Jo, man kan godt få Corona
Corona har været her, der og alle vegne de seneste to år. Det er der vist ingen, som kan være uenig i. Alligvel har det virket utopisk, at det skulle finde vej til min krop. Det er jo sådan noget, som man hører, at andre får. Sådan har jeg i hvert fald haft det gennem hele forløbet.
Det var så lige indtil i mandags, hvor der pludselig tikkede et positivt svar ind på en kviktest. Det måtte jo være en fejl, tænkte jeg. Mest af alt fordi jeg tog testen ud fra en mærkelig mavefornemmelse og meget meget milde symptomer. Altså vi snakkeder en lille bitte smule hovedpine. I ved, den slags, som man ofte har på en kedelig og grå mandag.
Dagen efter kom svaret på min PCR og bekræftede, at det ikke var fejl. Og derefter kom symptomerne. En tung hovedpine – en anden slags hovedpine, end den man har normalt. Ømme muskler og bare utilpashed. Tirsdag aften skete det, jeg frygtede mest – min smagssans forsvandt og onsdag var det lugtesansen, som var helt væk.
Heldigvis blev det aldrig værre end det og allerede torsdag, var jeg mere eller mindre symptomfri og i dag, søndag, kan jeg også smage og dufte lidt igen. Med andre ord, var jeg en af dem, som slap med et meget mildt forløb og havde det her været før corona, så havde jeg nok bare set det, som et par dage, hvor jeg ikke var på toppen. Jeg havde dog nok lige undret mig over, hvad der var sket med min smag og lugtesans 😅
Jeg er en af dem, der er blevet smittet, trods vaccine. Alligevel er jeg vanvittig glad for at have taget imod den, for selvom jeg ikke kan vide mig 100% sikker, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan tanke den for et så mildt forløb.
Jeg vil selvfølgelig for alt i verden gerne have været den her sygdom foruden, men når det nu ikke kunne være anderledes, så kom det på et meget godt tidspunkt. November er ikke den værste måned at isolere sig i, jeg havde ikke et hav af gode aftaler og planer, der skulle aflyses. Det var ikke jul eller fødselsdag. Jeg er selvfølgelig skrækslagen over alle de senfølger man hører om (for ja, jeg endte selvfølgelig på netdoktor, selvom vi alle ved, at det er det sidste sted man skal søge information, hvis man gerne vil holde sit sind intakt). Tiden må vise, hvor gnidningsfrit jeg slipper igennem, men jeg håber selvfølgelig af hele mit hjerte, at smag, lugt og kropsform er back on track hurtigt.
Hvis du kender en, der er syg…
Så får du altså lige et lille tip her: Som jeg også skrev i en Insta story tidligere i dag, så er det sidste man har brug for, når man ligger der med en virus, som man har frygtet og gjort alt for at undgå i to år, historier om andres bekendte, der stadig har senfølger efter de blev smittede for et år siden. Ej heller fortællinger om en kollegas fætter, der stadig ikke har fået sin smag tilbage flere måneder. De historier, er der rigeligt af ude på nettet og dem skal man nok selv finde.
Det eneste man har brug for er at få at vide, at alt nok skal gå og at smag og lugt kommer tilbage snart. Og måske en pose fra Rema med basale dagligvarer. Bare smut forbi med den. Undgå at sprøge om man har brug for noget – for selvfølgelig har man brug for noget….
Og endnu engang, vil jeg bare opfordre til at få den vaccine. Den er med til at give et mildt forløb, hvis uheldet skulle være ude – og det vil man altså gerne have 🖤
