Reklamelink: Ternet hat fra Monki, Skjorte med krave fra Monki og Grå strik fra Second Female
Glædelig lillefredag derude 🖤
Hver eneste gang jeg sætter mig til tasterne herinde i disse dage, kæmper jeg en kamp for ikke at tale om vejret. Det skyldes nok en god kombination af, at der ikke er så mange andre gode ting at gå op i og at det nærmest har vist sig fra sin mest vidunderlige side, siden den dag, hele landet lukkede ned.
Det er også siden den dag, at jeg har tilbragt de fleste af mine dage hjemme på Fyn og selvom jeg gerne havde tilbragt samme periode i min normale hverdag, så føler jeg mig alligvel ualmindelig taknemmelig over at have set foråret springe ud, på en helt anden måde, end det gør på Nørrebro. Jeg har fået SÅ mange flashbacks til min barndom gennem lyset, lydene og duftene. Jeg har set et utal af solnedgange, løbet ture i solopgange i de lysegrønne skove og fulgt grundigt med i, hvornår naboens store lyserøde kirsebærtræ springer ud i fuld flor. Det er lige oppe over, hvis nogen skulle være interesseret.
Fordi jeg er vokset op hvor jeg er, har naturen altid været en stor del af mit liv og vi har altid dyrket den meget i min familie. Udflugter, teltture, en kæmpe have og alt det der. Da jeg blev voksen, fik jeg pludselig andre værdier og kunne nærmest ikke komme hurtigt nok til storbyen og mærke pulsen derinde. Jeg elsker stadig København af hele mit hjerte og det her er heller ikke en annoncering af, at jeg er på ved til at flytte hjem 😉 Nok nærmere bare en lille kærlighedserklæring til alt det, der er omkring os og som vi virkelig ikke må tage forgivet.
I går skiftede jeg de fynske grønne skove ud med en tur til den jyske vestkyst og tog min mor under armen. Her blev endnu et barndomsminde vagt til live og jeg husker tydeligt, hvordan vi altid tog på ture dertil om sommeren. Gik rundt i klitterne, fløj med drager og badede i de store bølger. Dengang tænker jeg ikke over hvor vildt et sted, det rent faktisk er og hvor særlig naturen er på de kanter.
Som jeg sagde til min mor, så er det nok et af de steder i Danmark, hvor der er smukt hver eneste dag, hele året. For jo, jeg indrømmer gerne, at gode gamle Fyn altså ikke er specialt flatterende på en mørk, kold og blæsende novemberdag – der sætter jeg grænsen. Men på vestkysten kan man ikke andet end blive fascineret af det kæmpe hav, de gigantiske bølger, den kraftfulde vind og landskabet i klitterne, der nærmest minder lidt om et sted på månen. Også i de mørke tider.
I går mindede det næsten om en sommerdag. Der var ikke en sky på himlen, vinden var rolig, havet mere stille, end jeg nogensinde har oplevet det og temperaturen ramte vist også de 20 grader.
Her er et par billeder fra dagen, som var en af de bedste, jeg længe har haft og det kan jeg kun takke naturen (og min mor) for 🖤
Reklamelinks: Strik fra Second Female, T-shirt fra Monki, Jeans fra Monki og Converse-sko
