De bedste serier på Netflix
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor lang tid, at jeg har haft det her indlæg liggende som en kladde. Vi snakker i hvert fald i over et år og så har det været fremme i ny og næ, hvor jeg har tilføjet og slettet. Det skal som sådan heller ikke fungere som et “almindeligt indlæg” men som en lille side, der kan bogmærkes og tages frem i ny og næ og når I mangler inspiration på serie-fronten. Og kan vi ikke godt blive enige om, at en guide til gode serier på Netflix er noget, som vi alle kan bruge?
For ja, det er selvfølgelig serier på Netflix, som det skal handle om, for næst efter at arbejde med bloggis her og at ses med mine venner, så er det nok noget at det, jeg bruger aller mest tid på. Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke ser et afsnit og klokken skal virkelig være mange, hvis jeg ikke liiiiiige nuppet et enkelt (eller to). Jeg ELSKER serier og ser det faktisk slet ikke som spildt tid. I dag er produktionerne simpelthen så gennemførte og langt de fleste har et tema eller bygger på noget historisk, der faktisk udvider min horisont og gør mig klogere.
Jeg har efterhånden også været igennem en del og er kommet dertil, hvor jeg kan føle, at jeg snart har set det hele. Her skal det handle om nogle af de aller bedste, fra Netflix og der skulle gerne være noget for enhver. Lange, korte, sjove, alvorlige og historieske. Og tro det eller ej, men jeg har selvfølgelig også lavet en lignende guide til HBO 🖤
Maid
Simpelthen sådan en fin serie, som går ind under huden. Vi følger den unge mor, Alex og hendes lille (alt for cute) datter Maddy og deres vej gennem det amerikanske system. Alex kæmper med alt fra social arv til hustruvold og udfordringerne for at opnå et helt normalt liv, står i kø for hende. Handlingen i sig selv, er grund nok til at se med, men den giver også et virkelig interessant indblik i et system, der kaster de svageste rundt og som alligvel giver en vist taknemmelighed over at være en del af de lille danske (velfærds)samfund.
On The Verge
Mangler man en god serie at falde i søvn til og som ikke kræver at skulle have fat i det helt store følelseregister, så skal man have gang i On The Verge. Man følger 4 relativt velhavende kvinder – og veninder- i slut 40erne og deres liv i L.A. Det lyder måske som noget man har set før, men det bliver krydret med en smule woke-ness og en masse nutidige problemstillinger. Og så er der bare eye candy for alle pengene og man får lyst til at bestille en flybillet til sunny California, som noget af det første.
Young Royals
Her har vi en af dem, som gik helt ind under huden på mig og der blev den siddende i flere dage. Ta’ SKAM og Call me by your name, ryst dem godt sammen og så får man Young Royals. Serien er svensk og hovedpersonen er den unge prins. Som følge af nogle uheldige episoder og lidt for meget fest, bliver han anbragt på en kostskole. Her møder han den jævnaldrende Simon, hvis baggrund er den diametrale modsætning til hans egen. De to udvikler hurtigt følelser for hinanden og som om det ikke var nok, så tager hele handlingen et twist i et af de første afsnit, der gør det hele endnu mere sårbart og kompliceret. Fortællingen er smuk, hård og fyldt følelser, de fleste af os kan genkende fra teenageårene. Skuespillet er et kapitel for sig selv og noget af det bedste, jeg længe har set.
The Queens Gambit
Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule skeptisk, da serien her pludselig var på alle læbers ud. Plottet, titlen og billederne, så ærligt talt en anelse kedelige ud. But little did I know, for den tog mig med storm. Præcis, som den har gjort for de fleste.
I seriens begyndelse møder vi den niårig, Beth Harmon fra Kentucky, som bliver forældreløs i en alt for tidlig alder og ender med at vokse op på et børnehjem. Her udvikler hun et stort talent for skak. Vi følger hendes opvækst og hvad skakverden byder hende. Det hele foregår i 60erne, så det er også en spændende skildring af tiden og kvindens rolle. Hendes liv er på ingen måde uden problemer og som så mange andre, kæmper hun også med kærlighed, alkohol, stoffer, økonomi, venskaber og en masse andre ting.
