Go lørdag formiddag kære jer 🖤
Så blev der pludselig bum-stille herinde i et par dage. Det var bestemt ikke min mening, men jeg må indrømme, at jeg har været forholdsvis udfordret på WIFI-fronten. Jeg havde egentlig tænkt mig, at det her indlæg skulle have været udgivet som en klassisk fredagshilsen i går, for sådan en skulle I da ikke snydes for, selvom jeg befinder mig på den anden side af jorden og pt har glemt alt om vinterkulde, vinterjakker, sne og slud og er omringet af frisk juice, gode mennesker, smoothiebowls og fantastisk mad.
Når det er så er sagt, så er alting altså ikke fryd og gammen. Det meste af torsdag og fredagsdøgnet har jeg i hvert fald følt mig forholdsvis udfordret af karma.
Det hele begyndte torsdag eftermiddag, hvor jeg endelig kastede mig ud i en surf-time. At lære at surfe har været en af mine største drømme i mange år og nu hvor jeg endelig var landet et sted, hvor bølgerne vejret og viben var helt perfekt, besluttede jeg mig for at det skulle være.
Lad mig starte med at sige, at det er SÅ meget sværere end det ser ud. Min krop havde INGEN chancer i bølgerne (som altså er forholdsvis høje hernede) og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange, jeg blev kastet ind i dem, rullet rundt og fik vand i hele kraniet. Da jeg endelig kom tilbage på land og fik samlet mig lidt, kunne jeg mærke den der ruhed i halsen. Derfra tog det fart, først begyndte jeg at hoste og lige pludselig havde jeg ingen stemme. Altså som i SLET ingen stemme. I flere timer kunne jeg ikke få et ord ud og hvis der bare skulle lidt lyd på, krævede det ligeså meget energi af mig, som en 10 km-løbetur. Spørg lige om jeg fik ondt af min veninde og rejsebuddy, Julie. Jeg var i hvert fald ikke særlig interessant selskab og måtte også kaste håndklædet i ringen og gå i seng noget tidligere end hvad vi plejer at gøre.
I går vågnede jeg heldigvis med lidt mere stemme og her et godt stykke oppe af dagen, kunne jeg føre en samtale uden at bruge al min energi. Jeg er stadig hæs og heller ikke helt på toppen energi-mæssigt, men jeg føler at det går den rigtige vej. Med andre ord tror jeg lige at jeg tage en lille pause fra bølgerne og holder mig til poolen 😉
Derudover var vi også så heldige at stå op til en strømafbrydelse fredag morgen, som dækkede hele det område vi bor i. Hvilket også forklarer det manglende WIFI. Min første tanke var, at det da ikke burde være det helt store problem, men det går hurtigt op for os at selv et sted som her, kræver alt mere eller mindre en form for strøm. Flere restauranter holder lukket og og dem der har åbne kan kun servere en kom kaffe lavet på gasblus og frisk frugt. Heldigvis forlanger jeg ikke meget mere af min morgenmad, så mon ikke det går.
Men for lige at toppe det hele, så var det også i går, at jeg vågnede op til at være gået et komma ned på Instagram. Og efter at jeg i torsdags havde den vildeste og mest rørende oplevelse på et lokalt museum om tsunamien i 2004, så burde den slags ting ikke fylde noget som helst. Men det gør det og også selvom jeg vil gøre alt for at det ikke føles sådan. Når det så er sagt, så havde jeg næsten set den komme. Det sker næsten hver gang jeg rejser ud i verden og der måske går lige lovlig meget kokosnød og sandstrande i den. Personligt forstår det det ikke helt, for jeg elsker at følge med, når folk tager ud og oplever. Men det er en snak jeg kunne fortsætte i evigheder og som I ved, så bliver jeg aldrig klog på det der Instagram. Mest af alt er jeg nok også bare sur (på mig mig selv) over at jeg faktisk lader mig påvirke.
Men nu tror jeg faktisk at jeg bare vil fokusere på alt det positive. Jeg befinder mig jo stadig i noget at det tætteste jeg har været på paradis og skal være her i endnu en uge. Jeg skal lave et sejt samarbejde med Arket og der venter et forår fyldt med skønne planer, lige rundt om hjørnet.
Kan I have en fantastisk weekend derude 🖤
