MADKLUBBENS ROBERTA: RESTAURANTANBEFALING

Madklubbens Roberta

Reklame (jeg var inviteret på besøg af Madklubben)

Madklubbens Roberta

Sidste uge var en rigtig god uge for mig, henne på mad-fronten og jeg var ude og spise hele tre gange. Muligvis min yndlingsbeskæftigelse i hele verden. En af dagene gik turen til Madklubbens nye restaurant, Roberta, som endda er placeret her på gode gamle Nørrebro. Nærmere bestemt i Alabama Social’s gamle lokaler.

Jeg var så heldig at være blevet inviteret på besøg af Madklubben selv. Ganske enkelt fordi de gerne ville høre min mening om konceptet, maden og stedet og sådan et tilbud siger jeg ikke nej til og slet ikke når konceptet er Latinamerikansk. Muligvis mit favorit-køkken, næst efter det Mellemøstlige.

Det føltes helt naturligt at invitere min egen madklub med og jeg kan ligeså godt starte med at sige, at vi have en vidunderlig aften. Efter at have tjekket restaurantens menukort, havde jeg også forholdsvis høje forventning og de blev bestemt indfriet. Så meget, at jeg dagligt har tænkt på, hvornår jeg kan komme igen.

Men lad os kigge lidt nærmere på detaljerne 🖤

Madklubbens Roberta

MADEN

Som sagt byder Roberta på et køkken, der er inspireret af det Latinamerikanske. Det vil altså lige, at der er skruet godt op for alt med lime, koriander, syrlige smage, dips, avocado og fisk og kød, hvis man er til den slags. Det.smagte.så godt. Vi fik mulighed for at prøve deres Excursiòn de Roberta, hvilket betød, at vi kom godt omkring hele menuen. Min første tanke var, at det godt kunne gå hen og blive et lille problem. Ganske enkelt fordi vi var en samling af flere forskellige diæter (eller præferencer, om man vil). Der er f. eks undertegnede, som ikke spiser fisk og kun bryder sig om meget lidt kød. Så var der en vegetar og så dem, der spiser alt og ikke kommer i nærheden af at være irriterende.

Tjeneren så dog ikke ud til at lade sig slå ud og hun sagde blot noget i stil med “at det skulle de da nok finde ud af”. And they did. Vi fik serveret en masse små retter i fire forskellige omgange. Først snacks, så forret, så hovedret og til sidst dessert. Det vil blive verdens længste indlæg, hvis jeg skulle gennemgå hver enkelte, så del vil jeg skåne jer for. Men lad mig sige, at der ikke var noget som helst, der skuffede. Alt smagte godt og alt smagte af meget, hvis det giver mening? Ikke på et eneste tidspunkt tænkte jeg, at der manglede noget salt eller noget sødt og det hører sig altså sjældenthederne til, skulle jeg hilse og sige.

Særligt husker jeg de lækre yuca-fritter, som var helt sprøde udenpå og perfekt bløde indeni. De serverede også en Mango-ceviche, som jeg sjældent vil glemme og det kød, som jeg fik serveret var kylling, som bare var helt perfekt tilberedt. Fiske-spiserne fik serveret en helstegt dorade og da jeg så den, ærgrede jeg mig lidt over den fiske-fobi, som jeg har døjet med hele mit liv. At dømme ud fra deres reaktion, sad den også lige i skabet.

Læs også: Restaurantanbefaling: Pico Pizza

Madklubbens Roberta

DRIKKEVARER

Drikkevare-menuen byder både på noget så klassisk som øl, vin og sodavand. Selvfølgelig til Madklubben-priser. Så er der selvfølgelig også en lang liste med diverse cocktails – vi er jo i Latinamerika. Til vores menu fik vi også en cocktail-menu, hvor vi skulle igennem fire af slagsen. Det der med cocktails er faktisk noget, som jeg først har lært her i mine 30ere og jeg bliver stadig udfordret i ny og næ.

Det gjorde jeg også på Roberta. Især fordi flere af dem, var af den slags, som jeg aldrig havde prøvet før. Vi var bl.a ude i en Michelada, som bl.a indeholder øl og en worchester. Det siger næsten sig selv, at vi ikke er i den søde ende og det der med at drikke en cocktail, som på en måde er spicy og salt, skulle jeg lige vænne mig til. Da jeg havde gjort det, endte den alligvel med at falde i god jord og jeg kom vist til at drikke hver en dråbe.

