Hello from the other side
Hej venner 🖤 Har I haft en god jul derude? Det håber jeg virkelig. Der har været helt stille fra min side de sidste fire dage. Over hele linjen. Både her, på instagram og hvor man ellers kan give livstegn nu til dags. Jeg tjekkede ud om eftermiddagen d. 23 og siden da, har jeg kun åbnet min computer for at se et afsnit på Netflix eller hvis jeg skulle google et eller andet.
Fire dage uden indtryk fra andre end de få mennesker omkring mig. Fuldstændig ro og langsomt tempo. Hvor klichè-agtigt det end lyder, så har det bare bekræftet mig i, hvor vigtigt det er at tage sådan pause i ny og næ. Det koster jo nærmest ingenting og giver så meget energi og ny inspiration.
Men er det sjovt hvordan jeg allerede nu er i fuld sving med at annoncere mit store “comeback” og forklaring på hvorfor I slet ikke har hørt noget fra mig. Når virkeligheden nok er, at der ikke er en eneste af jer, der har bemærket det. Så skal vi ikke bare lukke den her og konkludere, at man skal huske at trække sig lidt fra hverdagen i ny og næ?
En anderledes jul?
Ja, og så var det jo nu, at jeg skulle komme med en beskrivelse af, hvor anderledes og skør, julen har været. Men ærligt, så har den været ret meget som den plejer, for mit vedkommende.
Vi plejer aldrig at mødes med den helt store familie, så vi har gjort som vi plejer at gøre. Bare været samlet en lille flok af de aller nærmeste, sammen med mine svogerforældre.
Første og anden juledag har måske været en anelse mindre festlige end de plejer. Ingen tur ned i byen for at mødes med alle dem fra den vilde ungdom. Men ærligt, så ved jeg heller ikke om det var sket, hvis corona ikke var en ting. På et eller andet tidspunkt vokser man jo også fra den slags.
Den bedste julegave
Til gengæld har jeg fået en julegave, der har bragt glæde, som jeg ikke har oplevet siden dengang jeg fik en stor Lego bondegård.
Under træet lå der nemlig en spritny symaskine og den har mere eller mindre stjålet al min tid. Jeg er vist det man bedst kan beskrive som nybegynder, foran sådan en maskine, men motivationen og lysten kan man ikke tage fra mig. Og med tiden som den er lige nu (#lockdown) findes der vist ikke et bedre tidspunkt at kaste sig over en ny hobby.
Det kan godt være at jeg ikke skal bruge vinteren på eksotiske strande, men alternativet (foran min symaskine) er altså heller ikke helt dumt.
Fyn er fin
Og derfor er jeg her også endnu. Faktisk har jeg været her lige siden midten af december og selvom det virkelige liv på mange måder er gået helt i stå, så trives jeg egentlig i det. Der sker ikke det helt store og dagene ligner stadig hinanden. Under forårets lockdown var det lidt det samme, men dengang gik jeg lidt i stå. Følte ikke helt, at jeg kunne få udrettet det store, fordi det hele også var lidt uvirkeligt. Det har jeg heldigvis formået at gøre lidt anderledes i den her omgang. Jeg har fået gjort mange af de ting, som jeg håbede at jeg ville kunne finde tid og overskud til. Jeg har læst et par bøger, udviklet et par nye opskrifter, lavet kreative projekter og kommet helt ned i tempo.
Om et par dage smutter jeg hjem til Nørrebro, hvor jeg selvfølgelig glæder mig til at se mine nærmeste. Og ja, bare til at se nogle jævnaldrene 😂 Det har jeg heldigvis planer om at skulle til nytår, som naturligvis bliver mindre end normal, men uden tvivl hyggelig. God mad og gode mennesker – mere skal der virkelig ikke til for at gøre mig glad.
Det var egentlig bare et lille pip fra mig og en lille forsikring om, at jeg stadig findes. HVIS der skulle sidde en enkelt eller to og undre. Jeg er også tilbage igen og mon ikke, at tingene ligeså stille og roligt begynder at ligne sig selv herinde?
