Der er langt i mellem de her små indlæg, med glimt og fortællinger fra hverdagen. Det på trods af, at jeg både synes at de er hyggelige at lave og hyggelige at læse hos mine kollegaer. Men let’s be honest. Der er jo ikke så meget at skrive hjem om og det har der ikke været længe. Dagene ligner hinanden og det, der adskiller dem er primært vejret. Og for mit vedkommende, de rammer jeg bevæger mig i. Det seneste lange stykke tid, har jeg vekslet mellem livet hjemme på Nørrebro i selskab af de få mennesker i min sociale boble og livet hjemme på Fyn, der byder på smuk natur og selskab i form af min familie.
Det vil også være synd at sige, at kamerarullen på min telefon er overbelastet. Men helt død er den heller ikke og da jeg lige bladrede igennem, blev jeg bekræftet i, at der alligvel har været et par fine og mindeværdige stunder. Nogle af dem kommer her 🖤
Her tilbringer jeg rigtig meget tid. Hjemme i stuen, foran min symaskine. Da jeg fik den i julegave vidste jeg godt, at jeg ville blive glad for den, men at vi snakker om et af de største kærlighedsforhold, jeg længe har oplevet, vidste jeg ikke.
Jeg ELSKER at sy og elsker at mærke hvordan jeg bliver bedre og bedre, for hvert projekt. Det er en tidsrøver uden lige og jeg kan snildt ende med at glemme alt om tid og sted og opdage, at jeg ikke har forladt pladsen i tre timer. Lige nu er min største bekymring, hvordan jeg skal finde tid til alle mine projekter, når verden engang åbner op igen.
Min dagsrytme tager mig ud på en løbetur hver eneste morgen og jeg indrømmer gerne, at de fleste af dem, foregår i regn, rusk og mørke. Men der er også dage, hvor jeg får love til at opleve lidt vintermorgen-magi. Som her ved Christianshavns kanaler og ved slottet på toppen af Valby bakke.
Fyn kan bestemt også noget, når det kommer til magiske morgenstunde.
Tilbage i lejligheden på Nørrebro, hvor den sjoveste gule vase, har fået et midlertidigt hjem. Min bff er også min nabo og det har mange fordele. Udover at have hinanden i en isoleret tid, så kan man også låne hinanden interiør og det er præcis derfor, at den står hjemme på reolen lige for tiden.
Et af de få mennesker, jeg heldigvis stadig ser i ny og næ, er Trine. Både fordi hun er sød og fordi vi altid kan snakke ørene af hinaden. Men også fordi vi bor en spytklat fra hinanden. Det udnyttede vi tidligere på ugen, hvor jeg var forbi hendes lejlighed til en sludder og en kop kaffe. Jeg var desuden iført en bluse fra Vila, som fik en del fin opmærksomhed henne på Instagram, da jeg delte billedet i min story.
Noget andet magisk der også er sket, var det her øjeblik, hvor jeg mærkede solens stråler varme, for første gang i lang tid. Endda på en strand i den fynske natur. Min ansigtsudtryk siger det meste. Foråret er lige om hjørnet og kæmpe hurra for det.
Next level af vinduesshopping. Åh hvor jeg glæder mig til at hoppe i et fint outfit og mødes til en sludder på den lokale vinbar. Det kommer jeg aldrig til at tage forgivet igen.
Palle alene på Amalienborg. I begyndelsen var det lidt særligt og nærmest fascinerende, at opleve et mennesketomt København. Nu savner jeg menneskemylder og glæder mig til at høre det hele summe igen.
Og lad os lige slutte med endnu en rar ting. Når morgensolen kigger ind i soveværelset. Den bedste form for hverdagsluksus.