Næste gang jeg kommer, så tror jeg dog, at jeg vælger at kaste mig over et glas koldt hvidvin eller en god fadøl. Jeg elsker cocktails, men jeg vil nok altid være en øl og vin-pige 😉

INDRETNING OG BETJENING

Når jeg går ud og spiser, betyder indretning og atmosfæren næsten ligeså meget som maden. Der er ikke noget værre end at sidder over en god middag uden at kunne føre en samtale, fordi musikken er for høj eller hvis man bliver placeret tæt på døren en kold vinteraften og kontant sidder i træk.

Både indretning og atmosfære får også top-point hos Roberta. Det skal selvfølgelig nævnes, at vi var der en hverdagsaften, hvor trafikken ind og ud nok ikke var på sit højeste. Men der var ro og hyggeligt hele vejen igennem og det var en af de aftener, hvor man ikke helt havde lyst til at køre hjem efter den sidste ret. Desuden skal de også have ros for deres baggrundsmusik, som selvfølgelig også er latinamerikansk og får en i den rette stemning. Flere gange kunne man høre temamelodien fra Narcos og så bliver det næsten ikke mere ægte.

Betjeningen kan jeg heller ikke sætte en finger på. Tjenerne var søde og venlige og som tidligere nævnt, kunne en god omgang forskellige præferencer på ingen måde slå dem ud. Når vi manglede vand, kom der vand og efter hver servering kom de også ned og tjekkede om alt var, som det skulle være.

Læs også: Restaurantanbefaling: Neighbourhood Pizza

Madklubbens Roberta

DET BEDSTE

Som I nok fornemmer, kan jeg sige mange gode ting om Roberta, men det, der stikker aller mest ud må næsten være maden. Det var simpelthen så lækkert fra start til slut og som sagt, er der nærmest ikke gået en dag siden, hvor jeg ikke har tænkt tilbage på det. Næste gang jeg står i den klassiske situation, hvor man ikke ved hvor man skal tage hen og spise, så skal jeg på Roberta.

DET NEGATIVE

Ærligt, så bliver den svær, for der var faktisk ikke noget, der som sådan var negativt. Skulle jeg lave noget om, så havde jeg som sagt nok gået med vinen frem for cocktail’s men det er jo ikke restaurantens skyld. Jeg gik glad og mæt derfra. Mæt på den gode måde og ikke den der hvor man føler, at man skulle være stoppet for tre retter siden.

Kæmpe anbefaling herfra

Madklubbens Roberta

Læs også: Restaurantanbefaling: Restaurant Meille

RUN YOUR WORLD: SAUCONY, LØBERUTER OG KØBENHAVN

soeerne1Reklame for Saucony

Hej alle zusammen!

I kan tro, at jeg har glædet mig til at dele det her indlæg med jer. Som I måske husker, og som jeg har nævnt hist og her, så har jeg har kastet mig ud i et samarbejde med sports og sneaker-brandet, Saucony. Et samarbejde, som jeg har brugt en del tid på, i løbet af de sidste par måneder. Nogle af jer huske måske endda, at jeg også var et lille smut i Paris i det tidlige forår? Det er alt sammen fordi, jeg har fået den fornemme opgave at fungere som en af deres danske ambassadører, sammen med Mathilde og Sara.

Saucony er et amerikansk sports-brand, som faktisk havde sin begyndelse helt tilbage i 1898. I dag laver de både helt almindelige hverdagssneakers og sportstøj, men deres primære fokus ligger på løbesko. Heldigvis, for det er de ret gode til. Men meget mere om det senere.

Sagen er nemlig den, at de netop har lanceret en ret genial kampagne, som hedder “Run Your World”. De har ganske enkelt bygget en hel platform, hvor ambassadører fra alverdens forskellige byer, har deres eget lille forum, hvor de deler de bedste tips netop deres by. Det kan være alt fra deres bedste løbe-spot, yndlingscafè, shoppegade og bedste bar. Her har jeg så fået den fornemme opgave, at dele ud af mit København.

saucony1

Men lad os lige starte et helt andet sted. For som jeg nævnte tidligere, så begyndte vores samarbejde med en lille tur til Paris, hvor jeg rejste ned sammen med Chri Chri og deres danske PR-bureau. Vi skulle deltage i et event, som egentlig fungerede som en kick-off for hele Run Your World-kampgnen.

