Kroatiens klare vand i bikini fra Monki
Hej alle zusammen 🖤
Og aller glædeligste sommer! Jeg håber at I kan holde varmen ud (hvis I vel og mærke befinder jer i det danske). I dag er det lige præcis en uge og to dage siden, at jeg sidst tjekkede ind herinde og sådan en lille blog-pause kan gøre underværker og skabe et hav af ny inspiration, skulle jeg hilse og sige. Lur mig om det ikke er de færreste af jer, der har bemærket mit fravær, for hvis I ikke selv befinder jer under sydens sol, så har I sikkert travlt med alle mulig andre sommer ting.
I går kom jeg hjem fra 8 vidunderlige dage i Montenegro og en lille besøg i Kroatien. Kroatien besøgte jeg også sidste sommer og sommeren før den, så det siger næsten sig selv, at jeg er pjattet med det land. Derimod var det første gang, at jeg satte mine ben i Montenegro, men bestemt ikke den sidste. Sjældent har jeg oplevet noget så smuk. Et lille bitte land, som man snildt kan nå at få et indtryk af på få dage. Jeg kommer aldrig til at glemme det storslåede landskab, de mange hyggelige landsbyer og den klassiske middelhavsstemning, krydret med en 100% autentisk stemning og en fornemmelse af, at turismen endnu ikke har overtaget. Ja, jeg har mange gode ting at sige og jeg har selvfølgelig også tænkt mig at diske op med en rejseguide inden alt for længe.
Jeg landede hjemme på Nørrebro i går, et stykke ud på eftermiddagen og blev ramt af en varme, der nærmest var varmere end den jeg kom fra. Det føltes ærligt talt helt forkert ikke at kunne hoppe en tur i havet. Men så slog det mig, at “det kunne jeg jo bare gøre”. Derfor skyndte jeg mig op på cykelen og satte kurs mod Nordhavnen, hvor jeg sprang i to gange, kiggede lidt ud i luften og kørte hjem igen.
Egentlig havde jeg slet ikke tid, for oven på sådan en uge på farten, er der jo altid et hav af ting der skal klares. Så som indkøb, tøjvask, udpakning og hvad ved jeg. Men så er der jo det der med, at der går lidt undtagelsestilstand i den, når der er hedebølge i Danmark. Det udnyttede jeg naturligvis og fik ikke udrettet noget som helst.
En fin sommerkjole fra Stella Nova (modtaget i gave)
Derfor får jeg nok også lidt ekstra travl i dag, for sagen er jo den, at jeg er så priviligeret af have hele to sommerferier på programmet i år. I morgen sætter jeg nemlig endnu engang kursen sydpå. Nærmere bestemt Cypern, hvor jeg skal tilbringe en uge med mine bedste veninder! Derfor giver det næsten også sig selv, at jeg skal bruge dagen i dag på udpakning, vasketøj, ny pakning og forberedelse af en enkelt kampagne. Pt. er min største bekymring, om jeg overlever en hel dag uden at hoppe i vandet 😉
Sommerferien kommer til at fortsætte herinde. Det betyder også, at der stadig går lidt tid, inden tingene kommer back to normal. Jeg kigger nok lige ind gang eller to. Både fordi jeg skal lave et fint lille samarbejde med nogle af mine svenske favoritter og fordi jeg nok også kommer til at dele min traditionelle august-liste. Det bliver nemlig en helt særlig måned i blog-regi. Men det kan vi jo snakke om på et andet tidspunkt.
Hvis I følger med henne på Instagram, så fornemmer I nok også, at ferien har gjort noget helt særligt ved mig. Det gør ferier jo for det meste, men det er som om, at kraften har været ekstra stærk i år. Det bunder nok i flere ting, men mest af alt handler det nok om, at jeg har læst Bogen om Livet af Stine Buje.
Den gjorde noget helt særligt ved mig. Kort fortalt er den en samling af samtaler med 15 forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at de lider af en uhelbredelig sygdom. Den er på ingen måde sørgelig eller hård at komme igennem. Tvært imod er den livsbekræftende og enormt tankevækkende. De medvirkende fortæller om, hvordan deres syn på livet har ændret sig siden de fik deres diagnose og det er i aller højeste grad noget, der sætter tankerne i gang. Bogen slutter med et efterskift af forfatteren selv, hvor hun fortæller, hvad de mange samtaler har lært hende og her går det hele op i en højere enhed.
Jeg kan med hånden på hjertet sige, at den har rykket noget I mig og aldrig har jeg været så fokuseret på mit eget sind og hvordan jeg vælger at gribe livet an. Især de udfordringer, der følger med. Tanker om taknemmelighed har i aller højeste grad fyldt mine tanker og jeg har en fornemmelse af, at de også kommer til at gøre det fremover. Det skal vi også snakke lidt mere om på den anden side af sommeren 🖤
Det var alt det blev til for i dag. Nu vil jeg lukke ned og gøre klar til mit næste eventyr. Hvornår jeg helt præcis tjekker ind igen tør jeg ikke at love. Måske bliver det i morgen, måske går der 4 dage og måske bliver det først når jeg er retur.
Men husk at I selvfølgelig kan fange mig henne på Instagram, hvor jeg i øvrigt er usædvanlig aktiv i disse dage. Af en eller anden grund føler jeg pludselig, at jeg har en hulens masse på hjertet. Om det er sommeren, lyset, oplevelser eller alle mine nye tanker om livet og taknemmeligheden ved jeg ikke. Måske en god blanding af det hele 🖤
Rigtig god dag og fortsat god sommer!
P.s: Jeg glemte helt at skrive, at alle billederne her, selvfølgelig er fra min rejse til Montenegro og Kroatien!
Montenegros smukke kontraster. Kjolen er fra Pieces
