Hej venner ♥ Der er vist gået flere uger, ja faktisk mere end en måned, siden jeg sidst har delt hverdagglimt herinde. Spørg mig ikke hvorfor, for der har jo været ret mange ting at dele ud af. Derfor bliver det også en omgang, hvor det er det bedste af det bedste I får at se.
Den sidste uges tid har været travl. Travl på den der måde, som jeg ikke bryder mig om og hvor jeg har haft uro i kroppen inden jeg skulle sove, pga. angsten for at glemme noget af det vigtige i farten. Jeg havde eller haft sådan en fin balance i lang tid, men den blev ødelagt af et par store deadlines der faldt oveni hinanden, teknik der drillede, manglende lys og lidt for mange aftale i den sparsomme fritid.
Efter en weekend foran computeren er jeg dog ved at være godt med og jeg glæder mig faktisk til at juleroen sænker sig. Overvejer lidt at tage et par blogfrie dage over julen, for de fleste af jer har alligvel ikke tid til at tjekke ind. Det må vi se på..
Men nu til nogle af højdepunkterne fra den seneste tid, for dem har der bestemt også været mange af. Faktisk bare lidt for mange 😉
I onsdags havde vi julefrokost med Society-B holdet på Madklubben på Østerbro. Her sidder jeg sammen med Caro og Amalie, som begge ser så søde og fine ud. Jeg ligner lidt en glad julegris.
Sidste uge startede på Falkenberg Standbad i Sverige og jeg drømmer mig stadig tilbage flere gange i timen. Der var så magisk og der kommer meget snart et helt seperat indlæg. På vejen derop var det umuligt ikke at komme i julestemning, da vi kørte igennem det fineste sneklædte landskab. I mit næste liv vil jeg være svensker.
Nu hvor jeg ikke kunne tage solen og varmen med hjem fra Bali og Singapore, så var det jo godt, at jeg kunne tage alverdens plastikdimser og hårspænder med.
Jeg har selvfølgelig også været forbi Malene fra The Powder Room for at få fixet mine vipper. På vejen derhen kørte jeg forbi de smukkeste lyserøde roser og de skreg næsten hendes navn. Dem skulle hun slevfølgelig have. Bare fordi og fordi hun snart har forkælet mig og mine øjne i to år.
Jeg fangede også et meget sjældent syn; smukt lys i min lejlighed. Selvom solen i de lyse måneder, næsten kan gøre det umuligt at være i min stue, så savner jeg den ualmindeligt meget i disse dage.
Modtaget i gave: Jeg har fået tilsendt de fineste strømper med mine initialer fra Dear Denir. Jeg tror aldrig at jeg bliver træt af de personaliserede gaver.
Jeg har været på julegaveshopping i Stilleben, som er evigt og altid inspirerer på boligfronten.
Modtaget i gave: Så jeg har fået den LÆKRESTE pakke fra MÄT fyldt med deres fantastiske barer. Mit forbrug begynder snart at tage overhånd og jeg har ikke tal på hvor mange gange, de snart har reddet mig, når jeg bliver hangry. Faktisk har jeg næsten altid en liggende i tasken.
Selvom jeg gik ind i December i troen om, at jeg ikke skulle til en eneste julefrokost, endte der alligvel med at dumpe et par invitationer ind. Den ene var fra Jane König og det endte med at blive den hyggeligste aften, som sluttede alt for sent. Jeg nåede også lige at knipse det her billede fra hendes smukke smykkeværksted.
Modtaget i gave: endnu en lækker lille julegave. Mine venner fra Estèe Lauder havde sendt den fineste pakke med mine favoritter og de havde endda været så overskudsagtige at lave et julekort med et billede af mig selv.
Min hud kunne slet ikke tåle at komme tilbage i modvind og kulde og i sidste weekend slog den helt ud. Jeg skyndte mig at skrive til Mads fra Retouch clinic og høre om han ikke havde en lille SOS-tid. Det havde han heldigvis. Jeg fik lagt en peeling-maske og min hun har det allerede meget meget bedre.