…Så hedder det Koh Mook. En lille bitte bounty-ø i det sydlige Thailand, hvor jeg var så heldig at tilbringe en lille uges tid, tidligere på måneden. Jeg har efterhånden besøgt en del tropiske steder, men intet overgår Koh Mook. Når man sejler derud, kan man allerede fornemme de hvide strande og de høje palmer i horisonten og man tror næsten ikke sine egne øjne, når man går i land.
Der er klipper, palmer, hvidt sand, små træhytter og krystalklart vand, så lang øjet rækker og jeg måtte flere gange nive mig selv i armen, i frygt for at vågne op fra en rar drøm. Vi kom dertil efter at have tilbragt en uge i Ao Nang, som er en rar, men også meget turistet kystby i Krabi provinsen. På Koh Mook er der er en anden ro og selvom der er turister, så er der ikke for mange af dem. Øen er også beboet og der er både huse, en skole og restauranter. Men ikke mere, end at man sagtens kan se det hele på en dag. Derfor kommer man også helt.ned.i.ro når man er der i forholdsvis lang tid.
Hvis I leder efter et lille paradis, hvor der er vanvittigt billigt at leve og hvor man mere eller mindre er tvunget til at slappe af, så er Koh Mook stedet. Vi boede på øens “største” hotel Sivalai beach resort, som består en række hytter, der alle ligger lige ud til vandet og serverer den ene fantastiske solnedgang efter den anden.
Man kan naturligvis komme ud og sejle lige så tosset man vil og fordi jeg aldrig får nok af klart vand og aldrig bliver træt af at kigge på det liv, der findes under overfladen, var jeg også afsted et par gange.
Happy colors
Badedragt fra Gina Tricot (kommer snart)
Øen er stor nok til at man kan cykle rundt på små ture og det udnyttede vi naturligvis også et par gange. Jeg skulle jo også nødigt komme ud af træning 😉
Kjole fra Stella Nova (kommer snart)
Ret fin indretning i en af øens skønhedssaloner
Øen har kun enkelte strande og flere af dem kan man kun komme til via båd. Det betyder også, at de oftest er helt tomme. Har man besøgt andre Thailandske øer, så ved man at det efterhånden kan være et sjældent syn.
Ægte jungle finder man sørme også
Selvom jeg også var på Bali i November og næsten kun lige er kommet hjem herfra, så er min rejselyst på sit højeste. Jeg ved simpelthen ikke noget bedre, end at rejse til troperne i de kolde og mørke måneder. Jeg vil give min højre arm for endnu en tur.
