Forårsmode 2023 – Tendenser, farver og forårstøj til kvinder

ENDELIG siger kalenderen forår. Min personlige favorit-sæson. Tiden hvor alt og alle vågner op fra vinterhi. Hvor dagene bliver længere og lysere og alt begynder at blomstre. En ny sæson betyder også nye tendenser og præcis derfor, har jeg taget et lille kig på forårsmoden 2023. Personligt er jeg ikke en, som følger dentenserne slavisk og det vil jeg som sådan heller ikke opfordre til. God stil opstår oftest, når man ifører sig tøj, som man har det godt i og som man selv synes om. Ikke hvad noget har sagt, at man skal synes om.

Men det kan sagtens forenes med at kigge på tidens tendenser, vil jeg mene og det er præcis det, jeg har gjort her. Dykket en tur ned i modebilledet og besøgt en række gode webshops, for at kunne danne mig et godt overblik over forårsmoden 2023.

I år er det gennemgående tema, at du skal hive fat i mange af dine klassiske ting. Vi ser ikke noget banebrydende nye eller èn særlig ting, som du bare SKAL have. Forårets farver 2023 er klassiske, neutrale og selvfølgelig lyse og lette.

Forårsmode 2023 - Tendenser, farver og forårstøj til kvinder 1

Korte jakker

Med foråret kommer varmen og det betyder også, at det langt om længe er tid til at pakke de lange og tykke vinterjakker fra. Endelig er der ikke så meget, der skal holdes varm og derfor kan forårsjakken sagtens være kort. Når vi kigger på forårsmode 2023 ser vi rigtig mange kortere jakker. De kommer i alle former og farver, så den tendens kan man sagtens hoppe med på, uanset om man er til denimjakker, læderjakker eller trenchcoats.

Trenhcoats

Man kan nærmest ikke sige forårsmode uden og at sige trenchcoat. Det gælder naturligvis også, når det kommer til forårsmode 2023. Det er lidt af en klassiker for os damer, som vi ser igen og igen og næsten også sådan et item, som alle kvinder skal have i deres garderobe. Derfor kan jeg også anbefale at investere i en god en af slagsen, som man kan bruge igen og igen og i sæson efter sæson. Gå efter en klassisk en af slagsen, som ikke har for mange detaljer. Trench coaten kommer ofte i flere forskellige farver, men når vi kigger på forårets farver 2023 så må den meget gerne være klassisk beige.

Cargo pants

Når vi snakker forårstøj 2023 så kommer vi heller ikke udenom et par Cargo Pants. Eller en god gammeldags arbejdsbuks, kan man vel også kalde den. Cargo Pants kommer i mange forskellige variationer og i alt fra denim til tyndt løst stof. Det, der kendetegner dem er det løse look og lommerne på siderne. Et look på med Cargo Pants kan bygges op på mange forskellige måder. Man kan køre den lidt arbejdende og maskuline stil helt ud, ved f.eks at tilsætte en løs sweatshirt, eller tilføre det mere feminine touch ved at bruge dem sammen med en smuk skjorte.

Linen

Man kan næsten ikke sige foråsmode uden også at sige linen. Eller det, som vi nok altid har kaldt for hør. Kært barn, mange navne. Men i år kommer vi heller ikke uden om det bløde, lette og luftige materiale, når vi snakker forårsmode til kvinder. Faktisk har flere webshops deres helt egen “linen sektion”. Om du er til bukser, jakker, skjorter eller en blazer, så kan du helt sikkert finde noget i linen.

Sneakers

Noget af det bedste der er sket for sko-moden var da sneakers kom ind i billedet. De har efterhånden været her i mange sæsoner. Både til mænd og damer og når vi snakker forårsmode 2023 er de stadig en stor spiller. Mon ikke de fleste kvinder efterhånden ejer et par sneakers? Personligt ejer jeg et par stykker og de bliver brugt flittigt. Der er jo ikke noget bedre, end når mode og komfort mødes, vel? Kigger vi på forårerts farver 2023 så skal de være lyse, neutrale og og gerne i en fin støvet grøn.

Forårsmode 2023 - Tendenser, farver og forårstøj til kvinder 26
Asics GEL-Sonoma 15-50 M
Forårsmode 2023 - Tendenser, farver og forårstøj til kvinder 27
Puma Teveris Nitro Noughties
Forårsmode 2023 - Tendenser, farver og forårstøj til kvinder 31
Sneakers fra New Balance

Striber

Striber er her der og alle vegne, når vi kigger på forårsmode 2023. Og vi snakker i alle former og farver. Vi ser bl.a mange af de helt klassiske sort/hvide. Både både på kjoler, strik, bluser og bukser. Striberne kommer man heller ikke udenom når vi kigger hen mod de mere bløde og sommerhus-agtige styles. Både på de flotte og helt simple kjoler og på løse, simple og behagelige bukser.

Denim

Her har vi en af mine personlige favoritter og heldigvis er den også med, når vi kigger på forårsmode 2023. Det er selvfølgelig denim. Og her snakker vi ikke kun denim i form af et par klassiske jeans. Denim ses også i kjoler, tasker, skjorter og jakker. Personligt tror jeg, at det er en tendens som er kommet for at blive i et stykke tid, og derfor er jeg sikker på, at man snildt kan investere i en denimstyle eller to og være sikker på, at det de også kan bruges i fremtidige sæsoer.

Forårets farver 2023

Efter en lang vinter, men mørke farver og toner, så er der næsten ikke noget, der føles bedre end at hoppe i de mere lyse og lette nuancer. Og det er præcis dem, der er i fokus i forårets farver 2023. Modsat mange tidligere sæsoner, så ser vi ikke èn bestemt farve, der går igen over det hele. Alt er tilladt, når det kommer til forårsmode 2023 men hvad der er gennemgående for hele modebilledet er, at det er tid til at fokusere på de lyse og lette farver. Om det så er i en gul, rød, blå, hvid, brun eller creme nuance eller de Bedste Biker smykker er helt op til smag og behag.

Bæredygtig forårsmode

Personligt gør jeg altid mit bedste for at tænke bæredygtighed ind, når jeg udvælger ting til min garderobe. Det kan selvfølgelig være et enormt svært felt at navigere i, men min anbefaling er enten at gå efter materialer, som er økologiske eller materialer, som er lavet i genanvendeligt materiale. Heldigvis, er det noget, som flere og flere webshops har fokus på i deres udvalg og her har jeg samlet en lille håndfuld fine forårstyles til damer. Alle lavet i ansvarlige materialer.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments