Reklame for Design Letters
Aldrig uden smykker
Nu skal det handle lidt om smykker. Og ikke bare hvilke som helst smykker, men de fineste og helt personlige af slagsen. Jeg ved ikke med jer, men jeg vil nok kategorisere mig selv som en ægte smykke-pige. Altså ikke sådan en med fuld bling over det hele. Men hvis jeg kommer ud ad døren uden en halskæde, et par øreringe og gerne en fingerring, så er jeg tæt på at kunne føle mig nøgen. For mig er smykker i hvert fald bare indbegrebet at prikken over i’et og lige præcis det, som kan give ethvert look det sidste touch.
Personlige smykker
Derfor er det også en kæmpe fornøjelse, at jeg har fået mulighed for at gå sammen med Design Letters om at sprede budskabet om deres smykkekollektion. Faktisk vidste jeg slet ikke, at de lavede smykker. Jeg kendte dem fra deres fine kopper, notesbøger og andre interiør-ting. Men jeg skulle blive klogere.
For som I kan se, så har de faktisk en kæmpe kollektion af diverse smykker, som alle har et personligt twist og hvis der er noget jeg ikke kan stå for, så er det pesonalized accessories. Om det så er smykker, tasker, mobil covers eller noget helt fjerde.
Min yndling-style fra kollektionen er uden tvivl det fine bogstav, som udgør det fineste vedhæng.
Og jeg har naturligvis valg et M for Mie. Men hvem ved, om der på et tidspunkt bliver tilføjet et lille K for Kirstine.
Men som sagt består kollektionen af meget mere end blot halskæder og vedhæng. Man kan bl.a også finde de fineste armbånd og fingerringe, med små ord og jeg er sikker på, at de fleste vil kunne finde et, som passer præcis til dem eller måske til en, som de gerne vil forære en gave. Jeg har i hvert fald lige noteret mig at de findes, til næste gang jeg står i en situation og skal finde en gave til hende, der har alt.
Guld eller sølv
Lige når det kommer til smykker, er det så ikke ofte sådan, at man enten er på team guld eller på team sølv? Som I nok allerede har luret, så er jeg på tema-guld. Jeg har egentlig ikke nogen særlig begrundelse for, at det er sådan det forholder sig. Måske bare fordi, det er det, der klæder mig bedst. Eller måske bare fordi, at sådan har det altid været.
Men hvis jeg skal være ærlig, så gad jeg egentlig godt bryde lidt med den vane. For jeg kan godt lide sølv og når jeg kigger på hvordan andre kan style og bære det, bliver jeg ofte inspireret. Men uanset om man er til det ene eller det andet, så går man ikke forgæves hos Design Letters. Deres smykker kommer i begge versioner.
Så hvis I står og har brug for en lille opgradering af jeres smykke-samling og hvis I, som jeg selv, også godt kan lide at de har et lille personligt twist. Så husk at at slå et smut forbi Design Letters og se deres ret store udvalg.