Som jeg har nævnt op til flere gange, her i løbet af årets første måneder, så synes jeg godt nok, at der har været lavvande i serieland. Normalt har jeg en lang liste over dem, jeg gerne vil se, men her har jeg flere gange taget mig selv i at lede og google mig frem til nye af slagsen.
Det har heldigvis givet pote, for selvom jeg ikke har været helt så aktiv på mine streaming-konti som jeg plejer at være, har jeg alligvel set en håndfuld gode serier, som bestemt er anbefalelsesværdige og nok til at lave et lille indlæg om dem. Dem får I her. Og ganske god timing, hvis jeg selv skal sige det. Påsken står for døren og det er vel de færreste af os, som skal til den ene påskefrokost efter den anden. Med andre ord: masser af serietid.
Hvis I mangler mere inspiration, så husk at jeg både har en guide til de bedste serier på Netflix og på HBO.
The One
Bedst som jeg følte mig aller mest tørlagt for nye og gode serier, dukkede The One op på Netflix. Faktisk opdagede jeg den kun pga. deres – eller ret irriterende – funktion, hvor traileren pludselig går i gang af sig selv.
Her blev jeg hurtigt og fanget og plottet virkede interessant And it was. Her er der spænding fra start til slut og det er en af de der serier, hvor man liiiiige bliver nødt til at snuppe endnu et afsnit. Serien foregår i to tider – nu og for godt og vel halvandet år siden. Omdrejningspunktet er tre gode venner, der har fundet (eller ellers virkelig genial) dating-app. Faktisk så genial, at den har revolutioneret hele verdens kærlighedssituation. Ganske enkelt har de fundet en gen-teknik, som gør, at den kan udpege The one. Altså det der menneske, som man vil passe helt perfekt med. Derfra tager handlingen fart og fortællingen om hvordan processen med tilblivelsen er foregået, er interessant i sig selv. Men der er masser af drama der også driver den frem. Først og fremmest et mord, løgne og korruption.
Sideløbende er der også fortællinger, der viser hvad der rent faktisk sker med folk, når muligheden for at finde The one faktisk opstår. Mega fedt for singler – men knapt så fedt for de etablerede parforhold, hvor nysgerrigheden måske vil vinde.
Kan ses på Netflix
Exit 2
Exit er en af de vildeste og bedste serier, fra det skandinaviske, hvis I spørger mig. Faktisk vil jeg mene, at den næsten overgår SKAM, der tog gud og hver mand (inkl undertegnede) med storm.
Sidste år rullede den første sæson over skærmen og jeg slugte den råt. Den foregår i Oslo, hvor man følger fire milliardærer unge mænd fra finansverden. De er fuldstændig ukuelige og noget af det ondeste. Både over for hinanden, dem selv, deres omgivelser og ikke mindst, over for deres familier og kæreste.
I den første sæson flettes deres individuelle dramaer sammen til en lang fortælling og man sidder ærligt talt tilbage, en anelse rystet. Værst af det hele er, at den bygger på rigtige fortællinger. Sæson 2. Er netop landet og jeg kan godt afsløre, at der ikke bliver skåret i ondskab og grænseoverskridende adfærd. Alt sammen byder også på grinagtige episoder, et vidunderligt norsk accent og eye candy i form af smuk natur og lækre outfits og vilde boliger. Jeg krydser alt hvad jeg har for en tredje sæson.
Kan ses på dr.dk
Behind Her eyes
Her har vi sådan en klassisk binge-værdig engelsk Netflix-serie, som man snildt kan sluge på en weekend. Igen er vi ude i en serie, der leger lidt med forskellige tider. Nu og dengang. Hele fortællingen begynder på en bar, hvor to af hovedpersonerne, David og Louise, møder hinanden. Det siger sig selv, at de flirter og ender nok også med at kysse. Et par dage senere viser det sig, at David er den nye psykiatriske overlæge på den klinik, hvor Louise arbejder som sekretær. I samme forbindelse viser det sig også, at David faktisk er gift med Adele (ja, det begynder at lyde som en dårlig soap – det er det måske også, men den er stadig spændende). Adele og Louise støder “tilfældigvis” ind i hinanden på gaden og begynder et venskab. Så kan man næsten selv regne ud, at handlingen tager fart og det kommer også til at handle om mere end et almindelig trekantsdrama.
Kan ses på Netflix
Min kamp
Vi tager lige endnu en fra DR. Eller nærmere bestemt fra DR3. Endda en af dem, hvor DR3 laver en slags parodi på sig selv. Jeg har virkelig mange gode ting at sige om den her serie, men kort fortalt, så belyser den en generations konstante kamp for anerkendelse og berømmelse og søgen efter den der ting, som gør den enkelte til noget særligt. Ofte i form af en brist. Hovedpersonen er Veronika Katinka, som er klædt i farverigt og vel nutidens “hipster-agtige” tøj. Hun møder dokumentaristen, Erik, som gerne vil lave en dokumentar om hende. Det tager dem ud på en lille rejse, hvor vi som seere kommer tættere på Veronika Katinka og stille og roligt får et dybere indblik i hendes virkelighed, i hendes kamp og i hendes søgen på anerkendelse – særligt fra holdet på netop DR3.
Kan ses på dr.dk
