Det gik op for mig, at det simpelthen er alt alt for længe siden, at jeg sidst har lavet et af de her indlæg. Spørg mig ikke hvorfor, for der er masser af materiale og gode stunder at tage af og så er det i øvrigt også den slags, som jeg selv rigtig godt kan lide at læse på andre blog.
Så nu har jeg altså lige taget en hurtig beslutning om, at de er tilbage og lad os starte med at kigge tilbage på de sidste par uger og dage, for der har været fart over feltet og det har været en af de perioder, hvor der næsten kun er sket gode ting. Livet er lækkert for tiden og det eneste jeg mangler, er lidt sol og sommer.
Det er vist ikke gået ubemærket hen, at Chris holdte et brag af en fest i lørdags. I dag, tirsdag, kan jeg stadig sidde og grine for mig selv, når jeg tænker på nogle af de sjove ting, der skete.
Inden vi dansede natten væk på klubben, havde hun inviteret 17 piger til middag på Rossopomodoro på Illum Rooftop. Jeg har spist deroppe flere gange og har altid været vild med det, men i lørdags, der fik jeg virkelig mit livs bedste Pizza. Ej hvor har jeg tænkt meget på den siden. De er en af dem med fuldkornsbund, som I SKAL prøve, hvis I kommer forbi.
Og se lige en flot borddame, jeg fik. Hvis I synes, at Alexandra er sød og sjov på hendes blog, så skal I bare møde hende i virkeligheden.
Mine to største materialle kærligheder, som er klar til en weekendtur med resten af familien.
Og mine to aller største kærligheder <3 Nevø 1 og 2 – også kaldet Vilfred og August.
På weekendturen skulle vi fejre Vilfreds 3-års fødselsdag og min søster scorede vist ret mange point på mor-kontoen, da hun diskede op med den sejeste Paw patrol-kage.
Pernille Corydon har tydeligvis forstået vigtigheden af pæn indpakning og Miss Marni har fået fint besøg af et tørklæde fra Malene Hocke.
Madklub hjemme hos min veninde, Cecilie. Madklub er evigt og altid ugens højdepunkt. Jeg kan slet ikke forstå, at vi har formået at holde den kørende siden 2008.
Fantastiske farver på husene i Nyhavn. Jeg tog i øvrigt billedet under en løbetur. Det er næsten altid der, at jeg spotter byens små skjulte skatte.
Jeg har vist delt der her motiv ret mange gange henne på Insta, men det er også bare et syn, som jeg aldrig bliver træt af. Det er naturligvis en af de mange fantastiske spots på Nørrebro. Nærmere bestemt, skiltene på Den Røde Plads
Og så var der koncerten i går, med The Weeknd, selvfølgelig. Han nailede den fuldstændig og selvom jeg ikke troede at det var muligt, så elsker jeg ham endnu højere nu. Det var en af der koncerter hvor man har det sådan “nej nej nej nej” når man fornemmer, at slutningen er nær. Der var ikke så meget gejl, sceneshow og alt det der. Bare ham og hans helst fantastiske stemme og så selvfølgelig et vanvittigt band. Det endte med at blive lidt af en fest, så lige nu føles alt lidt mere som søndag, end som tirsdag.
