6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN – ÅRET RUNDT

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 1Reklame for Tysk Turist Information

For et par uger siden satte jeg kursen mod syd og tilbragte en skøn weekend i nordtyske by, Bremen, med min skønne veninde, Julie. Hvis i skulle have misset det, så lavede jeg faktisk også en lille rejseguide dertil, for mon ikke der er nogen af jer, som kommer på de kanter, en skønne dag?

Som sagt var vi kun afsted i en weekend og det satte selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvor meget vi kunne nå at se og opdage. Selvom vi havde et forholdsvis stramt program, så kunne jeg faktisk godt have brugt en ekstra dag. F. eks ville jeg gerne have kastet mig ud i lidt mere shopping. Der et kæmpe loppemarked langs åen, hver lørdag og det vil jeg uden tvivl tjekke ud, næste gang jeg kommer forbi.

Jeg nåede heller ikke at dykke dybere ned i byens kaffe-unvisers. Faktisk fik jeg ikke andet kaffe, end den der blev serveret i hotellets morgenmadsrestaurant.  Faktisk kommer her anden kop kaffe der skænkes i tyskland fra Bremen og det var også der, at landets første kaffehus åbnede 1673 (!!!) I kan læse meget mere om de mange kaffemuligheder lige her.

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 2

HVIS nogen af jer, skulle have en lille Bremen-tur i støbeskeen eller bare være blevet inspireret til at tage på en lille smuttur til en skønne dag, så har jeg lige lavet en lille liste over de ting, over de næste mange måneder 🖤

La Strada Festivalen (14/6-17/6)

Faktisk var jeg så heldig at befinde mig i Bremen, netop den weekend, hvor La Strada 2018 løb af stablen. Det kan bedst beskrives som en festival, der involverer hele byen. Både turister, lokale, børn, voksne og de unge. Rundt omkring på de forskellige pladser, er der scener, hvor der er flere forkskellige former for underholdning. Det kan være alt fra musik til dans og akrobatik. I byens grønne parker er der cirkus og scener og underholdning, hver eneste dag og aften, i de 4 dage, festivalen varer.

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 3

Weinsommer (30/8 – 2/1) 

En vinfestival? Jo tak. Under mit besøg i Bremen, var jeg også på en lille vintur i deres ratskeller og her fik vi også smagt på lidt lokal tysk hvidvin. Jeg er fan, lad mig sige det sådan og jeg vil ikke have det fjerneste imod at slå et smut forbi den her festival, som får besøg af 15 lokale vinproducenter, fra hele tyskland og som også har fokus på madscenen og lokale råvarer.

Bremen Marathon (7/10)

Ja, det siger næsten sig selv, at jeg gerne vil opleve det og selvfølgelig helst som deltager. Jeg har ladet mig fortælle, at de tyske maratonløb skulle være nogle af de bedste, fordi opbakningen fra publikum er helt unik. Desuden ligger den så sent på året, at man ikke skal frygte for varmen.

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 4

Christmas Market (26/11 – 23/12)

Der findes vist ikke en by i tyskland, som ikke har et julemarked og i den periode jeg boede i Berlin, lærte jeg også, at det er noget, som de går enormt meget op i. Da jeg stod på den gamle og hyggelige markedplads i Bremen for et par uger siden, tænkte jeg faktisk, at det med sikkerhed måtte være her, man finder deres julemarked. Hvor godt det er, kan jeg med god grund i udtale mig om, men rammerne for ægte julehygge er der, det kan jeg garantere.

Bremen Classic Mortorshow  (1/2 – 3/2)

Okay, det er måske ikke lige den mest girly-attraktion, men hvis man nu havde en kæreste, en bror, en far eller en ven, som man gerne have med på en lille Bremen-tur, så kunne det være, at den her udstilling kunne lokke lidt. Det er nemlig en hel weekend, hvor byens messehaller, bliver fyldt med diverse former køretøj.

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 5

Jazzahead (25/4-28/4)

En Jazz-festival er altid en god idè, er det ikke? Jeg ville i hvert fald ikke have det fjerneste imod at byde foråret velkommen, ved at sidde på en af de mange barer langs åen og lytte til et par lækre toner. Desuden bliver jazz’en hyldet i hele i byen, i ugerne op til festivalen.

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN - ÅRET RUNDT 6

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments