FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 1Reklamelinks: Dress: Mango Sneakers: Veja Socks: COS Bag: Loewe

GLÆDELI FREDAG 🖤

Og hvilken herlig en af slagsen. Sol over hele linjen og skønne varme temperaturer. Vejret har i grunden behandlet os godt de sidste par dage , synes I ik? Sol og varme om dagen og regn om natten. En perfekt kombination, der tilmed også holder den tørke, som vi oplevede sidste år, langt væk. At de så lover uvejr i morgen gider vi ikke at snakke om. Især fordi jeg skal være udenfor til fødselsdagsfest hele dagen. Men på den anden side, så havde jeg heller ikke forventet meget andet, med det vejrkarma, jeg har kørende i år 😂

I går, hvor billederne her er fra, var karmaen dog rigtig god. Jeg var inviteret til drinks og lidt picnic i Kongens Have sidst på eftermiddagen og det endte med at blive en af de stunder, som jeg kunne være blevet i i evigheder. Og når man inviterer mig på picnic, så er en rød og hvid-ternet kjole det første jeg tænker på og så var det jo ganske belejligt, at jeg rent faktisk havde sådan en hængende i garderoben.

Den kommende weekend bliver en rigtig god en af slagsen. I dag startede jeg med en god omgang træning i fitness, hvor jeg ikke har været i flere uger. Det kan jeg mærke i musklerne nu. Min eftermiddag skal bruges på hjemmekontoret, inden jeg skal mødes med en flok venner i en Nørrebro-baggård, til kølig vin, øl og take away. I morgen skal jeg til fødselsdag hos min veninde. En af dem, der allerede starter om eftermiddagen og som kan ende rigtig sent. Derfor skal søndag bare være søndag og HVIS jeg måtte ønske en regnvejrsdag, så måtte den altså gerne falde der 😉

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 2

Hvad har I på programmet? Er der mon nogen af jer, der er til folkemøde på Bornholm? Jeg er åbentbart blevet så gammel, at hele mit instagram og fecebook-feed er rejst derover. Måske skal I til bryllup? til fødselsdag? Eller polterabend? Måske skal I bare slappe helt af og lave ingenting. Uanset hvad, så har jeg selvfølgelig lige samlet en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

● Hvis I også er svært glade for det pastelfarvede og fine keramik, som Studio Arhoj står bag, så kunne jeg forestille mig, at det her event kunne være interessant.

● Hvis I mangler smykker til et kommende bryllup, en sommerfest eller en fødselsdagsgave, så bliver I nødt til at tjekke Jane Kønig’s nye kollektion ud. Alt er simpelthen så pænt.

● Loppemarkeder er der selvfølgelig også mange af og i København foregår det på Elmegade i morgen, Ravnsborggade på søndag og så er der selvfølgelig også Veras Marked under buen.

● Hvis I, ligesom undertegnede, troede at I havde godt styr på jeres festival og musikviden, så kan jeg anbefale at tage den her test, som giver det sande svar.

● Det er altså også nu, at man kan gøre noget alvorligt udsalgsshopping. Hvis I også synes, at det er lidt uoverskueligt, så samlede jeg en håndfuld gode fund, tidligere på ugen.

Må I få en vidunderlig weekend 🖤

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 3

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 4

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments