Det er alt for længe siden, at jeg har delt hverdagsglimt herinde. Måske fordi, der ikke har været særlig meget hverdag over min tilværelse, de sidste mange uger. Jeg har været på farten konstant og har stadig ikke pakket min toilettaske ud, siden jeg pakkede den i midten af April. Først Miami, så Albanien, videre til Stockholm og pt. er jeg rejst hjem til Fyn. Både fordi jeg ikke vil gå glip af det fynske forår og fordi jeg har brug for lidt ro, til at få arbejdet igennem.
Selvom det har været hektisk, har mit humør været strålende, for alle mine ture har været fantastiske. Det eneste, som har sat en lille dæmper på det hele, har været min dumme fod. Det lyder måske skørt for nogen, men når jeg ikke kan løbe, er det simpelthen som at være i fængsel. Skidt pyt med det der maraton – der kommer sikkert et andet. Mest af alt, er det bekymringen om, om det nogensinde går væk igen, der har fyldt mine tanker. Eller nærmere overtaget dem. Heldigvis går det fremad og den seneste uge, har jeg faktisk været afsted hele tre gange.
Mellem alle rejserne, har jeg også haft nogle dage hjemme i København, hvor vejret har vist sig fra sin aller bedste side og bekræftet mig i, at Maj er og bliver min ultimative yndlingsmåned.
På en bænk i Stockholm tidligere på ugen. Jeg var i strålende humør i det øjeblik. Både fordi jeg tidligere på dagen, havde løbet min første smertefri løbetur i flere uger og fordi jeg vidste, at jeg havde den skønneste aften i vente. Min kjole er fra Munthe, skoene fra Flattered og tasken fra J.W Anderson.
Da jeg landede på Nørrebro søndag aften, fik jeg en velkomst, som aldrig før. Alle kirsebærtræerne på Den sorte plads var sprunget ud og det var intet mindre end ren magi.
Balsamic Vinegar peanuts. Det lyder næsten for godt til at være sandt, gør det ik? Det er uden tvivl den bedste souvenir, jeg havde med hjem fra Albanien.
Endnu et lille glimt fra Stockholm-turen, hvor jeg havde fornøjelse af den skønneste håndfuld piger
Marie designet den smukkeste kjole i samarbejde med Pieces og i fredags havde hun inviteret til middag på Beau Machè, for at fejre det. 18 piger, lidt for meget vin og fantastisk mad, var skyld i, at jeg ikke har flere billeder fra aftenen, end det her. Det var en succes og jeg ELSKER simpelthen den kjole. Den lander i butikkerne d. 31 Maj.
Sådan så min cykel ud, efter mit lille eventyr i Loewe i fredags. Jeg fik i øvrigt en upåklagelig god service derinde og en ualmindelig pæn stråtaske.
Min altan har aldrig været pænere. Mine besties, Julie og Line 🖤
Jeg bliver aldrig træt af at modtage pakker og når de så ligefrem matcher hinanden og kommer i pastelfarver, så går det hele op i en højere enhed.
Førnævnte kjole og taske in action 🖤
Jeg har sjældent set en buket så smuk, som den der pyntede i vinduet, til ELLOS-eventet i Stockholm
Fine farver på stranden i Albanien. Det var nu et skørt, men også skønt sted. Så fjernt fra hvad jeg ellers har oplevet af turistbyer. Der kommer snart lidt mere om turen og et par gode tips, som flere af jer, har efterspurgt. Kjolen er fra Munthe.
Verdens bedste kuffert og rejsetaske, som mere eller mindre har fungeret som mit hjem, de sidste 3-4 uger. Hvis I overvejer at kaste jer ud i en god kuffert-investering, så kan jeg altså anbefale Samsonite på det varmeste. Den kommer helt sikkert til at følge mig de næste mange år.