Long time no see
Ja, jeg har jo lovet mig selv (og jer) at jeg ikke vil begynde hver eneste indlæg herinde med en lang smøre og undskyldning for, hvorfor der er gået så lang tid siden, at jeg sidst har tjekket ind. Så det vil jeg spare jer for. I hvert fald for undskyldningen – for en forklaring kan jeg jo godt komme med.
Mest af alt, så skyldes det nok life. Altså det nye slags liv, hvor bloggen her ikke længere er min primære beskæftigelse. Jeg har haft rigeligt at se til med mine andre jobs – og rent influencer-wise, så er det jo bare henne på insta, at det hele sker. Altså det er der, jeg deler ud af de små hverdagsting.
Men jeg er stadig “blogger” og jeg kan love jer for, at der stadig ikke går en dag, hvor jeg ikke får en god idè til et nyt blogindlæg. At det så bare ikke går helt op med antallet af døgnets timer, er en anden ting. But im working on it – men så længe der ikke er heeeeel overenstemmelse mellem de to ting, så må tingene være som de er. Altså, at jeg tjekker ind sporadisk og når jeg har tid.
Men shit manner, I skulle se min mentale liste over opskrifter og diverse guides, jeg gerne vil dele med jer. Hvad jeg prøver at sige er vist bare, at det ikke er lysten og inspirationen, der mangler, men tiden.
Og en helt anden grund til min manglende tilstedeværelse er, at jeg for første gang i flere år, har været ude i den store verden. Nærmere bestemt Mexico. MANNER det var godt. Altså virkelig godt. Både selve rejsen og det at opleve noget nyt og noget andet.
Jeg var afsted i små 2 uger og det primære formål var at besøge en god veninde, som lige nu er på sit livs bagpacker-tur. Noget, jeg selv har fået enormt stor lyst til at kaste mig ud ii igen snart. Men det kan vi snakke om på et andet tidspunkt.
Der var selvfølgelig også flere ting, som ikke gik som forventet. Jeg måtte bl.a begynde som solorejsende, fordi der (selvfølgelig) kom noget med corona i vejen. På hjemturen var jeg ikke registeret på en af mine flyvninger og jeg måtte også tage turen fra lufthavnen hjem uden min kuffert. Men alt sammen små ting og alt sammen det hele værd. Alene det, at have et par nye historier med hjem i den mentale bagage, kan gøre det for mig.
Jeg har også oplevet nye steder af Mexico og hvis der er noget jeg savner at lave herinde, så er det rejseguides. Så sådan et par stykker, vil jeg også se at få bikset sammen over den kommende tid.
Hvordan står det ellers til?
Og ja, ellers har jeg det lidt sådan so/so, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Jeg kan mærke, at jeg lige skal vænne mig lidt til, at livet et begyndt igen. Jeg skal virkelig være forsigtig med ikke at falde tilbage i mine gamle mønstre. Coronaårene var skidt på mange måder, men for mig, isoleret set og sådan helt inderst inde, var det nogle af de bedste. Jeg fandt ro – og jeg fandt mig selv – hvis man skal gå sådan helt i dybden. Følelserne af ikke at slå til, være god nok, pæn nok, smart nok og alt det der, forsvandt 100% da alt pludselig forandrede sig. Men det er følelser, som jeg begynder at kunne mærke igen og det vil jeg meget gerne være fri for. Så det skal der altså lige styr på.
Men I det store billede, så er tingene gode. Særligt, når man tænker på situationen i den store verden. Ja så har jeg jo intet at klage over. Udover at mit sind selvfølgelig også er dybt bekymret og at jeg får ondt i hjertet af at sammenligne verden med den måde den ser ud på i dag, med måden den så ud på for bare et par år siden. Men det er en snak, som jeg kunne skrive mange linjer om, og det vil jeg spare jer for i dag.
Egentlig ville jeg bare tjekke ind og sige hej. Og fortæller, at jeg savner jer og den dialog, som vi har haft herinde siden 2009. Altså i 13 år.
Jeg håber at I nyder de spæde forårsdage, holder om hinanden og så skrives vi snart ved. Det lover jeg 🖤
