Dress: Munthe
Vi forsætter lige i den farverige stemning. Vi er så heldige at have den smukkeste pink og grønne mur, meget tæt på vores hotel og når en blogger ser sådan en, så skal der naturligvis skydes billeder 😉 Bedst som jeg stod der og posede, slog det mig, at sidst jeg havde den smukke Munthe-kjole på, var i L.A for et par måneder siden, hvor vi skød billeder på ved det, der nok må være verdens mest hypede væg. Se selv her.
Jeg vil sådan ønske, at det også var sommer hjemme i Danmark, så jeg vil kunne bruge den, når jeg kommer hjem. Det er noget nær den perfekte kjole og jeg husker tydeligt, da jeg så den i Munthes showroom for et års tid siden. Dengang var den kun lavet som sample og det var ikke engang sikkert, at den ville blive sat i produktion. Jeg sagde til Betina, deres søde PR-lady at det ville være helt forfærdeligt, hvis de endte med at droppe den. Det gjorde de heldigvis ikke og den er endda også lavet i den smukkeste midnatsblå farve. Den er måske en anelse mere anvendelig i den danske vinter 🙂
Dagene går langsomt hernede, hvilket er virkelig rart. Vi får både slappet af og arbejdet, hvilket passer mig helt perfekt. I går aftes bevægede vi os ud fra vores lille resortområde og udforskede den sydligere del af øen. Her fik jeg for første gang set den grimme del af Thailand, med gamle mænd med guldkæder og den ene turistfælde efter den anden. Der tror jeg ikke at vi bevæger os ned igen 😉
Her er vi efterhånden et godt stykke oppe ad dagen og lige straks, skal jeg møde de andre damer til frokost. Senere står den nok på strand, drinks og solnedgang.
Kan I have en skøn dag <3