Paris er jo altid en god idè og selvom det stadig var hundekoldt, så havde vi den bedste tur. Vi blev både introduceret for branded og fik en mere teknisk gennemgang af deres løbesko. Vi var selvfølgelig også ude på en lille løbetur, som var arrangeret, af deres parisiske-ambassadør. Vi trænede H.I.T og var på en lille byvandring i byernes by.

Derudover spiste vi også en hulens masse lækker mad, drak vin og drinks, hyggede og stiftede nye bekendtskaber. Den slags gør mig simpelthen så glad, for selvom jeg er lidt af en sportsidiot og mere eller mindre træner hver dag, så handler det også om balance. Jeg vil aldrig udelukke fest og farver eller sige nej tak til vin og brød med smør, for at blive en bedre løber. Det hele handler om at have det godt og at holde den der famøse balance.

saucony2

densorteplads1

Men lad os lige vende det, som det hele jo handler om: SKOENE. Foreløbig har jeg testet to af deres modeller. Freedom ISO, som er den I ser her og Guide ISO. Begge modeller er blandt deres bestsellere, når det kommer til løbesko.

Freedom ISO: er en af deres nyere modeller og er en neutral løbesko. Jeg er en af dem, som ikke kan få nok “fjeder” og stødabsorbering i mine løbesko og den der følelse af, at jeg bliver “skudt afsted” er altafgørende for mig. Derudover er jeg også til lette løbesko, som ikke vejer noget og som man nærmest ikke mærker, at man har på. Det var de krav der gjorde, at jeg blev anbefalet Freedom. Jeg var så spændt på at prøve dem, da jeg modtog dem og jeg kan med hånden på hjertet sige, at de levede op til mine forventninger og opfyldte mine krav til perfektion. Inden min lille fodskade meldte sin ankomst, havde jeg jo planer om at deltage i CPH-maraton i år og der havde jeg tænkt mig, at skulle løbe i dem.

Guide ISO: er en af deres mest klassiske modeller og har været populær i mange mange år. Det er en pronationsløbesko og ligesom Freedom, vejer den næsten ikke noget. Jeg har primært brugt den til korte løbeture og til træning i fitness, hvor den har fungere upåklageligt. Fra Sauony blev jeg anbefalet primært at bruge Freedom til mine lange løbeture, så det er også den, som jeg har haft mest fokus på, i forbindelse med vores samarbejde.

arrebro1

For et par uger siden, kom København på Run Your World-kortet, hvor min guide er en del af det. Her kommer jeg bl.a omkring min favoritcafè, bedste workout-spot og selvfølgelig det bedste løbe-spot. I kan se min og de andre pigers guide lige her.

Desuden bliver jeg forholdsvis ofte spurgt, om jeg ikke vil dele nogle af mine løbeture i København og det kan I da tro at jeg vil. Jeg har virkelig mange, for hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det, at løbe den samme rute flere dage træk. Der skal helst gå lidt tid imellem, så jeg glemmer alt om hvor jeg rammer muren og hvor mine ben begynder at syre. Her får I lige et lille udvalg af mine favoritter:

Søerne: Nok den mest brugte løberute i København og bestemt også en af dem, jeg selv tager forholdvis ofte. Den er genial fordi, man bare kan beslutte sig for distancen under vejs. Er man flyvende, så kan man altid tage en eksta sø og er man ved at gå kold, så kan man bare droppe en enkelt eller to. Desuden er den helt flad og man har altid selskab af andre løbere. Dog er det en af dem jeg undgår når det blæser, da vinden godt kan være lidt hidsig dernede. Jeg bor på ydre Nørrebro og hvis jeg tager alle søerne hjemmefra, så bliver det til godt og vel 10k.

Kastellet: også lidt af en klassiker, hvor man altid kan være sikker på, at møde andre løbere. Jeg elsker den rute, fordi den både byder på fin “natur” og lidt udfordringer iform af bakker. Desuden slår jeg altid lige et smut forbi Den Lille Havfrue hvor jeg holder pause og kigger på de kinesiske turister.

Frederiksberg Have: Min absolutte favorit-rute i forårsmånederne. Frederiksberg have er jo ikke specielt stor i sig selv og hvis man skal have nogle kilometer i benene, så kræver det at man løber nogle runder. Når jeg løber fra Nørrebro kommer jeg ca. op på 8 km. hvis jeg tager en enkelt runde. Her holder jeg altid pause ved det lille spot, hvor man kan kigge ind til elefanterne i Zoologiskhave. Det er ret hyggelig, hvis de er ude. Jeg elsker, som sagt, at komme der i de tidlige morgentimer, hvor man virkelig fornemmer de mange smukke blomster og træer.

Havneruten: Når jeg skal løbe rigtig langt, så har jeg en rute, som jeg kalder for havneruten. Den går fra Nørrebro, gennem Frederiksberg via Den grønne sti. Over Vesterbro gennem Enghavevej og ned ad Sønder Boulevard. Over fisketovet og cykelbroen. Ned lang Islands Brygge og over Inderhvansbroen. Hjem gennem kastellet, Østerbro og Fælledparken. Det er tur på ca. 18 km.

Fælledparken og Østerbro: Jeg kommer sjældent på Østerbro og det ærger mig lidt, for det er altså der, at man finder nogle af Københavns smukkeste bygninger. Når jeg føler, at det er lidt for lang tid siden, jeg har været der, så løber jeg gennem Fælledparken og rundt på nogle af de mange fine gader i bydelen.

densorteplads6

_180502_polhem_soucony__e5a3349

Som sagt fik “Run Your World – Copenhagen” i luften for et par uger siden og i den forbindelse blev der afholdt et event. Et par folk fra Saucony’s hovedkontor kom til byen og i samarbejde med PR-bureauet, havde vi den hyggeligste formiddag.

De havde inviteret en god håndfuld seje piger og så stod den ellers bare på træning – og selvfølgelig god mad. Først fik vi en præsentation af brandet, men skoene i fokus og derefter var der en hård træning-session med Sara. Vi sluttede af med en løbetur på 2 km. Vejret var skønt og folk var søde. Det eneste minus var, at det var den dag, min fod-skade nok var på sit værste. Jeg kunne nærmest ikke engang gennemføre de 2 km. og lovede mig selv, at jeg virkelig skulle huske at værdsætte de stunder, hvor man er sund og rask.

Nu er jeg ved at være på toppen igen og mærker meget lidt til det. Og i kan tro, at jeg har været taknemmelig over hver eneste løbetur jeg har været på, den seneste tid. Jeg talte i øvrigt med en af eksperterne fra Saucony, som tilbød mig at komme forbi en af de butikker, som de samarbejder med og få lavet en løbetest, så vi kan se, om der er et eller andet jeg gør forkert.

saucony4

saucony5Vi sluttede dagen af med lækker brunch og masser af hygge på Hønen og Ægget. Det der med balance, I ved 😉

Alt i alt har det være SÅ sjovt at få lov til at samarbejde med Saucony og jeg håber inderligt, at vi får mange gode stunder og løbeture fremover.

FØDSELSDAGSMIDDAG PÅ ALABAMA SOCIAL

alabamasocial5Reklamelinks: Jacket: Second Female Dress: Munthe Shoes: Ganni Bag: J.W Anderson

Reklame for madklubben

Jeg havde den BEDSTE aften i går. Intet mindre. Forårsvejr, alle mine veninder, kold hvidvin og fantastisk mad. Jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor jeg har valgt at overse min fødselsdag de sidste par år. Her halvvejs inde i min fødselsdagsuge, kan jeg altså kun konstatere, at fødselsdag er lækkert og noget, som alle fortjener at få fejret. At få lov til og mulighed for at blive endnu et år, det er da noget at fejre 🖤

Jeg er en heldig kartoffel i år, for mine venner fra Madklubben havde været så søde at takke ja til at hjælpe mig med at holde min fødselsdagsmiddag. De bød velkommen på en af mine personlige favoritter; Alabama Social, som er placeret hjemme på gode gamle Nørrebro og som serverer mad de Amerikanske sydstater.

Selvom det var mandag, fik den ikke for lidt. Jeg tror faktisk at vi kom igennem 4-5 flasker vin (11 personer, vel og mærke) tre fantastiske retter og et hav af gode samtaler og fortællinger. Se med engang..

alabamasocial14Tre forskellige forretter. Min er de to biscuits, som i sig selv smagte virkelig godt. Men de blev bestemt heller ikke dårligere af at blive fyldt med Burrata. 

alabamasocial2

Mit outfit var faktisk forholdvis spontant. Jeg var egentlig hoppet i mit seje fløjlssæt fra Weekday men følte mig en lille smule sammenmast og spændt ind. Det skal man jo ikke på sin fødselsdag og slet ikke, når man skal indtage mad fra den del af verden 😉 Så jeg endte i den smukke kjole fra Munthe, som tilmed også er behagelig at have på. Selvfølgelig med min J.W Anderson blue bird-baby ved min side. 

alabamasocial12

Med Cecilie og Julie ved min side 🖤

alabamasocial17

Jeg hoppede på vegetarvognen til hovedretten og det var altså en god beslutning. Et super lækkert miks af bønner, rodfrugter og selvfølgelig sweet potatos.

alabamasocial16

Hele bordet delte de forskellige sides og en af mine favoritter, var deres fantastiske coleslaw. Den mindede mig om, at det generelt er alt for sjældent, at jeg spiser colesalw.

alabamasocial19

alabamasocial4Jeg bliver altså mere og mere glad for den her jakke, for hver forårsdag der går. (reklamelink)

alabamasocial21Mette, Rikke og Katten, som de fleste af jer nok kender. 

Jeg har besøgt Alabama Social flere gange og en af de ting, som altid står klarest i mine erindringer er deres cornbread. De smager så godt, at det næste ikke kan beskrives med ord. De er salte, søde, saftige og helt perfekte i konsistensen. De SKAL prøves, hvis I en dag kommer forbi. Faktisk var det netop de her cornbread, som fik mig til at udvikle min egen opskrift, for et par år siden. Den kan i øvrigt også anbefales. 

alabamasocial15Skalddyrsfest (ikke min bestilling 😉 ) og aftenens hvidvin, som hele selskabet have ret meget optur over. 

alabamasocial9

 🖤#girls

alabamasocial10Kaffe og Bounty Sundae til dessert 

alabamasocial11

Min dessert bested af en Espresso Martiny, for hvis jeg spotter sådan en på menukortet, så har jeg ikke noget valg. Min veninde Kristina kastede sig ud i en kaeameltærte med kærnemælksis on the side. 

alabamasocial3

TAK TAK TAK til madklubben fordi de ville være så søde og hjælpe mig med at til at gøre min fødselsdag helt perfekt. Og tak til min søde veninder fordi de er dem og fordi de findes 🖤

Og bare lige for en god ordens skyld, så er min rigtige fødselsdag først på torsdag. Men hvem siger, at man ikke kan fejre den flere gange?

MANDAG, MIDDAG & GODT SELSKAB

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Shirt: Lovechild Trousers: Second Female Shoes: Gardenia (on sale) 

Jeg er i gang med min 2. sammenhængende uge her i København og sådan en har jeg vist ikke haft siden det tidlige forår. Altså været i byen i to uger i træk 😉 Hvis jeg slev skal sige det, så får jeg også det ultimative ud af det og får stimuleret alle mine sanser. Weekenden bød på verdens bedste staycation og mandag var på ingen måde mandags-agtigt, for der havde jeg nemlig fornøjelsen af #phuketpigerne’s (aka EmseKat og Ricky) skønne selvskab

Vi spiste middag på Tribeca NV, som er en af mine personlige favoritter, her i København. Bordet havde vi booket gennem Earlybird, hvor man får 1/3 skåret af prisen. Jeg har efterhånden besøgt Tribeca en del gange og hver eneste gang har det været gennem Earlybird. Til den pris er det næsten dumt at lade være og så er det bare altid en sikker vinder derude.

Vi havde ikke været samlet ikke 100 år og havde en million ting der skulle vendes, lyttes til og fortælles. Jeg havde f. eks ikke set Emily siden hendes fantastiske bryllup og havde bestemt også glædet mig til at høre om hendes Honeymoon. Ricky havde haft fødselsdag siden sidst, så hun skulle selvfølgelig også have en gave og et ekstra kram.

En helt igennem skøn aften, som vi snart burde gentage.

Kan I have en skøn dag derude <3 

mandag

img_5570

mandag2