Reklame for Fjällräven
Jeg er stadig helt høj på natur og selvom jeg ikke troede at det var muligt, så er jeg endnu mere svenskofil, end jeg var for få dage siden. I begyndelsen af den forgangne uge, tilbragte jeg to vidunderlige dage i den svenske natur, sammen med Fjällräven og en håndfuld fellow bloggere, journalister og mad-personaer fra en lang række forskellige europæiske lande. En kæmpe oplevelse, der tilfredstille flere af mine sanser og som lærte mig en hulens masse ting. Endda på trods af, at turen kun varede omkring halvandet døgn. Jeg har så meget at vise og fortælle, at det her nok ender med at blive et halvlangt indlæg. Men jeg skal gøre mit bedste for at gøre det spiseligt og overskueligt.
Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning
En sætning, som jeg evigt og altid har været uenig i og som jeg altid har set som noget værre vrøvl. Men jeg er blevet klogere nu. Som jeg har talt om flere gange den seneste tid, så er jeg inde i en periode, hvor jeg er ramt af ualmindelig dårlig vejrkarma. Hver gang jeg har haft brug for en solstråle og rolig vind, så har det regnet og stormet. Udsigterne til denne tur, så eller så fine ud og jeg så virkelig frem til at opleve den der famøse svenske midsommer-magi.
Selvfølgelig endte det med, at vejrudsigten ændrede sig i 11. time og det småregnede faktisk i løbet af hele turen og varmt var det bestemt heller ikke. En situation, der normalt ville have fået mig til at ryste bare ved tanken om at skulle sove i telt natten over og i det hele taget bare gøre mig kold og ugidelig.
Men som sagt blev jeg klogere. Et af turen fokusområder var naturligvis Fjällrävens nye kollektion, som vi skulle ud og teste i naturen. Ved ankomsten fik vi udleveret alt hvad vi kunne få brug for; En tynd jakke, en vindtætjakke, en regnjakke og tilhørende bukser. En rygsæk, en hue og praktiske bukser. Jeg kan godt fortælle jer, at jeg følte mig top-smart og nærmest som en professionel trekker.
Jeg fik brug for det meste af tøjet i løbet af dagene og selvom det jo lyder som en forholdsvis stor omgang i slæbe rundt på, så var det hele jo så smart og praktisk lavet, at det kunne pakkes på en måde, så det ikke fylder noget som helst. Det hele kunne passe ned i min rygsæk, hvor der stadig var plads til lidt andre ting.
Vi landede i Stockholm mandag formiddag, hvor vi mødtes med vores gruppe og en håndfuld repræsentanter for Fjällräven. Turens første stop, var på Fjällrävens hovedkontor, som er placeret i smukke omgivelser, i den nordlige del af byen. Her fik vi frokost (som i øvrigt primært bestod af lokaleråvarer fra en nærliggende gård), en introduktion til kollektionen og brandet og vigtigst af alt, fik vi udleveret det udstyr, som vi skulle bruge det kommende døgn. Herefter blev vi hentet af en bus, som kørte os sydpå..
Vi blev sat af ved en lille kystby, hvor vi skulle om bord på en lille færge, der skulle tage os over på ø’en Utö, hvor resten af turen skulle foregå. I øvrigt noget nær den fineste færge, jeg har været på.
Helt klar til vind, regn og ø-liv i en vand og vindtæt jakke.
Sejlturen i sig selv var også noget særligt og virkelig fint. Alle de forestilling og indre billeder man har af den Svensk Skærgård, ligger lige for øjnene af en og man passerer den ene lille ø efter den anden. Da solen tilmed også tittede frem på turen, var det rent magi.
Min tro følgesvend på hele turen
Efter en forholdsvis kort sejltur, ankom vi til øen Utö. Et sandt lille paradis, hvis man godt kan lide den svenske natur i bedste Astrid Lindgren-stil med røde træhuse, grønne træer, blomster og duften af syrener.
Vi startede med en lille vandretur hen til den teltplads, hvor vi skulle slå lejr.
En kort tur, men for søren hvor var der meget fint at kigge på. Rent idyl.
