De af jer, som følger med jævnligt herinde, husker måske, at jeg var på en rejse i Indien tilbage i det tidlige forår. Nærmere bestemt lige inden (og i mens) at hele verden var begyndt at lukke ned og coronaen for alvor begyndte at påvirke os alle. Men det er en helt anden historie.
Formålet med rejsen var naturligvis at opleve landet, som jeg i øvrigt aldrig havde besøgt tidligere. Derudover var jeg også på jagt efter nye produkter og i bedste tilfælde, producenter, til den webshop, som jeg lancerede tilbage i efteråret sidste år. Da jeg gik i luften, var det primært med toilet og make up-tasker, men det var hele tiden tanken, at udvalget skulle udvides. Hos Windflower skal der være plads til det hele og det eneste overordnede tema er, at produkterne skal bestå af små fine og unikke ting, der kan sætte lidt farve på hverdagen.
Kort tid efter lancerede jeg fine pastelfarvede armbånd og halskæder, som er lavet ud af perler, som jeg har fundet i diverse genbrugsbutikker og loppemarkeder og sat sammen på ny. Senere kom der en afdeling med særligt udvalgte secondhand-fund og tidligere på sommeren, en række strandtasker.
I dag har jeg lanceret en håndfuld fine silkebukser og de har faktisk været længe undervejs. På min rejse i Indien, var mine øjne konstant på jagt, men det er ikke helt nemt at finde produkter, der lever op til de krav jeg har til kvalitet og produktion. En helt tilfældig dag, gik vi ind i en butik, der bugnede af fine print og tøj, puder, sengetøj og diverse tekstiler. Midt i det hele hang der en række fine silkebukser og jeg VIDSTE at det skulle være dem. Hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre.
I butikken stod der en forholdsvis ung gut, der var sød, rar og modsat mange af de andre forhandlere jeg havde mødt, var han på ingen måde påtrængende og alt for ivrig. Sådan en, man godt kan stole på. Jeg spurgte ind til produkterne og særligt bukserne og fortalte ham, at jeg måske godt kunne være interesseret i at få produceret min egen lille kollektion.
Det viste sig, at forretningen var en lille familie-business. Alt blev syet og produceret i det nordlige Indien, hvor familien hører til og under højsæsonen tog den unge gut (min nye ven) til Goa og passede forretningen.
Heldigvis kunne han snildt imødekomme mine ønsker og vi fik os en god og lang snak og udvekslede numre. Jeg købte en lille håndfuld bukser med hjem, for lige at kunne kigge på dem et par ekstra gange og mærke efter, om det nu også skulle være dem. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på dem og da jeg kom hjem, tog jeg kontakt til ham.
Vi skrev frem og tilbage og trods til sproglige udfordringer, fik vi arbejdet os frem til en række forskellige print. Bukserne er lavet ud af indiske sarier og derfor kan der kun producers få styles af hvert print. Det er selvfølgelig meget fint, fordi det netop gør hvert par unikt, men selvfølgelig også lidt ærgerligt, fordi der er nogle print, som er pænere end andre. Men jeg synes heldigvis, at jeg endte med at få valgt de pæneste.
Bedst som produktionen skulle til at gå i gang, kom coronaen til Indien og landet lukkede totalt ned. Min ven, Gudo, nåede ikke at komme ud af Goa og hjem til den nordlige del af landet og han måtte desværre meddele mig, at alt ville blive sat på hold, på ubestemt tid. Som med alt andet her i 2020 måtte jeg bare acceptere det og mest af alt, havde jeg egentlig bare enormt ondt af ham. Tænk sig at være strandet så langt væk fra sin familie, et sted hvor hygiejne og sundhedssystem er på et helt andet niveau, end det vi kender herhjemme.
For et par uger siden fik jeg pludselig en besked fra ham, hvor han skrev, at bukserne var blevet produceret og snart på vej til Danmark. WHAT?? Det var da hvad jeg kalder for en glædelig nyhed. Ligesom at det også er en glædelig nyhed, at jeg endelig har fået lagt dem op på shoppen og gennemgået hvert enkelte par for kvalitet og fejl.
Så venner, hvis I mangler et par pæne, bløde og rare silkebukser. Så ved I hvor i finder dem.
Lige her, selvfølgelig 🖤
