Kamerarullen på min telefon, fortæller mig altid lidt om hvilken slags periode jeg er inde i. Hvis der er mørkt, kedeligt og november-agtigt, så er den nærmest tom, men hvis jeg rejser eller har fuld fart over feltet, så er den fyldt til randen. Efter en hurtig gennemgang, kan jeg konkludere, at de seneste par uger, nok bare været mest som det sidstnævnte eksempel.
Jeg har været i Marrakech, hvor alt er pænt og fotogent, prøvet nye ting i København, fået lyserødt tøj og en hulens masse andre ting. Se med engang…
Det er som om, at København ikke kan få bagere nok og der popper nye små bagerrier op hele tiden. Et af de nyeste skud på stammen, er Andersen og Maillard, som jeg fik besøgt i lørdags. Hvis man elsker surdejsbrød og pisket smør, så må man ikke snyde sig selv for et besøg.
Som I måske kan spotte nederst i billeder, så jeg jeg fået mig en lille Fendi-taske. Den er købt henne hos Vestiaire Collective og det er første gang, jeg har shoppet derhenne. Jeg overvejer lidt at lave et lille indlæg om processen, hvis I er interesseret i det?
Min garderobe har også fået lidt forårs-tilføjelser. Den prikkede bluse er fra Nelly og det fine stribede sæt er fra Kjær København. Det bliver i øvrigt min påskeuniform, den kommende uge, hvor jeg skal tilbringe de fleste dage på landet. (reklamelinks)
Marrakech er fyldt med fine grønthandlere og giver mine venner hjemme på Nørrebro, kamp til stregen 😉
Endnu en tilføjelse til min forårsgarderobe er de fine stribede bukser, som er lavet af det nye danske brand, My Rainbow Tee. Hvis I er til tøj med fest, farver og gøjl, så skynd jer lige at tjekke webshoppen ud. Det kan man næsten ikke blivet andet end glad af.
Marrakech er fyldt med små skjulte, fine og finurlige baghaver. Her er en af dem, hvor mit tøj matchede ret så fint. Kjolen er fra & Other Stories og det er blusen faktisk også. (reklamelinks)
Vi spiste virkelig godt i Marrakech og prøvede et hav af fantastiske hummus’er. Et af mine to-do-punkter til påskeferien er at få lavet en god guide til byen. Jeg tror også at jeg har fundet frem til hvordan formatet bliver, så den ikke kommer til at blive en kopi af alle de andre fantastiske guides der findes derude.
På hjemturen havde vi et lille stop i Lissabon. En by, som jeg stadig har til gode at besøge, men jeg fik da et lille sneak peak da vi fløj ind over.
I sidste uge havde jeg en arbejdsdag på Christinas office og her var jeg så heldig, at Emilie også kiggede forbi med lille søde Isolde. Eller jeg fristes næsten til at kalde hende mini-Saxo.
Jeg har også været til morgenmad og hygge hos Ilse Jacobsen, i forbindelse med deres nye gummistøvler. Er de ikke bare fine? Jeg fik også et par med hjem og det føles faktisk ret godt, at have en grund til at se frem til en regnvejrsdag 🙂
Et besøg på Designmuseet i Bredgade har været på min to-try-liste i mange måneder og i lørdags fik jeg endelig gjort alvor ud af det, da Julie og jeg legede turister i egen by.
Alt er pænt og æstetisk på Designmuseet. Det gælder naturligvis også kaffen i deres cafè.
I fredags var jeg på besøg hos The Powder Room. Jeg er jo gået lidt væk fra mine eyelash extencions og tidligere på året fik jeg lavet et lash lift (en slags permanent bøjning af vipperne) og farvning af vipper og bryn. Jeg har været SÅ glad for det. Behandlingen er blevet så populær, at de er løbet tør for det produkt de bruger til lash lift, så i fredags fik jeg “bare” farvet vipper og bryn. Det gjorde også en verden til forskel. Heldigvis skulle produktet snart komme hjem igen og så kan det kun gå for langsomt med at komme derned 😉
Husk at I altid kan følge med i hverdagen henne på Instagram.