Jeg tror ikke at det er meget mere end en uge siden, at jeg sidst delte et par hverdagsglimt herinde, men da jeg lige sad og gennemgik min kamerarulle, tidligere i dag, kunne jeg hurtigt konkludere, at det var fyldt til bristepunktet, så nu får I lige en omgang mere.
Det har været en af de uger, hvor der har været fuld fart over feltet og hvor jeg har sovet lidt for lidt i min egen seng. Den startede i Paris og siden hen tog jeg tilbage til København, for så at tage til Göteborg og i skrivende stund sidder jeg faktisk hjemme på Fyn og her bliver jeg i et par dage. Jeg trænger til frisk luft, natur, havvand og fred og ro.
Men jeg har også nået en hulens masse andre ting. Jeg har set vender, badet i København, spist enormt meget god mad og ligesom alle andre; nydt sommeren i fulde drag..
Se med engang…
En lun sommeraften i Paris-land. Faktisk var det turens sidste aften og selvom jeg ser glad og smilende ud, så kan jeg huske, at jeg var mere end klar til at tage hjem på det tidspunkt. Min kjole er i øvrigt et af de mange gode vintage-fund, jeg gjorde dernede.
Lørdag morgen tog jeg en virkelig god beslutning. Jeg stod op før de fleste andre og løb gennem rolige Østerbro og ud til Svanemøllen, hvor jeg hoppede i havnen, svømmede en lille tur og løb hjem igen. Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg gør det, den her sommer.
Et sted på det fransk bøh-land.
I dag er jeg taget til Fyn, for at komme lidt væk fra storbyen. Jeg var nærmest kun lige landet med toget, da jeg hoppede i badedragten og smuttede ned til vandet. Heldigvis ligger mine forældres hus kun et stenkast derfra. Den røde badedragt er fra & Other Stories og er faktisk sat ned netop nu. (reklamelink)
Sidste uge bød også på en lille tur til Göteborg, hvor jeg var inviteret op af den her webshop. Vi boede på det smukke smukke hotel Bellora, som er ejet af de samme kæde, som Ystad Saltsjöbad og Falkenberg. Hvis I har været nogen af stederne, så ved I også, at æstetikken ikke fejler noget som helst.
Altid fine Sverige (set fra himlen) og en lille velkomstgade fra Jotex
Jeg har spist SÅ godt, de sidste par uger og den her tallerken er består faktisk af en god omgang blandede salater fra Durumbar på Nørrebrogade.
Et par gyldne glimt fra Frankrig-turen. En tidlig morgen i det smukke vin-land og ægte pariser-stemning på Sacre Coeur
Hjemme i haven på Fyn 🖤
Turen til Göteborg bød også på en lille introduktion til Jotex’ kommende kollektioner og der var simpelthen så mange fine ting. Desværre var lyset alt andet end fotovenligt, så derfor har jeg heller ikke så mange billeder af det.
Den smukke blomstervæg er noget af det, man finder på Hotel Bellora.
En god klassisk pariser-frokost
Fineste sverige og fantastisk hotel-morgenmad.
Sommer, sommer, sommer – må du blive for evigt. Endnu et lille glimt fra dagens strandtur og fra dagen i går, hvor den bl.a stod på hygge og G&T’s på Sliders.
Husk at I altid kan se mange flere hverdagsglimt henne på Instagram.