Da vi ankom til vores lejr, var vores telt slået op, men vi fik alligevel en kort introduktion til hvordan man rent faktisk gør den slags. Noget helt nyt for mig, for jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg hverken har sovet i et telt eller slået et op, i mange år. Det var selvfølgelig i Fjällrävens telte, som både var vand og vindtætte.
En happy camper i varm strik, bukser og hue fra Fjällrävens kommende kollektion.
The Edible Country
En af turens øvrige fokuspunkter, var kampagnen, The Edible Country, som Visit Sweden står bag. Et helt genialt koncept, som jeg håber også kommer til Danmark. Kort fortalt, så går den ud på, at den nordiske natur indeholder så mange vidunderlige råvarer, som alle fortjener at få en bid af. Derfor er Visit Sweden teamet up med fire af Sveriges Michelin-kokke for at gøre den svenske natur til en do-it-your self-restaurant. Tilgængelig for alle og kvit og frit.
De har placeret en lang række borde rundt omkring i den svenske natur over hele landet til fri afbenyttelse af alle. Faktisk kan man booke dem – i bedste restaurant-stil. Hertil kan man selv medbringe sin mad og spice den op med de råvarer man er omgivet af. Har man brug for lidt hjælp, så kan man også tilkøbe forskellige menuer og service, som man afhenter et nærliggende sted. Hvis det ikke er genialt, så ved jeg ikke hvad det er.
Der er naturligvis også placeret et bord på Utö og det skulle vi prøve kræfter med. Da vi var flyttet ind i vores telte, gik hele holdet i samlet flok mod bordet. På vejen gjorde vi forskellige stop, hvor vi samlede råvarer op, der skulle bruges til aftenens menu.
Menuen bestod af forskellige salater, en svampesuppe, rejer, kartoffelpandekager og brød. Alt sammen noget vi lavede i fællesskab midt i naturen med den smukkeste udsigt over skærgården.
Bordet på Utö er placeret i et shelter med udsigt over vandet. Som sagt var vejret ikke ligefrem med os og derfor var det forholdsvis belejligt, at vi kunne nyde middagen med tag over hovedet. Bordet var blevet dækket med fint udstyr fra Primus, som er et søsterselskab til Fjällräven.
Middagen endte med at blive en virkelig god en af slagsen og det er en af de aftener, som jeg sjældent glemmer. Det var lyst til langt ud på natten, vinen smagte ekstra godt og selskabet var cherry on top. Vi sad ved bordet i mange timer og talte om alt mellem himmel og jord. Til sidst gik vi tilbage til teltene, hvor det på ingen måde var svært at falde i søvn 😉
Om morgenen stod den på hjemmebrygget kaffet over bål og morgenmad, som vi slevfølgelig også lavede med udstyr fra Primus.
Ved middagstid skulle størstedelen af vores gruppe ud på en lille kajaktur. Vi var dog nogle stykker der måtte springe over, da vi var nødt til at sætte kursen tilbage mod Stockholm for at nå vores fly. Det var sikkert også meget heldigt, for jeg har en stærk fornemmelse af at jeg var endt i vandet og så var det altså blevet en lang tur hjem 😉
Som I nok fornemmer, så var det på mange måder en helt magisk tur og en af dem, som gjorde et stort indtryk på mig. Derudover har jeg også fået mod på at kaste mig ud i endnu mere friluftsliv og jeg har i den grad fået lyst til at dyrke naturen endnu mere end jeg gør. Jeg er blevet bekræftet i, at man slet ikke behøver at tage langt væk for at tage på eventyr. Præcis som Fjällrävens kampagne, From City to Nature, også så fint beskriver.
Efter min hjemkomst har jeg selvfølgelig fortalt flere af mine venner og veninder om oplevelsen og de har nærmest alle spurgt, om vi ikke skal kaste os ud på en vandretur i den nærmeste fremtid. Det vil jeg uden tvivl være klar på, for der er ikke nogen som helst tvivl om, at et par dage i naturen både er godt godt for krop og sjæl.
Kæmpe tak til Fjällräven, Primus og Visit Sweden for en helt igennem fantastisk oplevelse 🖤
