DET PERFEKTE SPISEBORD

DET PERFEKTE SPISEBORD 1Reklame for Tablelab

Hola Amigas 🖤

Mød mit nye spisebord! Ja, det er faktisk ikke mere end et par dage siden, at det blev leveret og nu tænker I måske, at det er et lidt skørt tidspunkt for mig at modtage nye møbler, nu hvor jeg lige har opdateret jeg på min boligsituation, der ikke ligefrem ser positiv ud.

Men når det så er sagt, så kunne jeg simpelthen ikke takke nej til det her samarbejde, for jeg ved ikke om det bare er mig der har det sådan, men pæne spiseborde hænger bestemt ikke på træerne. Desuden satser jeg også på, at jeg en skønne dag får et nyt og kærligt hjem, som det kan pryde.

Bordet er fra Tablelab og jeg skal ærligt indrømme, at jeg slet ikke kendte til dem, før jeg blev tilbudt at lave et lille samarbejde med dem. Da jeg havde tjekket deres udvalg og koncept ud, tog det mig ikke mange minutter at takke ja. ENDELIG havde nogen knækket koden til at designe perfekte borde og tilmed på en måde, hvor man selv kan mikse og matche farver, bordplader og ben. Den største udfordring var at beslutte, hvilken version jeg skulle gå efter.

DET PERFEKTE SPISEBORD 2

Konceptet er forholdsvis simpelt: Som sagt kan man mikse og matche farver, bordplader, former, ben og størrelse, præcis som man vil. Man kan også sagtens nøjes med med kun at købe èn plade, hvis man har de perfekte ben derhjemme. Eller omvendt, kun købe ben, hvis man har en bordplade, som man er rigtig glad for.

Tablelab hører til i Egå nær Århus, hvor de også har et Showroom. Men os Københavnere kan snildt få det leveret og faktisk leverer de dag til dag. Endnu et kæmpe plus i min bog, for når det kommer til møbler, så synes jeg næsten altid, at der er flere ugers levering.

Det fører mig videre til det næste store plus: Jeg er på ingen måde en handykvinde og kan knapt nok slå et søm i væggen (til gengæld løftede jeg faktisk selv bordet hele vejen op på 4. sal) og derfor får jeg altid dårlige nerver, når jeg får nye møbler. Jeg ender altid med at måtte ringe til min far eller en drengeven, som kan komme mig til undsætning. Tablelab’s borde er lavet med plug-and-play, hvilket betyder, at man nærmest ikke behøver at tænke. Jeg skruede selv benene på på under 5 minutter og selvom det ikke krævede det store, så var det altså en ret lækker følelse 😉

DET PERFEKTE SPISEBORD 3

DET PERFEKTE SPISEBORD 4

DET PERFEKTE SPISEBORD 5

Jeg endte med at gå med den grønne laminatplade og sammensatte den med hvide ben i fladjern og jeg er SÅ glad for resultatet. Især fordi jeg var i syv sind, da jeg skulle beslutte mig. Jeg elsker runder spiseborde og var også meget tæt på at kaste mig ud i det her. Dog blev jeg enig med mig selv om, at den firkantede model ville være et mere sikkert valg, når jeg tager min boligsituation i betragtning. Et rundt spisebord kræver ofte lidt mere plads og det er jo slet ikke sikkert, at mit næste hjem overhovedet giver plads til et spisebord. Heldigvis vil det her også snildt kunne fungere som skrivebord.

Åh hvor jeg håber, at mig og mit nye bord, går en lys bolig-fremtid i møde 🖤

DET PERFEKTE SPISEBORD 6

DET PERFEKTE SPISEBORD 7

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments