Tiden går, klokken slå og det er sørme blevet tid til endnu en omgang hverdagglimt. Først havde jeg egentlig fornemmelsen af, at jeg slet ikke vil have noget som helst at dele, for som jeg vist efterhånden har fået nævnt et par gange, så er det ikke ligefrem fordi jeg befinder mig i mit livs mest interessante periode. Tingene går ligesom bare sin gang og hverdagen begynder så småt at ligne sig selv, som den så ud før alt det der med jul verdens længste ferie tog alt opmærksomheden og satte alt på pause.
Men så var det, at jeg lige kiggede kamerarullen på min telefon igennem og der gik det op for mig, at der måske alligvel havde været et par gode stunder. Så gode, at de også er værd at skrive om. Alt kan jo ikke være rejser, hvide sandstrande og sol og sommer hele tiden, vel? Så her kommer der lige et par glimt fra det, der nok har været en af de mest rolige uger, jeg har haft i lang lang tid 🖤
På årets første rigtige mandag (altså mandag i sidste uge) var jeg inviteret til et event med det nye danske brand, Smuuk skin, der bl.a laver en håndfuld skønne kosttilskud. Det var en af de der våde og blæsende dage, hvor det aldrig bliver lyst og derfor føltes det næsten helt magisk at træde ind i det orangeri på Christianshavn, hvor det fandt sted. Jeg siger jer, at der var blomster OVER ALT og de smukkeste af slagsen. For en stund glemte jeg alt om januar og kedelig vinter. Her er jeg fanget i en hyggelig stund sammen med skønne skønne Julie, som jeg forhåbentlig snart rejser ud på nye eventyr med.
Amen se da lige for et skøn blomster-mekka
Det var sørme også i sidste uge, at jeg langt om længe fik en tid til at få rettet lokkerne. Det var selvfølgelig inde hos Gun-Britt. I samme forbindelse delte jeg også lidt flere billeder og snakkede lidt mere om det der med hår.
Jeg har nydt en ægte vintermiddag med en håndfuld af mine veninder. Nærmere bestemt Cock Au Vin på cafè Taxa. Et sted, der har været min stamcafè de sidste mange år, men som pludselig har fået stærk konkurrence af alle de andre små og hyggelige steder, der popper op herude på ydre Nørrebro. Men Taxa går man altså ALDRIG galt i byen med.
Så sent som i dag, har jeg været til et event med Sephora. Et event, som de plejer at holde et par gange om året, hvor bloggere, presse, influencers osv. bliver præsenteret for nyhederne fra de forskellige brands, som Sephora sælger. Det er altid en sand fornøjelse og jeg forelsker mig altid i halvdelen af produkterne.
Jeg kom hjem med en fuldstændige craaaazy goodiebag og jeg kan næsten ikke vente med at prøve de forskellige ting. Hvis I følger med henne på Instagram, som dele jeg lidt mere og de forskellige produkter og dem, som jeg glæder mig mest til at teste, henne i min story.
Jeg tilbragte weekenden hjemme på Fyn og selvom jeg aller bedst kan lide at være der, når den står på grill i haven og når jeg kan cykle ned til vandet og tage en dukkert. Alligvel var det nu et ganske fint syn der ventede mig da jeg løb en lang tur i skoven i de tidlige morgentimer.
I søndags var vejret så dårligt, at min mor og jeg besluttede os for at køre en tur i Kolding Storcenter. I mine unge år, var det altså STEDET, når der skulle shoppes. Jeg tror faktisk ikke at jeg har været der siden jeg flyttede fra reden for over 10 år siden. Det var altså meget sjovt med et gensyn og det blev sørme også lige til et selfie i prøverummet hos Vila.
Lørdag mødtes jeg med min aller bedste barndomsveninde og vi kørte en tur ud på landet, hvor vi snakkede dagen lang om livets store og små ting. Drak den kaffe, som vi havde medbragt og stoppede ved et par genbrugsbutikker, hvor jeg bl.a fandt den her fine kjole. Min mors siger at det ligner en dåbskjole og jeg siger, at den bliver noget så fin til sommer, når jeg er brun og kommer cyklende ned af Nørrebrogade.
Hvis I ikke har lagt mærke til det, så er landet med indtaget af en gigantisk perler-spænde-epidemi. Jeg en epidemi, som jeg heller ikke har formået at undgå. Jeg fandt mit i Birger Christensen til en flad 50’er.
Husk at der altid er mange flere hverdagsglimt henne på Instagram 🖤