Breaking bad
Hvis jeg skulle nævne den bedste serier, jeg har set til dato, så bliver det Breaking Bad. Der findes ikke èt dårligt afsnit og man er underholdt fra start til slut. Kort fortalt, så handler det om kemiprofessoren, Walter White, som får konstateret kræft. Han vælger at holde det hemmeligt for sin familie og for at skaffe penge nok til en sine behandlinger, begynder han at udnytte sine kemi-kompetencer til at producere amfetamin. Langsomt bliver hand blandet ind i the drug industry med karteller, kriminalitet, løgne og alt hvad der følger med. Serien skildre hvad det har af konsekvenser af for hans liv og hverdag og ikke mindst de personlighedsændring, der også medfølger.
Bloodline
Bloodline er en af de serier på Netflix, som jeg har været igang med i 100 år. Afsnittene er forholdsvis lange og der er rigtig mange af dem, i hver sæson. Til tider kan den være lidt kedelig, men der er alligvel nok indhold og suspens til, at jeg aldrig har kunne slippe den. Desuden er det den, som har startet hele min fascination af Key West og det sydlige Florida. Serien følger en familie, som driver et paradis resort i Key West. Der er selvfølgelig en masse skeletter i skabet og de dukker, som dukker op i løbet af serien. Den tager vilde drejninger og gør ting, som man ikke liiiige havde set komme. Den er ikke mange for at slå folk ihjel og afslører nogle vilde skæbner. Det er helt sikkert også derfor, at jeg bliver ved med at hænge i.
The Crown
The Crown er fuldstændig lige så fantastisk, som alle anmeldere skriver. Før jeg så den, anede jeg ikke noget som helst om det engelske kongehus og her efter 2 sæsoner føler jeg mig nærmest som ekspert. Det er en serie, som følger Queen Elizabeth fra kort til inden hendes kroning og fremad. Sæson 2 slutte i midten af 60erne med mordet på Kennedy, men så vidt jeg har ladet mig fortælle, skulle den gerne fortsætte helt op til nutiden. Aldrig har en jeg googlet så meget mens jeg har set en serie, for at se hvor godt fiktionen stemmer overens med virkeligheden og aldrig har jeg lært så meget af en serie. Det skulle eftersigende også være den aller dyreste TV-produktion til dato. Det forstår man godt, når man ser de vanvittige og vildt smukke kulisser. Det eneste negative jeg har at sige er, at den skal lige igang. Jeg var ved at give op efter 2. afsnit, men pludselig fik den fat i mig og så kan jeg love jer for at jeg blev besat.
House Of Cards
Af alle serier på Netflix, må House Of Cards næsten være den mest kendte. Det er sjovt, for lige siden Trump blev valgt som præsident, har jeg ikke kunne lade være med at tænke på, om skaberne af House of Cards har kunne spå om fremtiden? Det er en serie om amerikansk politisk, som ganske enkelt viser, hvor korrupt det hele er. Selvfølgelig skal man se den og huske på kildekritik, men inspirationen kommer jo et sted fra. Handlingen ændrer sig selvfølgelig fra sæson til sæson, men er man til politiske dramaer, personlige dramaer, lidt historisk information og vanvittig godt skuespil, så vil man elske House Of Cards.
Stranger Things
Tager jeg helt fejl hvis jeg påstår, at Stanger Things er en af de aller mest hypede serie, her de seneste år? De fleste af jer har nok set den, men hvis ikke så se lige at komme igang. Den har det hele; drama, gys (uden at det bliver for meget), humor, en fantastisk scenografi og noget af det bedste børneskuespil, der nogensinde er set. Jeg har svært ved at se, hvem der ikke vil elske den.
13 reasons why
Her har vi en af dem, som virkelig gik under huden på mig og som faktisk påvirkede mig ret i den tid, jeg så den. Den handler om noget så tungt og alvorligt som mobning og belyser hvor alvorlige konsekvenser, det kan have. Kort fortalt, så bliver serien fortalt af hovedpersonen, Hannah, som ganske enkelt har begået selvmord, som konsekvens af meget alvorlig mobning af hendes Highschool”venner”. Den starter fra den dag, det hele begyndte og man får langsom forklaret hvordan hun kommer derud, hvor hun ikke har andet valg og slet ikke kan se nogen udvej. Desuden er Selena Gomez Produktionsleder på serien og det er jo aldrig en dårlig ting i min bog.
Serien har to sæsoner og selvom jeg var sikker på, at en to’er ville være svær at få til at fungere, så rammer den plet. Den formår at følge på en masse løse ender fra den første sæson og give helt nyt liv, til flere dele af historien. Egentlig bliver emnet og konsekvenserne af mobning, endnu mere alvorlig her og der er ligefrem scener, hvor jeg følte, at jeg lige måtte kigge væk.
The People Vs. Oj Simpson
Serien, som er bygget på en af de største retssager i nyere tid. Nemlig den om superstjernen O.J Simpson, der måske/måske ikke slår sin ekskone og hendes nye kæreste ihjel. Som udgangpunkt er det lidt svært at sælge en serie om en retssag, for det lyder en anelse tørt. Men den er alt andet end tør. Den holder spændingen fra start til slut og viser til perfektion, hvordan sagen egentlig går fra at handle om selve forbrydelsen, til at blive et af de helt store punkter i den amerikanske race-historie. Den bygger på virkelig begivenheder og det er skræmmende, hvor godt de har fået de forskellige karakterer til at ligne de “rigtige”. Og, som en lille bonus, så kan jeg også afsløre, at man møder en meget ung Kim Kardashian.
The assassination of Gianni Versace
Sæson 2 i True Crime-serien (1. sæson var The People Vs. Oj Simpsen) handler om mordet på designeren Gianni Versace. Den nailer de virkelig godt og det var en af de serier, som jeg slugte på få dage. Man følger moderen – en ung og mystisk homosekusel fyr. Den springer hele tiden i tiden og gør det til perfektion. Som seer kender man hele tiden udfaldet (man kan jo også bare google det). Omdrejningspunktet og det, som den prøver at finde frem til, er motivet for mordet og den formår i aller højeste grad, at holde spændingen gennem alle afsnit.
Girlboss
Jeg har et had/kærlighedsforhold til den her serie. Til at begynde med, syntes jeg, at den var enormt dårlig og at hovedpersonen var en af de mest irriterende karakterer, jeg længe var sødt på. Alligvel kunne jeg ikke lade være med at se videre og til sidst måtte jeg erkende, at jeg måske godt kunne li den lidt.
Den foregår i San Francisco i 00’erne og kort fortalt følger man Sophia, som er midt i 20erne og har ikke nogen idè om, hvad hun skal stille op. Hun begynder at sælge Vintagetøj online, i det omfang, som internettet tillod på det tidspunkt. Det hele tager selvfølgelig far og udvikler sig til det, som vi i dag kender som Nastygal. Man følger hendes vej til at bygge et imperium og får et godt indblik i, at den slags næsten ikke kan gøres uden at være en “bitch”. Den er naturligvis også “based on a true story”.
Friends from Collage
Her har vi en af de der serier, som er helt geniale at falde i søvn til. I ved, lidt ala friends, så handler den ikke om det helt store. Udover de konfliker og udfordringer der opstår i en vennegruppe. Måske tilsat lidt mere drama, end hvad vi kender fra hverdagen.
Som titlen også afslører, så følger vi en gruppe venner, som har været venner siden collage. Nu er de alle i slut-30erne, hvor nogle har børn, andre har ikke, nogle kæmper for at få det, nogle har vigtige jobs og andre kæmper for at få det. Det er en feel-good-serie, som er enormt godt produceret og ret morsom. Jeg håber, at der snart kommer en ny sæson.
Black Mirror
Den her serie er for vild og er afgjort den, som har givet mig mest stof til eftertanke. Alle afsnit er enkelt historier og fungerer hver for sig. Derfor kan man også snildt se dem forskudt. Selvfølgelig er der en (eller mange) sammenhæng et eller andet sted i en dybere analyse og alt det kan man bruge dage på at læse om. Bare prøv at Google det. Der findes vist også en “rigtig” rækkefølge at se dem i, men hvis man bare gerne vil underholdes, så er der fri lej.
Kort fortalt, så foregår samtlige af seriens afsnit i en nær fremtid og behandler forskellige emner, der alt sammen er “worst case scenarios” af den måde, vi lever på i dag. Den kommer bl.a omkring like-kulturen, børneporne, træningsbesættelse, magt og politk og en hulens masse andre ting. Af alle serier på Netflix, så er det en af dem, som sætter sig fast og bliver hængende i LANG tid.
Narcos
Narcos var en af de serier, som jeg lige skulle tage mig sammen til at komme i gang med. Jeg havde hørt mange gode ting om den, men narko-kriminalitet har bare aldrig sagt mig noget. Da jeg endelig kom igang endte jeg med at sluge 1 sæson på ingen tid, for den viste sig både at være sjov, spændende og informativ. Omdrejningspunktet er Narko-krigen i Colombia i slut 80’erne med Narkobaronen Pablo Escobar og to amerikanske narko-betjente i hovedrollerne. Det gik ikke stille for sig dengang og der bliver dræbt og svindlet, til den helt store guldmedalje. Som sagt har narko-krimier aldrig sagt mig noget, men nok mest fordi, jeg ikke havde det store kendtskab til emnet. Det har jeg i hvert fald fået nu og pludselig giver det hele meget mere mening.
For en god ordens skyld, skal jeg lige nævne, at jeg kun har set den første sæson og derfor er det selvfølgelig kun den, jeg udtaler mig om.
The Rain
Når det kommer til dansk-producerede serier på Netflix, så er der ikke specielt mange. Faktisk kun en enkelt det er the Rain og jeg kan huske hvordan den delte vandende, da den kom. Personligt er jeg egentlig ret imponeret og synes, at resultatet er ganske godt og hele den visuelle del, er længer over, hvad man normalt ser i danske produktioner. Seriens tema er sådan et meget klassisk dommedag/verdens undergang , som man f. eks også har set i The Walking dead. Rengen “the rain” falder en dag ind over hele landet (måske verdenen?) og slår alt hvad den rammer ihjel. To af de overlevende er et søskendepar, som når at blive bragt i beskyttelse i en underjordisk bunker, af deres far (måske fordi den kære fader, ved lidt mere end de fleste?) Her sidder de i 7 år og da de indser, at der nok aldrig kommer nogen og reder dem, beslutter de sig for at forlade bunkeren og udforske den anden side. Herfra tager serien fart og de får (selvfølgelig) dannet en gruppe med en håndfuld andre overlevende, som de møder på deres vej ud i det, der engang var den verden, som vi kender i dag.
Den kommer fint omkring spændende emner, som f. eks gruppedynamik, lederskab, magt, overlevelse, mig før dig og alt det der. Igen, er der måske lånt lidt for meget af The Walking Dead. Men ser man bord fra det, så er det altså en ret god serie, hvor skuespillet også skal have et par rosende ord med på vejen. Især det, der bliver leveret af Mikkel Boe Følsgaard og Alba August.
Riverdale
Okay, faktisk synes jeg, at den her serie, er så dårlig og plat, at den er god. Handlingen er ofte helt off og langt det meste er totalt urealistisk. Alligvel kan den et eller andet, der får mig til at blive ved med at se den i ny og næ og uanset hvordan man vender og drejer det, så kan den altså underholde og levere nogle solide cliff-hangere. Temaet er en god omgang high School-drama, blandet med mord og mystik, der selvfølgelig bliver krydret med en masse fine og små moralske budskaber. Hvis man godt kan li’ serier, hvor man bare skal slå hovedet fra, så er Riverdale et rigtig godt bud.
Men pas på, for man kan godt gå hen og blive lidt forelsket i Bughead.
Prison Break
Her har vi en af de der helt klassiske evighedsserier, som bare bliver ved og ved og som man alligevel slet ikke kan stoppe med at se. Af alle serier på Netflix, må det være en af dem, med flest sæsoner. Den handler om to brødre, hvor den ene er blevet dømt til døden, for en forbrydelse, han ikke har begået og den anden er et geni, der udtænker en plan for at få ham ud af dødsgangen og få sandheden frem i lyset. Det er selvfølgelig ULTRA kort fortalt, for der imellem er der en hulens masse små handlinger. Den kommer omkring søskendekærlighed, familie-konfliker, almindelig kærlighed, retssystemer, fængselssytemer og en masse andre ting. Jeg har altid haft svært ved at “sælge” den og den kommer hurtigt tid at lyde plat og langtrukken. But it’s not. Hver sæson er underholdende og fyldt med så meget spænding, at man altid “lige kan snuppe et afsnit mere”.
You
Det her var en af dem, som jeg slugte på under en uge og den holder spændingen hele vejen igennem. I ved på den der måde, hvor man liiiige skal se et afsnit til. Hovedrollen er den perfekte Antihelt og er intet mindre end en ægte Stalker.
Handlingen finder sted i nutiden New York, hvor boghandleren Joe, forelsker sig i den smukke, unge og spirrende forfatter, Beck. Forelskelsen udvikler sig til besættelse og gennem diverse sociale medier og andre klassiske stalker-metoder, bliver Beck hurtigt omdrejningspunktet for hele Joe’s liv. Deres forhold udvikler sig på godt og ondt og med op og nedture. Samtidig med, at man som seer hele tiden er i Joe’s tanker, så ligger han dystre fremtid hele tiden og lurer og man bliver mere og mere nysgerrig efter at vide, hvad pokker han er for en.
I slutningen af 2019 udkom den 2. og meget længe ventede sæson og vi var mange, der var spændte på om serien kunne holde niveauet fra den første sæson. Det kunne den i dèn grad. Vi møder igen Joe, der har gjort hvad han kan for at skabe sig et nye liv i en ny by. Hvordan det går, vil jeg ikke afsløre, men blot sige, at det bestemt er værd at tjekke ud.
Bodyguard
Plottet er på mange måder helt klassisk; Vi har en kriminalbetjent, som har været udsendt til krigen i mellemøster og lider af PSTD. Selvfølgelig hænger hans personlige liv slet ikke sammen, samtidig med, at han heller ikke vil erkende sin sindstilstand. Arbejdet er han til gengæld rigtig god til og flygter fra virkeligheden ved at fordybe sig. Da han redder det Britiske samfund for et voldsomt terrorangreb bliver han tilmed forfremmet til udenrigsministerens Bodyguard. Det er naturligvis ikke uden konsekvenser og udfordringer. Begge dele kommer og der kommer meget af dem. En god serie, der både byder på mord og spænding og som formår at lade seeren forblive i tvivl om, hvorvidt hovedpersonen er god eller ond.
Unbelievable
Endnu en af dem, som jeg slugte råt og som gik helt under huden på mig. Serien er baseret på virkelige hændelser og det er i sig selv forholdsvis skræmmende. I åbningsscenen møder vi den unge Marie, som sidder og stirrer stirrer ud i luften, omgivet af sin tidligere plejemord. Hun har netop været udsat for en grov voldtægt – siger hun. Hun bliver naturligvis sendt videre til politiet, som er hurtige til at opdage små huller i hendes forklaring. Hurtigt trækker Marie sin anmeldelse tilbage og mister i samme forbindelse troværdighed og kærlighed alle omkring sig.
Sideløbende møder vi to kvindelige politibetjente, som er i færd med at genoptage en række uopklarede voldtægtsssager. Sager, der ironisk nok minder enormt meget om Maries. Serien springer i tiden og vi følger løbende Maries situation, der langsom forvandler sig til et mareridt. Hele sit liv har hun været et offer for systemet og er mildest talt blevet kastet rundt og hendes nuværende situation, gør ikke noget bedre. Om hendes (sande eller ikke sande) sag hænger sammen dem, som de kvindelige betjente har fat i, vil jeg ikke afsløre. Men den er bestemt et kig værd.
Messiah
Som så mange andre, har jeg også en svaghed for serier, der omhandler efterforskninger og efterretningstjenester. Messiah er en af de serier, men den har alligvel et plot, som er yderst interessant og som gør, at den skille sig lidt ud fra de mange andre kriminalserier.
Hovedpersonen er selvfølgelig en kvindelig CSI-type, med den der klassiske profil; vanvittig god til sit arbejde, men i forfald i det virkelige liv. Serien laver også den klassiske med at tease lidt for de ting, hun går og bakser med, i ny og næ. Men det er nu ikke det, der gør det til en god serie, hvis I spørger mig.
I sit arbejde får hun øje på en mand i Mellemøsten, der preacher og påstår en masse forskellige ting. Han får hurtigt en stor følgerskare og i seriens begyndelse, fører han en stor karavane frem til en af Israels grænser. Her begynder serien også at flirte med Israel/palæstina-krisen, hvilket ikke gør den mere uinteressant, efter min mening.
I mellemtiden følger vi også en amerikansk præstefamilie i en klassisk lille sydstatsby. Pludselig dukker manden (aka Messiah) op derover. I øvrigt efter at være forsvundet fra et overvågningskamera i detentionen i Israel. Dog med et tidsinterval, der gør idèen om, at han skulle have transporteret sig fra det ene land til det andet, på den normale måde, helt utænkelig. Er han Messiah? Er han ikke? Er han god? Er han ond? Ingen ved det. I hvert fald ikke før, de har set serien.
Opdateres…
Læs også: De bedste serier på HBO
