Den gode blog, Anno 2020

Den gode blog anno 2020
Reklamelinks: Jakke: & Other Stories Jeans: ARKET Taske: ADAX Sko: ARKET

Den gode blog nu til dags?

Ja, hvordan ser den egentlig ud – eller nærmere bestemt, hvordan fungerer den egentlig? Det er et af de spørgsmål, der har rumsteret i mine tanker siden de tidlige sommermåneder, hvor jeg tog beslutningen om at flytte fra mine faste og trygge rammer hos Bloggers Delight og søgte nye muligheder, nye veje og nye udfordringer. Både for mig selv og mit lille onlinehjem.

Så var der naturligvis også hele layout-delen. Som årene gik og mængden af indhold voksede og standarden i landskabet blev højere, begyndte jeg også at få nye behov og nu, hvor jeg har boet i mit nye web-hjem i et par uger, føles det som den helt rigtige beslutning.

Nu vil jeg ikke komme med den der lange smøre om, hvordan blog-mediet har ændret sig over de seneste år og hvordan det fungerede i begyndelsen. Den snak gik jeg lidt dybere ind i dengang jeg bød jer velkommen herinde.

Dengang luftede jeg også lidt mere om de tanker, jeg har gjort mig om Miekirstine.dk anno 2020 og hvordan formatet herinde skulle være. Noget der bl.a handlede om lidt færre men mere “brugbare” indlæg. Altså indhold, som I kan få noget ud af. Opskrifter, guides til København, spisesteder, gode serier og små hverdagshack. Faktisk præcis den slags indhold, jeg aller bedst kan lide at lave. Heldigt, ik?

Den gode blog anno 2020
Reklamelinks: Jakke: & Other Stories Jeans: ARKET Taske: ADAX Sko: ARKET
Den gode blog anno 2020

Men den slags indhold tager naturligvis noget længere tid at lave. Lige nu sidder jeg f.eks og arbejder på en guide til den bedste take away i København og jeg har netop opdateret min guide til de bedste serier på HBO så den passer ind i det nye layout og lige straks bliver listen også opdateret. Med andre ord, tager alt det, der foregår bag skærmen længere tid end normalt.

Det betyder også, at det er de små hverdags (og måske lidt ligegyldige) indlæg, som må vige pladsen. So far, synes jeg at det fungerer fint og jeg trives godt med at jeg kun tjekker ind, når jeg rent faktisk har noget godt at dele. Før kom der måske en opdatering eller to, der bare kom for opdateringen skyld, hvis det giver mening?

Blogging anno 2020

Jeg har dog en lille idè om, at jeg, på sigt måske, vil komme til at savne de der små hverdagsting. Altså et sted at komme ud med nogle af alle de tanker, der altid opstår i min tanker om jeg tidligere f.eks har delt ud af i diverse lister.

Det er netop den slags indlæg, der ikke har været nogen af, den seneste tid og jeg har heller ikke lige nogen i støbesken. Det kan jeg ligeså godt indrømme. Til gengæld går jeg og leger med tanken om, hvordan jeg også kan få bikset lidt mere af den slags ind. Ind på en måde, hvor det giver mening. Jeg tænker, at det bliver i form af en slags opdatering af de forskellige måneder, hvor jeg, hen mod udgangen samler op, gør status og deler ud af både tanker og tips og tricks. Præcis, så det også giver mening for jer.

Hvad synes I?

Men inden det stikker helt af og jeg ender med at få skrevet en hel roman om mine tanker om bloggens fremtid, så vil jeg gå direkte til sagen. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre fra JER. For en ting er, hvad jeg går og tror er vejen frem, men noget andet er, hvad modtageren tænker.

Derfor vil jeg ELSKE hvis I lige vil komme på banen og give mig lidt guidance i hvad I ser som den gode blog anno 2020? Hvad får jeg til at klikke ind på en blog frem for kun at følge med på Instagram? og hvad kunne I godt tænke jer at se mere af? kommentarfeltet er, som altid, åbent 🖤

Den gode blog anno 2020
Reklamelinks: Jakke: & Other Stories Jeans: ARKET Taske: ADAX Sko: ARKET
Den gode blog anno 2020

Billerne her er desuden fra i går, som vist nok bare var endnu en grå oktoberdag. Nu begynder det for alvor, det med mørket og de korte og kolde dage. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver en smule udfordret, for de seneste 4-5 år har jeg haft den luksus at stikke af til østlige og varme himmelstrøg, så snart det blev vinter. Sådan bliver selvsagt ikke i år og lige nu har jeg det også sådan “at det er fint nok”. Det lyder måske lidt skørt, men jeg tror måske at det kommer til at gøre det lidt nemmere, at vi alle er i samme båd (Titanic) og at man ikke kan blive grøn af misundelse når de sociale medier er proppet med standbilleder.

Det lyder næsten banalt og kliche-agtigt, men noget, der rent faktisk hjælper mig lidt er at hoppe i fine lyse farver. Som f.eks den her lavendelfarvede jakke fra & Other Stoires. Den var også med i et par stories på Instagram i går og den medførte da også et par beskeder i min DM. Det forstår jeg godt, for den er altså virkelig fint.

Kan I have en skøn aften derude 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments