Sidste gang jeg rejste ud i den store verden alene, delte jeg en ugentlig rejsedagbog, hvor jeg fortalte lidt om, hvad der egentlig sker og hvad man oplever, når man kaster sig ud i den slags. Det var også planen, at jeg ville gøre det med den her rejse, men som I nok husker og har bemærket, så ændrede planerne sig lidt, da min veninde, Julie, endte med at tage med noget af tiden.
Det har givet rejsen en lidt anden, men bestemt ikke kedelig vinkel. Derfor har jeg tænkt mig at vi gør det sådan her; For hver uge af de tre uger jeg er her, får I en lille liste, med rejsetanker og skøre fortællinger. Lister er altid en god idè 😉
Her kommer lidt fra den første uge…
Dyner! Hvad f**** er det engelske ord egentlig? Sammenlagt har jeg, indtil nu, brugt omkring 3 timer på at forklare forskellige receptioniser, at min veninde og jeg helst ikke vil have en dobbeltdyne og at vi ikke er in a relationship.
Sover andre rejsemakkere, som ikke er in a relationship under samme dyne? Eller duvet? Eller blanket? Eller sheet? Eller linen? Eller “bare the thing you use when you sleep?
Hvorfor er 90% af toiletterne i østen sjask-våde og sprøjtet til med vand? Ved de fleste af dem står der sågar en spand ved siden af, så man lige kan skylle efter. Bare hvis man ikke synes, at det var vådt nok
Man bun’en er tydeligvis opfundet i Australien – og dem der har den, kan ret godt lide at rejse til Gili øerne.
Dragefrugten er jordens smukkeste og mest instagramvenlige frugt. Uanset hvordan man anvender den. Smagen behøver vi dog ikke at snakke om, for den smager mest af alt som at drikke et glas vand.
Man får jo helt sikkert brugt den der hæklede bikinitop, mavebluse med frynser, mønstrede flavrebukser og en halskæde af koraler, når man kommer hjem.
At finde perfekte stråhat er bestemt ikke nemt. Det er ikke med min gode vilje, at man ikke ser sådan en, på samtlige af mine instagrambilleder.
Speaking of Instagram, så er det altså bare meget nemmere at dele fine billeder, når man bor i en pastelfarvet hytte ud til en bountystrand og størstedelen af det mad man indtager, er lyserødt.
Dating-apps er geniale når man rejser, og de kan resultere i mange sjove oplevelser. For at give et eksempel, så bliver min veninde og jeg charmet af den samme “solorejsende Adam fra England” på Happen. Vi havde lidt brugt for venner (det havde han vist også) så vi besluttede os for at mødes med ham.
Han finder os på en bar, hvor live-musikken er så høj, at det er umuligt at føre en samtale. Han prøvede lidt, men for at være helt ærlig, så var min veninde og jeg ret enige om, at det var en dårlig beslutning, fra det øjeblik han dukker op. Efter en øl giver han op og siger, at han skal ud og have noget at spise, men at han vil komme tilbage senere.
Alle var vist klar over, at det var en god undskyldning for at komme væk. Vi havde det ret grineren over situationen, og det blev ikke mindre kikset, da han han dukkede op på dansegulvet tre timer senere og lod som om, at han aldrig have set os før. Endnu mere kikset bliver det så, da vi tager en hestevogn hjem (ja, hestevogn) og kører forbi ham på en øde gade midt i junglen, eller da vi dagen efter cykler forbi ham på hovedgaden dagen efter eller da vi i morges passerede ham i standkanten, under vores løbetur #øliv.
