Hej venner <3 Jeg er tilbage i København efter en lille uge i den svenske skærgård og for første gang i evigheder, har jeg ingen planer om at skulle nogen steder hen, de næste mange uger. Det føles faktisk rigtig godt og som jeg vist snart har sagt en million gange, så kan jeg slet ikke vente med at komme tilbage til hverdagen.
Men den kan tidsnok komme og den skal der nok blive masser af snak om herinde, men nu skal det lige handle lidt om den der tur til Sverige. Jeg var afsted med hele min familie og vi havde booket et par røde hytter på en campingplads, en times tid syd for Stockholm. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har boet på en camping plads og havde helt glemt, hvor hyggeligt det faktisk kunne være.
Den Svenske Skærgård er noget af det smukkeste Skandinavien har at byde på, hvis I spørger mig. Naturen, klipperne, det klare og rolige vand og ikke mindst de røde træhuse. Jeg har nu altid været ret stor fan af Sverige og det har den her tur bestemt ikke ændret på.
Derudover er det også som om, at vejret altid er en lille smule bedre deroppe. Mens der var skizofrent sommervejr herhjemme med blæst og skybrud, så havde vi sol og over 20 grader, langt de fleste dage. De fleste måltider blev spist under åben himmel og vi tændte også op i grillen de fleste aftener.
Hver morgen startede jeg med en løbetur i bakkerne og sluttede af med at hoppe i det klare og rene vand. Der er ingen krabber, ingen tang, vandmænd eller brandmænd. Sverige er skøn som dagen er lang og har mange flere fantastiske ting at byde på, end pæne mænd, Felix ketchup, Kanel bullar og lösgodis <3
Jeg har selvfølgelig taget en million milliard billeder og I får lige et par stykker af dem her:
Altid fine Stockholm
Reklamelinks: Mine nye solbriller fra NA-KD og Favoritbukserne fra Monki
Min lille og frække nevø, August
En solstråle i vandkanten på en af de mange øer. Min t-shirt er fra Gina Tricot (Reklamelink)
Summer of 1972-ish
Gamle Stan i Stockholm
Ternet kjole fra Nelly (reklamelink)
Campingpladsen lå for enden af en af de mange bugter og havde en lille badeanstalt. Vippen var simpelthen så fin i farven og ikke mindst arkitekturen