Shirt: Gina Tricot Jeans: H&M (SIMILAR HERE) Shoes: Vagabond (ON SALE HERE) Bag: A.P.C
Så er dagen, hvor jeg tager hul på et helt nyt kapitel i bloggens levetid, endelig kommet. Det har været længe undervejs og er noget, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Det syner måske ikke af det helt store for jer, for jeg har gjort mit bedste for at få designet til at ligne det gamle, men topbaren og annoncerne afslører nok, at jeg er rykket over til Bloggers Delight.
De helt gamle læsere, husker måske, at jeg har været her før. Faktisk var jeg blandt nogle af netværkets første blogs, tilbage i 2011 (var det vist nok?). Der er sket meget siden, både med mig og BD og det føles som en helt naturlig og virkelig rigtig ting, at vi skulle slå pjalterne sammen igen. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det her kun er begyndelsen på de nye eventyr, for i løbet af de næste par måneder, kommer der til at ske rigtig spændende ting, som jeg virkelig glæder mig til at dele med jer.
Hvis mit nye hjem, skulle have lokket nogle helt nye læsere til, så vil jeg bare sige velkommen til og jeg håber sådan, at I har lyst til at blive hængende. I kan selvfølgelig også altid følge mig henne på Instagram og på min snapchat, hvor mit brugernavn er Miekirstine. I løbet af de næste par uger, kommer der nogle indlæg, hvor vi nok skal lære hinanden meget bedre at kende og jeg kan afsløre, at jeg bl.a kommer til at gennemgå bloggens (ret mange) leveår med (grimme) billeder og hvad der nu ellers hører sig til.
Billederne her er fra dagen i går, hvor jeg mere eller mindre tilbragte alle mine vågne timer foran computeren, for at få hele den her blogflytning til at gå så gnidningsfrit som muligt. Jeg var hoppet i en helt ny skjorte fra Gina Tricot tilsat et par klassiske hvide jeans.
Til sidst vil jeg bare lige huske jer på, at I endelig må kigge ind igen senere, for der disker jeg nemlig op med en ret lækkert opskrift.
Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks