornyer mig selv, men det fungerer. Der resulterer oftest i, at jeg bliver skuffet og mig selv og føler mig utilstrækkelig og at min udvikling går i stå.

Er det noget, I kan kende fra jeres eget arbejdsliv? Da jeg fortalte Zuzan om min situation, fortalte hun mig i hvert fald, at netop den problemstilling, er noget, som rigtig mange af os kæmper med (eller mod?) og at det ofte er her, at coaching kan være en virkelig godt løsning, hvis man vil bryde sit mønster.

Coaching og struktur i arbejdslivet

Hvad kan coaching hjælpe med?

Ja, her kommer hele pointen med coaching. Zuzan kommer på ingen måde med løsningen på alle mine problemer. Hun stiller derimod de rigtige spørgsmål der gør, at jeg rent faktisk selv kommer frem til løsningen, for det sjove af det hele er, at vi helt inderst inde faktisk godt ved hvad vi skal gøre – vi skal bare have det sagt og skåret ud i pap, bogstaveligt talt.

Efter vores session kørte jeg hjem og var mere motiveret, end jeg længe har været. Som det første købte jeg en kalender og gik i gang med min midmapping og her en lille måned efter, holder jeg stadig fast i mine gode vaner og de har så sandeligt gjort en kæmpe forskel for strukturen i min hverdag og jeg er kommet godt i gang med flere (faktisk mange) af de ting, som jeg bare.ikke.kunne tage mig sammen til.

Jeg elsker jo at dele ud af alle livets tips herinde og derfor får I også en lille håndfuld af de vigtigste, jeg har taget med mig fra mit coach-forløb. Jeg er sikker på, at hvis, de af jer, der kan genkende alt det jeg netop har beskrevet, taget dem til jer, så vil I mærke en kæmpe forandring.

Coaching og struktur i arbejdslivet

DE BEDSTE TIPS

Mindmapping

Da Zuzan foreslog, at jeg skulle lave et mindmap for hver af mine små forretninger (Blog, Instagram og Windflower) var min første tanke, at jeg ikke orkede at kaste mig ud i en omgang skolearbejde igen. Men jeg tog selvfølgelig udfordringen op og er du gal, det virkede. Da jeg først kom i gang fløj idèerne ud af mig og da jeg pludselig så dem samlet og skrevet ned på papir, virkede det pludselig langt mere struktureret og endda også realistisk. Det gode ved mindmapping er, at det kun er fantasien der sætter grænser og det sker også, at det hele løber lidt løbsk. Men det er jo bedre, end at der ikke sker noget. I mit tilfælde er det også langt fra alle idèer, der er blevet ført ud i livet, men flere af dem er og andre har drevet til nye idèer og tanker.

En fysisk kalender

Skynd dig at få fingerne i en fysisk kalender, hvor du KUN noterer de arbejdsmæssige ting. Den har godt nok også været guld hver for mig. Jeg er vandt til at holde styr på mine aftaler og planer via kalenderen på min Iphone, men alt hvad jeg skulle nå arbejdsmæssigt var oppe i mit hoved. Eller nærmere bestemt, de deadlines og ting jeg skulle nå, som ikke handlede om min fysiske tilstedeværelse.

I alle mine år som blogger, har jeg bare kørt mit content lidt på gefuhl. Selvfølgelig med et par enkelte faste rammer som at der f. eks var skulle deles webshop-favoritter hver mandag og budgetfund hver lørdag. Nu er jeg begyndt at skrive alle mine arbejdsmæssige mål ned i en fysisk kalender, der viser et overblik over hele ugen. Det giver præcis den struktur, som jeg altid har manglet og inden jeg går i gang med ugen, har jeg lagt en plan over mit indhold og indtil nu, har det faktisk lykkedes mig følge den nogenlunde.

Prioritèr

Som sagt, er et af mine største problemer, at jeg vil det hele, men desværre kun har 24 timer i døgnet. For mig har det været enormt gavnligt at notere alle mine idèer og planer (bl.a via mindmapping) og derefter har jeg ganske enkelt listet dem i en prioriteret rækkefølge, der også er realistisk. Nogle uger er der plads i kalenderen og dermed tid til at nå mere. Andre uger når jeg ikke meget mere end det, jeg “skal” og må tage en pause fra nogle af alle mine drømme om alt det nye. Men netop fordi det ikke var en del af planen, så føles det ikke som et nederlag, når jeg ikke når det.

Vær realistisk

Sidst, men bestemt ikke mindst: Vær realistisk og sæt kun de mål, som du VED, at du kan opnå. Det føles ærligt talt ikke særligt rart, hvis man gang på gang må erkende, at man har sigtet for højt. Til gengæld føles det ekstra godt, når man så når dem. Så start i de små og tro mig, så skal man nok stige i niveau, når succeserne begynder at vælte ind.

Hvis nogen af jer skulle sidde inde med flere spørgsmål om coaching og det der med at have en coach og hvad sådan en faktisk kan, så har Zuzan besvaret en lang række spørgsmål i et tidligere indlæg.

Coaching og struktur i arbejdslivet