Hold.nu.fast hvor har jeg glædet mig til den her dag. Samtidig med, at jeg nærmest har frygtet den ligeså meget. At søsætte et nyt projekt er nok noget nær det mest nervepirrende, jeg længe har prøvet! Jeg har en million milliard ting at fortælle og alligevel kan det hele kortes ned til èn enkelt sætning:
WINDFLOWER ER ONLINE
WINDFLOWER?
Ganske enkelt kan det vel bedst beskrives som mit nye brand og min helt egen webshop. Det er en idè som jeg har arbejdet på og snakket om, lige siden sidste efterår. Vi har været mange stadier igennem og konceptet har skiftet form og format et utal af gange. Der har både været forskellige produkter og andre navne og jeg har ganske enkelt bare givet mig lov til at tage den tid, der var brug for.
Jeg har også været ved at lukke det hele ned flere gange. Jeg har sat det på hold, udtænkt nye planer, haft opture, nedture, udfordringer og ting der lykkedes. Jeg har arbejdet hårdt, men ikke på den der måde, hvor jeg har ligget søvnløs om natten. Vigtigst af alt, så har jeg lært. Hold nu fast hvor har jeg lært. Faktisk så meget, at jeg vil påstå, at det har været hver en krone og hvert sekund værd, hvis det hele skulle flotte.
Ganske enkelt, så er Windflower et lille univers og en webshop, hvor man kan købe små ting til hverdagen. Lige nu og i dag, kan man købe to forskellige toilettasker, pouches, clutches eller hvad man vil bruge dem som. Taskerne kommer i 4 forskellige print, som jeg nøje har udvalgt og de er alle opkaldt efter nogle af mine nuværende yndlingssangerinder.
Udover toilettasker kan I også finde et udvalg af håndlavede halskæder og armbånd. 80% stammer fra gamle perlekæder, som jeg har fundet i diverse genbrugsbutikker og på loppemarkeder over hele landet og rundt omkring i Europa. Der findes kun èt af hvert smykke og de har naturligvis deres eget nummer.
PROCESSEN
Som sagt begyndte hele idèen at tage form for præcis et år siden. Som nogle af jer måske husker, så var jeg et sted i mit liv, hvor jeg virkelig trængte til forandring og til at gøre noget nyt. Efter en lang årrække med bloggen som omdrejningspunkt for mit arbejdsliv, kunne jeg mærke en kæmpe stor lyst til at skabe noget og til at arbejde med noget, hvor det ikke var mig selv, der var produktet.
Der var mange idèer i luften og selvom der ikke er noget der er lukket 100% ned endnu, kan jeg godt afsløre, at jeg både var omkring noget med plakater, noget med genbrugstøj og noget helt tredje. Der har også været perioder, hvor det hele har været på lagt på hylden.
Tilbage i Februar tog det hele en lille drejning. Jeg var på Sri Lanka med min veninde og her fik jeg et tip fra en følger om at besøge en særlig butik. Det gjorde jeg selvfølgelig og her købte jeg bl.a en smuk toilettaske. Det skulle vise sig at blive et af mine aller bedste køb i år og jeg blev simpelthen SÅ glad for den. Både fordi den er helt enormt smuk og fordi den er praktisk som bare pokker. Modsat mange af mine andre toilettasker (og jeg har altså en del) kommer den nemlig med et tyndt lag af plastik på indersiden, som gør, at man slipper for at pakke shampooer og andre flydende dimser ind i plastikposer. Der er råd til et lille uheld, kan man sige 🙂
For at gøre en lang historie kort fik jeg kontakt til forhandleren på en meget skæbneagtig måde. Ganske enkelt fordi, jeg slet ikke var i tvivl om, at jeg endelig havde fundet det produkt, der skulle være udgangspunktet for mit brand. En smuk toilettaske er noget, som vi alle har brug for og som vi alle fortjener. Jeg ville i hvert fald gerne give alle mulighed for at eje den aller bedste af slagsen, uden at skulle betale en formue for det.
Taskerne er produceret i Indien, hvor de er håndsyet af kvinder, der er sikret en ordentlig og fair løn for deres arbejde.
Smykkerne kom ind i billedet lidt sent i processen. Det har hele tiden været min tanke, at Windflower, skulle være mere end bare en toilettaske-webshop. Udgangspunktet er små ting, som kan forsøde hverdagen og dem findes der jo heldigvis mange af.
Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg altid har været glad for at gå på jagt i landets mange genbrugsbutikker. En dag gik det op for mig, hvor mange smukke perlekæder, der rent faktisk fandtes derude, som tilmed kunne blive endnu smukkere, hvis de blev samlet på ny og sat sammen på nye båder.
I løbet af kort tid, havde jeg samlet en stor samling og gik straks i gang med at lære at lave smykker. Noget jeg aldrig havde prøvet før, men som jeg hurtigt lærte at elske. Det er blevet til en række af unikke halskæder og armbånd, som har hver deres individuelle design og længde og om alt går efter planen, så kommer der selvfølgelig løbende nye styles til. Her kan I selvfølgelig altid holde jer opdaterede på Instagram.
Som I nok fornemmer, så kunne jeg bruge evigheder på at fortælle om min lille baby, men jeg vil ikke kede jer med alt for mange detaljer til at starte med. Tvært i mod vil jeg bare, af hele mit hjerte, håbe at I vil tage godt i mod det. Måske følge med på Instagram, tage et kig på Webshoppen og måske tilføje et smykke eller en taske til jeres ønskeliste eller endda forære jer selv, en veninde, en mor, en mormor eller en søster en lille gave. Uset hvad;